Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gjeithus ... - Ordbøgerne: L - lead ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lean—leave-taking
979
Gjelleraasen—Gjende
980
Gjelleraasen med dens lavere fortsættelse sydover
Bakaase n danner grænsen mellem Kristianiadalen
(Østre Aker) og Romeriksbygderne Nittedalen og Skedsmo
med Lørenskogen og tillige vandskillet mellem Loelven
og Nitelvel. Gjennem sænkninger i denne aasrække fører
vigtige kommunikationer frem til Kristiania. I skaret
nordenom G. gaar «Trondhjemsveien ». I det næste
betydelig høiere pas fører den nu nedlagte vei fra Skedsmo
over eksercerpladsen Lahaugmoen. Søndenfor naar G.
sin største høide (ca. 330 m.), men sænker sig saa til det
dybe skar, hvorigjennem jernbanen fra Lillestrøm er
lagt. Derefter hæver sig endelig Bakaasen, gjennem hvis
sydvestre parti fører «Strømsveien» fra Lillestrøm og
Helingen. Da Karl XII i mars 1716 over Høland og Fet
rykkede mod Kristiania, var de gamle veie over G. og
Bakaasen stængt med forhugninger og blokhuse.
Snemængden vanskeligjorde desuden bevægelser udenfor
veiene, hvorfor Karl den XII opgav at forcere disse
gjen-nemgange og foretrak en lang omgaaelse syd over Øieren
—Hobøl—Hølen—Aas—Bundefjorden.
Gjellerup, Karl Adolf (1857—), d. forfatter. Skrev
som ung fritænkersk teolog tendensromaner i ateistisk
aand, som «En idealist», «Det unge Danmark»,
«Germanernes lærling» samt den halvt historiske fortælling
«Antigonos». I de to stilfærdige noveller «G-dur» og
«Romulus» opgiver han saa polemiken og tendensen og
svinger sig i «Brynhild», «Kampen om muserne» og
«Tamyris» op paa den akademiske idealismes høider.
«Brynhild» maa forøvrigt fremhæves som et originalt,
eiendommelig personligt verk, hvis dristige verskunst er
paavirket af Rich. Wagner. G.s bedste og selvstændigste
arbeider er dog de store nutidsromaner «Minna» (1889)
og «Møllen» (1896). Af hans dramaer kan nævnes
«Herman Vandel» og «Wuthorn», af hans lyrik det
eiendommelige digt «Aander og tider. Et requiem over Ch.
Darwin». I den sidste tid har G. taget sine motiver fra
den indiske buddisme, fortællingen «Pilgrimen
Kamanita». Forøvrigt har G. skrevet en bog om Wagner og
leveret en oversættelse af eddasangene.
Gjelsvik, Nicolaus Mathias (1866—), n. retslærd,
f. i Vevring (Søndfjord). Juridisk eksamen 1893.
Konkurrerede om et professorat i retsvidenskab 1897 og
fremlagde: «Om vildfarelsens indflydelse paa retshandlers
gyldighed» og «Om skadeserstatninger for retmæssige
handlinger efter norsk ret». Docent s. a., dr. jur. 1898.
Udnævnt til ekstraordinær professor i retsvidenskab fra
1 apr. 1906. Af andre juridiske arbeider nævnes afsnit
4 i indstilling 1904 fra lappelovkommissionen («Er Norge
forpligtet til at taale de svenske lappers renbeitning her
i riget?») og hans votum i Mjøsreguleringssagen. Medlem
af komiteen om tiltrædelse af nogle i Haag udarbeidede
konventioner om visse internationale privatretslige emner
(1901—02) samt af koncessionskomiteen af 1906.
Konsulent i det Norske Nobelinstitut fra oprettelsen i 1904
til 1907. 1905 sekretær under Karlstadforhandlingerne.
Assessor i høiesteret efter tilkaldelse. G. har taget aktiv
del i politiken, særlig i unionsspørsmaalet fra flagstridens
tid, ligeledes i forfatningsstriden 1905. Har j^det betydeligt
arbeide for landsmaalet som lovsprog (overs, af mandtals-,
fattig-, grundloven, rigsakten, for tiden (1909) af udkastet til
civilproceslov). Formand i det Norske samlaget fra 1903
og har som saadan virket for overs, af fremmede
digter-verker paa landsmaal. Endvidere fra 1906 formand i
Norigs ungdomslag, ligesom han indtil 1908 var medlem af
udvalget for udgivelse af «Norske folkeskrifter» ; enkelte
hefter er forfattet af ham. G. nyder anseelse som en
skarpsindig jurist med streng logisk sans og polemisk evne.
Gjemnes, herred i Romsdals amt, s. f. Kristiansund,
45.39 km.^ med 904 indb.; 19.94 pr. km.^ Herredet, der
svarer til G. sogn af Øre prestegjeld, er et kystdistrikt
og bestaar dels af øer (9.2 km.^) og dels af fastland
36.1 km.^). Fastlandet, der bestaar af halvøen mellem
Isingvaagen og Batnfjorden, har veldyrkede bakker med
forholdsvis tæt bebyggelse langs kysten. Det indre er
bjergfuldt med høider op til 1000 m. (Harstadfjeld), paa
grænsen mod Øre og Eide. Blandt øer nævnes særlig
den 8.75 km.’^ store Bergsø, der er skilt fra fastlandet
ved det ca. 500 m. brede Gimsøsund. Langs Bergsøens
kyster er der veldyrkede bakker; det indre er bjergfuldt.
Paa øen bor 195 mennesker. Saavel paa fastlandet som
paa Bergsøen fører offentlig kjørevei langs kysten. Der
er lidt skog, blandet løv og naaleskog; arealet af skog
for dette herred sammen med Øre opgives til 10 km.^
Opgave over aker og eng foreligger ikke. Den vigtigste
næringsvei er jordbrug (fædrift); paa fastlandet er gode
havnegange. Inden herredet foregaar intet fiske af
betydning. Antagen formue 1907 361 400 kr., indtægt
77 210 kr.
Gjems-Selmer, Aagot, se Selmer.
Gjemsø kloster (oldn. Gijmseyjar klaustr), beliggende
paa Klosterø i Skienselven nær Skien, et nonnekloster
af Benediktinerordenen, blev stiftet i første halvdel eller
omkring midten af det 12 aarh., vistnok af Gregorius
Dagssøn, hvis søster Baugeid var klosterets første
abbedisse. G. vandt hurtig stor anseelse og erhvervede et
betydeligt jordegods. I det 14 aarh. drev nonnerne en
udstrakt handel til skade for borgerne af Skien, som
udvirkede kongebreve derimod. Under Kristian II blev
klosteret sekulariseret; men dets eiendomme holdtes
indtil videre samlet og udgjorde et særskilt len. 1564
brændte den gamle klosterbygning med tilhørende
klosterkirke, og derefter blev G. lagt under Bratsberg len, hvis
lensherre residerede paa G. hovedgaard. Denne solgtes
i 1662 sammen med andet gods til generalløitnant J.
Bjelke, men blev nogle aar senere erhvervet af Kort
Sivertssøn Adelaer, i hvis siegt den forblev indtil 1823,
da den kjøbtes af grosserer D. Cappelen i Skien.
Gjendaab, se Gj en døb ere.
Gjende, Jo Tjøstelsen, eg. JoKleppe,af
Kleppe-Listætten (s. d.) (1796 — 1883), n. skytter og fjeldmand,
Gudbrandsdalens navnkundigste renskytter. Boede i flere
aar ved Gjendeosen hele aaret og nedlagde ca. 500 dyr,
næsten alle udvoksne storbukke, i fjeldtrakterne rundt
Gjende og Russvand. I senere tid boede G. paa den
vakre fjeldgaard Brurusten i Hedalen. En usedvanlig
kraftig mand, original, med sterk interesse for kundskab og
oplysning, klartænkt og eiede en ualmindelig hukommelse,
beundrer af Holberg. Digterisk behandlet af Th. Gaspari
i «Vildren», biografisk af Ivar Kleiven i «I gamle daagaa».
Gjende, udtales tildels Gjendin, en af Jotunheimens
største vande, 14.3 km.^, ligger i en høide af 979 m. og
har en største dybde paa 146 m. G., der er 18 km.
lean (g) adj mager; skarp (jord),
leap (e) lioppe, springe, sæUe
(over); bespringe; hop, spring;
bedækning. l.-frog: play at 1.
hoppe buk. l.-year skudaar.
learn @ lære ; faa vide, erfare,
høre.
learned @ kyndig, lærd.
learner @ lærling, a bad 1.
tungnem.
learning @ kvndighed;
lærdom; videnskabelighed.
lease (?) bygsel(brev),
forpagt-ning(stid), leie(kontrakt);
bortforpagte, -bygsle, -leie.
leasehold @ bygsel,
forpagtning.
leaseholder @ leilœnding,
byg-selmand.
leash @ kobbel(rem); tre
stykker; (sammen)koble.
least (e) mindst,
leather (glæder; huder;
skindbukser. lose 1. blive hudløs (ved
ridning). 1. away tromme løs.
1.-dresser felbereder.
leathern (g læder-, af læder,
leave ® I lov, tilladelse,
permission; afsked, farvel; forlade;
efterlade, levne; lægge efter sig,
glemme ; testamentere ; overlade ;
reise; opsætte, udskyde. 1. off
holde op med; aflægge (klæder);
svigte; stanse, holde op. 1. OUt
udelade, -glemme.
leave (e) II blades, skyde blade,
leaven © surdeig; syre. l.ing
syring; surdeig.
leave-taking @ afsked.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
