Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Giske ... - Ordbøgerne: L - laut ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
969
Giske—Gissel
970
Giske, 2.67 km.^ stor, flad og træbar ø, G. herred,
Romsdal amt. Paa øen, der tildels er myrlændt, er flere
tætte husklynger (ialt 47 huse med 468 indb.); 175 pr.
km.’^ G. sogns annekskirke ligger paa sydspidsen af øen.
G. var i middelalderen sæde for den høit anseede G.-æt.
Giske, herred i Romsdals amt, straks vest for
Aale-sund, 20.89 km.’^ med 1480 indb.; 70 pr. km.^ Herredet,
der svarer til G. sogn af Borgund prestegjeld, bestaar
udelukkende af øer, hvoriblandt Godø (10.87 km.^), Valderø
(6.49 km.2) og G. (2.67 km.2). De førstnævnte er i det
indre opfyldt af skogbare, kollede fjelde; langs kysten
ligger tætte gaardklynger i veldyrkede bakker. G. (s. d.;
er flad, tildels myrlændt og tæt bebygget (468 indb.). Paa
Valderøen er flere merkelige fjeldhuler, hvoriblandt særlig
nævnes Skjonghulen. Fiskeri er hovednæringsvei. Udbyttet
af skreifisket opgives for 1907 til 253 725 kr. for G. og
Borgund herreder sammen. Ved siden af skreifisket drives
som regel et betydeligt sildefiske. Det samlede udbytte
af sildefisket for herrederne G. og Borgund sammen med
Aalesund opgives saaledes for 1907 til 1 059868 kr. Inden
herredet er flere trandamperier. Foruden en række lygter
er der to mindre fyre, nemlig Alnes paa nordspidsen af
Godø og Erkna paa den lille ø af samme navn længer
tilhavs. Antagen formue 1908 975 500 kr., indtægt 222 280
kr. Se forøvrigt under Borgund herred, til hvilket
herred G. hørte, indtil det ved kgl. resol. af 16 juli 1907
blev udskilt som eget herred.
Giskeætten nedstammede fra Thorberg Arnessøn af
Arnmødlingeætten (s. d.) og Erling Skjalssøns datter
Ragnhild. Deres datter Thora blev gift med Harald
Haard-raade og er stammoder til de følgende norske konger.
Af deres sønner faldt Eystein Orre i slaget ved Standford
bro 1066; den anden, Agmund, havde en søn ved navn
Skofte, som var den første norske korsfarer og døde i
Rom 1103. Skoftes søn Paal levede som godseier paa
Giske uden at spille nogen fremtrædende rolle i det
oö"entlige liv; derimod udmerkede hans søn, lendemanden
Nikolaus Kuvung (d. 1217) sig som en trofast tilhænger
af Magnus Erlingssøn under dennes kamp med
birkebeinerne. Hans søn, Paal Flida, var en tilhænger af
Skule jarl. Paals søn Petter stod paa kongens side, men
mistænktes for at nære sympatier for hertug Skule. Med
Petters søn Nikolaus uddøde G. 1265. Hans datter
Margrete egtede Bjarne Erlingssøn, og derved gik Giske gaard
og godser over til den yngre Bjarkø-æt (s. d.). [Litt. : P.
Fylling, «G. paa Søndmør» (1883); C. C. A. Lange,
«Historiske efterretninger om besidderne af Giske gaard paa
Søndmøre» (1850).]
Giskra, Karl (1820—79), østrr. politiker. 1846 prof.
i Wien; 1848 medlem af Frankfurterparlamentet; siden
advokat; 1866 som borgermester i E3rünn Bismarcks
mellemmand under fredsforhandlingerne. Medlem af
underhuset, tilslut som præsident. 1867—70 indenrigsminister.
Tilhørte det tyske liberale parti og var en glimrende
taler, men forspildte sin politiske stilling ved at
misbruge den i personlig interesse.
Giskø, se Giske.
Gislason, KonrâS (1808—91) isL sprogforsker, søn
af folkedigteren Gi’sli KonrâÔsson, kom til Kbh. og blev
student 1831, stiftede sammen med Jonas Hallgrimsson
og andre unge aarsskriftet «Fjölnir» (1838) og viste sig
laut—lav
at være en mester i brugen af sit sprog og en smagfuld
kritiker. Sammen med P. G. Thorsen udgav han 1839
«Hrafnkels saga>, banebrydende som den første udgave
af et nordisk oldskrift, hvor den moderne filologis
metoder var anvendt. 1846 kom hans grundlæggende
behandling af den oldislandske lydlære («Um frumparta
islenzkra tùngu i fornöld»); 1851 hans store «Dönsk
orSabok». Imidlertid havde G. afslaaet den
adjunktplads i Reykjavik, som blev ham tilbudt 1846, og blev
lektor i nord. sprog ved Kbh.s universitet. G. gjensaa
aldrig Island, og den forfattergjerning i modersmaalet,
som var saa glimrende begyndt, kom ikke til at holde,
hvad den havde lovet. Mere og mere trak han sig
tilbage fra livet og arbeidede kun med sagaudgaver og
fordybede sig i de gamle skaldevers. For
skaldedigt-ningens vedkommende har han gjort et dybtgaaende
videnskabeligt arbeide, som har varigt værd. Som
universitetslærer (1862—86 ordinær professor) betød han
ikke meget, og han døde halvt glemt af sine landsmænd.
Gislefoss, vandfald i Undalselven, Nordre Undal herred,
Lister og Mandal amt. G., der har en faldhøide paa 5 m.,
opgives at repræsentere 60 eff’. hk
Gislesen, Henriette Jacobine Martine, f. Vibe
(1809—59), n. rel. forfatterinde, blev som enke gift med
nedennævnte biskop Knud G. Sterkt religiøst grebet,
især efter paavirkning af den bekjendte prest N.
Stockfleth (hendes fætter), og rigt begavet vandt bispinde G.
megen indflydelse paa det kristelige liv i vide kredse.
Anonymt udgav hun bl. a. «En moders veiledende ord
til sin datter», som er udkommet i mange oplag og
oversat paa flere andre sprog, «Erindringer fra det
betydningsfuldeste aar i mit liv» (Kra. 1861) og «Bispinde
H. G.s breve i udvalg», udg. af Bolette Gjør (1883). Hun
interesserede sig ogsaa særlig for kvindernes deltagelse
i missionsarbeidet og skrev en særskilt bog derom.
Gislesen, Knud (1801 — 60), n. biskop. Han var en
bondesøn fra Telemarken og blev først
omgangsskolelærer, men begyndte saa at læse til eksamen artium og
blev teol. kand. 1830. 1833 blev han resid. kapellan i
Asker, hvor han tillige blev bestyrer af det nyoprettede
Asker seminarium. I 1856 blev han udnævnt til biskop
i Tromsø, hvor han virkede til sin død. Forholdene
saavel i Gjerpen som der nord i Tromsø var meget
vanskelige, men G. var en særdeles dygtig geistlig, ligesom
han havde været en udmerket skolemand. Hans skrifter
har mest skolen og religionsundervisningen til sin
gjenstand. Biskop G. var gift med ovenn. forfatterinde H. G.
Gisning, gjetning, formodning, som støtter sig til
kjendsgjerninger, men ikke med tvingende nødvendighed
fremgaar af disse (jfr. Hypotese).
Gisors [zizå’r], by i Frankrige, depart. Eure
(Normandie), ved Epte; 4378 indb. (1901). Smuk ruin af et
slot (fra 12 aarh.), som tidligere var et af de sterkeste
i landet, og som i middelalderen spillede en vigtig rolle
i krigen mellem England og Frankrige.
Gisse (sjøudtr.), anslaa ved øiemaal, f. eks. en afstand.
I dansk brugt anderledes («den gissede plads»^ d e. efter
bestikket, i modsætning til den observerede).
Gissel kaldes en person, som med liv og lemmer
indestaar for opfyldelsen af en forpligtelse. G. anvendtes
i oldtiden og middelalderen hos mange folk som sikker-
laut ® høi (om lyd); høilvdt;
hørlig, lydelig; høimælt.
Laut ® m, lyd; lydelse.
laut (t) (med gen.) ifølge,
lautbar (t) (offentlig) bekjendt.
Lautbarkeit (t) f, offentlighed.
Laute ® f, lut; rørestang (i
farveri), in (unter) der L. i
læ (af kysten).
lauten (t) lyde; høres; klinge,
laate; give lyd; kvække.
läuten (tj ringe (med, for), lyde.
Lav.t(e)ner ® m, kitspiller;
sanger, skald, digter.
lautenieren ® spille paa lut.
Lauter ® m, bogstav, lyd;
lutter, fordraaber.
lauter ® ren, ublandet; klar
(vædske); gjennemslgtig (ædelsten);
oprigtig, ren, sand; lutter, bare.
Lauterkeit ® f,
uforfalsket-hed; renhed.
Läuter ® m, ringer,
läutern (t) lutre, rense, klare;
appellere,
Läuterung ® f, lutring,
rensning, klaring.
lautlos ® lydløs; maalløs.
lauwarm ® lunken,
lav adj — ©niedrig; (moralsk)
leise, gemein ; (tone) tief - ©low ;
(flg.) ogs. mean, base — (f) bas ;
(fig.) ogs. vil, ignoble; petit (jeu,
nombre); (l.ere, i rang) inférieur,
l.land - ® Tiefland n — @
lowland - (g terre (f) basse, l.maal
- ® allerkleinstes Mass, Minimum
n - (g) minimum, level - (f) mini-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
