Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gjæng ... - Ordbøgerne: L - ledtog ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
993
Gjæng-
liar betalt summen, helt eller delvis, saafremt dette ikke er
anmerket paa selve g.s-brevet. (Rentebetaling behøver
derimod ikke at anmerkes paa dette.) Som følge heraf maa
fordringshaveren for at kunne kræve betaling efter g s-brev have
dette tilstede. Er det bortkommet, kan han dog i visse
tilfælde hjælpe sig med m o r t i f i k a t i o n (s d.). Omtrent
i samme betydning som g.s-brev bruges ogsaa betegnelsen
g.s-bevis. — Udstedelse af g.s-brev paa ihændehaveren
er som regel forbudt i Norge. — Som et slags forsterkede
g.s-breve kan man anse bl. a. checks, veksler og
veksel-obligationcr (s. d.). — Medens fordringshaveren i et
g.s-forhold som regel kan overdrage sin ret uden videre til
en tredjemand, er regelen, at skyldneren ikke kommer
ud af forholdet ved at stille en anden i sit sted. Bortseet
fra de særlige tilfælde, som hidrører fra skyldnerens død
o. 1., vil derfor en g.s-ove rtagel se i almindelighed
kun befri den oprindelige skyldner, naar den paa en
eller anden maade kan siges at være godkjendt af
fordringshaveren. Dette har megen praktisk betydning,
hvor g., foruden at paahvile udstederen, er paaheftet en
eiendom som pante-g., idet det er almindeligt, at ved
kjøb af eiendomme pante-g. overtages af kjøberen
som personlig forpligtelse. Om hvad der skal til, foråt
her fordringshaveren skal erhverve ret ligeoverfor
overtageren, samt om, hvad der skal kræves, forat han skal
ansees for at have godkjendt denne, saaledes at den
oprindelige skyldner bliver fri, er der i visse henseender
megen tvil. — Den tidligere adgang til at sætte en
skyldner i g.s-fængsel er ved lov af 3 juni 1874 ophævet,
dog saa, at arrest (s. d.) paa person under visse
omstændigheder kan anvendes, hvor skyldneren staar i
begreb med at forlade landet, jfr. om
konkursskyldneren lov af 6 juni 1863 § 34. — For behandling af
mindre g.s-sager (under 500 kr.) har lov af 8 mai 1869
med tillægslov af 29 mai 1879 givet endel nærmere regler,
som gaar ud paa bl. a. i størst mulig udstrækning at
faa disse sager afgjort ved kjendelse af
forligelseskom-missionen (s. d.).
Gjæng, gjeng (sjøudtr.), eng. gang, arbeidslag.
Gjær, se Gjæring, Gjærsoppe.
Gjærde el. gard (oldn. garâr, gerâi) opsættes for at
dele mellem naboeiendomme eller egentlig for at holde
uvedkommende udenfor. De bygges af forskjellige slags
materialer og faar efter dette sit navn: Sten-g., der
mures af sten, er kostbare at opføre, men varige.
Træ-g. kan enten være ris-g. (oldn. hagfellugarâr) el. ski-g.
(oldn. skiâgarâr); de er billigere at opføre, men er
skog-ødelæggende. Staaltraa d-g. kan enten laves af
parallelt-løbende traade eller af staaltraadnet; de er varige og
særlig skikkede for skogfattige trakter, men er kostbare i
anlæg. Levende g. (af gran, hagtorn o. fl.) dannes ved
at plante smaatrær tæt ind til hinanden, der senere maa
beskjæres; de er vakre og varige og bruges mest omkring
haver. Som have-g. bruges ogsaa stakitter og planke-g.
Et g. maa svare til sin bestemmelse, være
stængsels-dygtigt, men det maa ikke være for kostbart at bygge
eller vedligeholde. G.-holdet kan ofte være en stor
tyngsel paa jordbruget, og g. sløifes derfor i den senere
tid overalt, hvor det kan ske uden for store ulemper.
[Litt.: F. C. Schübeier, «Levende gjærder i Norge»
(1890).]
Gjæring 994
ledtog—leg
Gjærde (jur.). Regelen er ifølge lov af 16 mai 1860
kap. 1, at i indmark samt mellem indmark og udmark
kan nabo kræve g. af nabo, og at da hver eier har at
opføre og vedligeholde sin halvdel. Den alm. regel er,
at g. for at være lovligt skal være l^U alen høit og saa
sterkt og tæt, at det freder for hest, storfæ og sau.
Ifølge 1. af 14 juli 1893 kan herredsstyret give vedtægter
om indskrænkning i anvendelse af pigtraad til g.
Gjærdesmutslegten (troglodytes) henføres sammen
med nogle nærstaaende slegter til meisefamilien. Det er
smaa, livlige fugle med langt, tyndt, buet neb, høie ben,
korte afrundede vinger og opadrettet stjert. De mangler
børster i mundvigerne, næseborene er aflange og dækket
af en hinde, yder- og indertaaen er omtr. lige lange. De
fører en halvskjult tilværelse i krat o. 1., lever
hovedsagelig af insekter og trækker kun undtagelsesvis bort.
Siegten bebor næsten hele det palæarktiske omraade og
tæller 10 arter, hvoraf hos os kun den alm. gjær des m ut,
« tommeliden » (t. parviiliis), hvis
overside, mave, undergump, stjert
og indre vingefjær er rustbrun med
sortagtige tverbaand. Struben og
brystet er lyst blaagraa, de yderste^
vingefjær mørkebrune med
afvekslende lyse og brune pletter. Længde
100 mm. Redet anbringes i
kvistdynger o.l., er overb^^gget og bestaar
af mose, indvendig foret med fjær.
Eggene, 6—10 i antal, er hvide med
røde prikker (længde ca. 15,
tykkelse 12 mm.). — T. parvuliis er
udbredt over hele Europa, tindes hos os op til
Saltdalen; paa Færøerne lever en lidt grovere art. t. horealis.
(Se planche Fugle II, 11.)
Gjærdevikke, se Vikke.
Gjærfabrikation (se Presgj ær), fremstilling af gjær
til bagning.
Gjæring kaldes enhver spaltning af organiske emner,
fremkaldt af mikroskopiske væsener. Af disse kommer
især bakterier og gjærsoppe i betragtning. G. er mest
iøinefaldende, naar den ledsages af en rigelig dannelse
af gasarter. Naar disse er ildelugtende, taler man
populært om en forraadnelse, som især indtræder, hvor de
organiske emner indeholder eggehvidestolïe, samtidig med
at luften ikke kommer til. Men i sit væsen lader
for-raadnelsen sig ikke adskille fra anden g. Det samme
gjælder den saakaldte «hensmuldring» (t. Verwesung),
ved hvilken organiske rester af planter og dyr under
adgang af luften efterhaanden uden synlig gasudvikUng
spaltes til bestanddele af den uorganiske natur; bl. a.
bliver herved jordfæstede lig faktisk tilslut til
bestanddele af den «jord, hvoraf de er kommet». Mest udbredt
er den af en rigelig og iøinefaldende udvikling af
kulsyre ledsagede alkohol-g. af sukkerarter. Af denne synlige
g., under hvilken vørteren «æser» og brøddeigen «gaar
op» eller « hæver sig», er i omtr. alle ariske sprog
betegnelsen for g.s-processerne udledet: gjær, jest,
æse, gang, «øl g ang» o. a. Rimeligvis er ordet ost
(just, yste) af samme oprindelse. Næst alkohol-g. er
melkesyre-g. mest udbredt; disse to følges oftest ad, —
Efterat først Schwann havde paavist den stadige fore-
Gjærdesmut
(troglodytes paruulus).
panion — (f) compagnon
(compagne) m (f); guide m.
ledtog: være i 1. med — ®
mit eim. gemeinschaftliche Sache
machen — @ be one’s accomplice
- ® être le complice de; être
d’intelligence avec.
Lee (t) f, lœ.
lee @ (is. pl) berme; læ, Ij’.
have the 1. gauge ligge lægere
(end det andet skib).
leech (e) igle; (sjøudtr.) lig.
1.-line nok-gording.
leek (e) purreløg.
leer (g m, ledig,
leer (ej skotte, se skjelmsk (hen
til); skjelmsk (haansk) sideblik;
tilgjort mine.
Leere ® f, tomhed; tomt rum.
leeren ® tømme.
Leeseite ® f, læside,
leeward leewärts ® (i)
læ.
leeway @ afdrift,
lefle - (t) kokettieren, liebeln,
buhlen; liebäugeln — © coquet,
flirt, (fig.) dally - ® flirter,
co-queter (avec).
lefse - ® feines Fladenbrot n
- (g) damper - (f) (espèce de)
galette f.
left (e) venstre. 1.-handed
kjevhændt.
Lefze (t) f, læbe.
leg - ® Spiel n - (i) game,
play - (D jeu m.
leg (e) ben; (tvetydig)
veddeløbs-personlighed ; træffe i benet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
