Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Giumaleu ... - Ordbøgerne: L - lavere ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
975
laxatîf-leach
komsten 1622 fik han store forleninger i Norge, først
Brunla og Numedal, senere Tønsberg og endelig
Bratsberg til 1650, var samtidig landkommissær (1639),
oberst-løitnant og chef for akershusske regiment (1640). Gjorde
sig fortjent af bergverksvæsenet i Norge, var parthaver
og direktør for Kongsberg sølvverk. 1644 admiral over
de norske defensionsskibe, 1645 rigsraad og rigens
admiral, men stod senere som Ulfelds og Sehesteds ven i et
kjøligt forhold til regjeringen; var heller ikke chef for
flaaden i krigen 1657—60.
Gjedde (esox), siegt af blødfinnede benfiske med én
rygfinne, der sidder meget langt bag, over analfinnen,
ikke sammenstødende mellemkjæveben, langstrakt legeme,
bred, fladtrykt snude og talrige hvasse tænder. Siegten
tæller kun ganske faa arter, alle ferskvandsfiske, af hvilke
én, den alm. g. (e. liicius), se planche Fiske II, er
udbredt over næsten hele Europa samt store strækninger
i det nordlige Asien og Amerika. I Norge har den
oprindelig et sydligt og et nordligt udbredelsesomraade,
det første væsentlig omfattende, foruden endel til Sverige
løbende vasdrag. Glommen med mange af dens bielve
samt andre vasdrag i Smaalenenes og Akershus amter,
det andet Finmarkens indre dele samt nogle faa vasdrag
i Tromsø amt. Men i løbet af de sidste 2 à 3 aarh. er
den indført eller trængt frem til adskillige steder saavel
i de sydlige og vestlige kystdistrikter som i det
trond-hjemske. Dens udbredelse i disse landsdele er dog
fremdeles ringe. G. er en yderst glubsk rovfisk, som
efterstræber alt levende, som den kan overkomme og
endog sluger fisk næsten af sin egen størrelse; den bør
derfor ikke indføres i vandomraader, som egner sig for
ørretartede fiske. Da dens kjød er godt, om end med
mange spidse smaaben, og da den under rig tilgang paa
føde vokser hurtig og bliver meget stor (20 kg. og
derover), er den derimod paa sin plads i vande og
sagte-flydende elve, som har en rig bestand af karpeartede
fiske, som kan tjene den til føde. I saadanne vande
regnes g. som oftest for den vigtigste fiskeart. Den leger
om vaaren paa meget grundt, med vandplanter bevokset
vand. En stor gydefærdig g. indeholder flere hundrede
tusen rogn. G.^ der er meget uselskabelig, foretrækker
vande, som er rigt bevoksede med store vandplanter,
mellem hvilke den helst staar urørlig lurende paa bytte,
som den bemægtiger sig ved et lynsnart anfald.
Undtagelsesvis træffes den ogsaa i brakvand. Den fiskes
mest om vaaren og sommeren, især i ruser o. 1.
indretninger samt i not og paa krog, dels slug, dels
stø-krog eller line.
Gjedeboe, Helmer Andersen (1786—1854),
eids-voldsmand, f. i Orkedalen, underofficer fra 1807, men
deltog ikke i krigen, mødte paa rigsforsamlingen paa
Eidsvold 1814 som anden deputeret for 2 Trondhjemske
infanteriregiment. Levede senere som træarbeider og
brændevinsbrænder i Trondhjem.
Gjedser, se Gedser.
Gjefsjøen (Jævsjøen), ca. 15 km.^ stort vand paa
grænsen mod Sverige. G., der ligger ø. for
Snaasen-vandet, tilhører for en del (omtr. halvparten) Snaasen
herred i Nordre Trondhjems amt. Den anden halvpart
ligger i Jämtland i Sverige. G., der ligger i en høide
af 451 m. o. h,, har afløb til Sverige.
Gjedde—Gjeitestranden
976
Gjefsjøhatten (Jævsjø-), 965 m. høit, hatformet fjeld
paa grænsen mod Sverige i Nordre Trondhjems amt, G.
er tillige grænsepunkt mellem Snaasen og Lierne herred.
Gjegnabræen el. Aalfotbræen kaldes en betydelig
isbræ, der ligger vestlig i Nordfjord paa fjordens, sydside
i herrederne Daviken, Gloppen, ligesom den dækker dele
af Søndfjord i Kinn og Bremanger herreder. Det rigtige
navn paa denne bræ, der strækker sig 30 km. fra ø.n.ø.
mod v.s.v. fra Hyenfjorden til henimod Gulen, er vistnok
Aalfotbræen. Efter den høieste top paa nordsiden af
bræens østlige del, paa amtskartet kaldt Gjegnalund,
1722 m., er den eller dens østlige del benævnt
Gjegna-lundsbræ. Fjeldet heder imidlertid Gjegnet eller
Blaa-nibba, saa at bræen ogsaa er benævnt G. Egentlig er
det vel den østlige del, som heder G. og den vestlige del
Aalfotbræen, men disse bræer er sammenhængende. —
Aalfotbræens og G.s størrelse udgjør 140 km.^, længden
er 30 km., men bredden naar neppe noget sted over
8 km. Aalfotbræen hæver sig i sin midtre del op til
1631 m. G. er merkelig ved sin beliggenhed saa langt
mod V., ved sin store høide o. h., sine usedvanlig vilde
og øde omgivelser og sine fjeldformer. At fjeldene saa
langt mod v. har saa betydelig høide, har sin grund i,
at de bestaar af overmaade tungt forvitrelige bergarter,
konglomerater og sandstene. At en bræ af denne størrelse
har lagt sig saa langt mod v., er en følge dels af
fjeldstrækningens høide, og dels af denne egns store nedbør.
Bræen er meget lidet kjendt.
Gjeilo, jernbanestation ved Bergensbanen i den øverste
del af Hallingdal, Hol herred. G., der ligger i en høide
af 794 m., er den høiestliggende jernbanestation paa
østsiden, før det egentlige høifjeld begynder. Ved stationen
ligger Ustedalen kapel i en gruppe huse, hvoriblandt det
store G. hotel og skydsstation. Glissen naaleskog. Fra
G. fører offentlig kjørevei mod s.ø. over
Skurdalen og Dagalien til Numedal.
Gjein (sjøudtr.), svær talje (s. d.) med
store blokker; fem- eler seksskaaren.
Gjeine, en ved notfiske navnlig i
indlandsdistrikter stundom anvendt
indretning til automatisk regulering af den
indbyrdes længde af det til notens
over-og undertelne fæstede taug, g.-tauget.
Gjeita, kystfyr paa den lille ø af samme navn i
Aspø-fjorden, n. for Sulenøerne, Nordre Bergenhus amt. Fyret
lyser med hvidt, rødt og grønt lys. Lysstyrken er
henholdsvis 2360, 590 og 300 normallys, og lysvidden 16,
12.5 og 10.5 kvartmil. Hvidt træhus.
Gjeitestranden, herred i Søndre Trondhjems amt,
V. for den sydlige arm af Trondhjemsfjorden, 62.31 km.^
med 674 indb.; 11 pr. km.^ Herredet, der svarer til G,
sogn af Børsen prestegjeld, har en steil kyst med spredt
liggende gaarde til Orkedalsfjorden. Langs kysten fører
offentlig kjørevei. Det indre er opfyldt af skogaaser
op til 655 m. (Koksteinen paa grænsen mod Hevne) med
mellemliggende mindre dalstrøg, myrstrækninger og vande.
Opgaver over arealet af d^^rket mark og skog m. m.
foreligger ikke. Skogbrug er hovednæringsvei. Foruden det
store Roven brug, der tilhører Thams & co., og
Orke-dalens trælastaktiekompani findes der en flerhed af mindre
sagbrug. Desuden 1 helle- og gadestensbrud paa Almli.
laxatif (f) (m), laxative @
afførende (middel).
laxation © slappelse,
laxieren ® give afførende
middel.
laxity © slaphed, løihed; løst
liv.
lay @ lægge ; sætte ; dække
(bordet); verpe; styre; sigte, rette;
lag; læg(aftaugverk); beliggentied;
(poet.) sang; ulærd, læg, verdslig.
1. himself out for lægge sig
efter; interessere sig for.
layer @ lag ; aflægger ; eglægger.
layer (f) hugge sti i (skog);
merke (trær).
layetier (î) m, kassefabrikant,
layette (f) m, trækasse;
barneudstyr, -tøi.
layeur (f) m, stihugger.
layman @ lægmand;
hallingmand.
laystall (e) tjøs.
lazaret ® m, karantænehus.
lazaret(to) (e), Lazarett ® n,
lasaret. fliegendes L. ®
ambulance.
lazarone (f) m, Lazzarone
® m, lassaron.
lazulite (f) m, lasursten.
lazzi ® m, farceløier, gjøgl,
skøierstreg, spas.
le se Ijaa.
le vb. - ® lachen - (e) laugh
— (f) rire; (haanlig) ricaner,
le (D den, det; ham.
lé ® m, (tøls) bredde; trækvei.
lea © eng, slette,
leach (e) ludaske ; ludpose, -kar;
sile gjennem ludpose.
Gjeiiie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
