Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Glückstadt ... - Ordbøgerne: L - leveller ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
leverage—levigate
1043
Glødelys—Gmelîn
1044
Kultraadlampen fabrikeres for spændinger fra 2 til 250
volt. Almindeligst 110 og 220 volt. Dens lysstyrke
kan gaa op til 50 normallys (Haefnerlys), fork. NL.
De almindeligste lysstyrker er 5, 10, 16^ 25 og 32 NL.
Lysstyrken aftager med tiden, derved at kultraaden lidt
efter lidt fortyndes, samtidig med at kulpartiklerne slaar
sig ned paa glassets inderside og gjør det mindre
gjen-nemsigtigt. Tilslut bliver traaden saa tynd, at den brister,
men allerede forinden er lampen blevet saa mørk, at
det ikke lønner sig at bruge den mere. Den tid, lampen
kan brænde, inden den har tabt 20 pet. af sin lysstyrke,
kaldes dens «nyttebrændtid» i modsætning til dens
virkelige «levetid». Lamperne fabrikeres med en
nyttebrændtid af 300, 600 og 800 timer, idet en lampe*^ med lang
nyttebrændtid har et større energiforbrug pr. NL. end en
med kort. Ved 220 volts lamper med 600 timers
brænd-tid er energiforbruget for en 16 NL. lampe 50 watt eller
3.2 watt pr. NL. — Man har i de seneste aar begyndt at
anvende tungtsmeltelige metaller i forbindelse med
kultraaden for at faa energiforbruget ned. Disse
metalliserede kultraadlamper har en nyttebrændtid af 500 timer
med et energiforbrug af 2.2 watt pr. NL. —
Nernstia mp ens glødelegeme bestaar af en halvleder, der er et
ildfast metaloksyd, som leder strømmen i varm tilstand,
men ikke i kold. Strømmen maa derfor først gaa
igjen-nem en opvarmningsspiral, indtil glødelegemet er blevet
saa varmt, at det selv leder strømmen, som da derefter
frembringer glødningen direkte. De udføres almindeligst
for 220 volt med lysstyrker fra 25 til 250 NL. Deres
energiforbrug er 1.5 til 2.0 watt
pr. NL. — Metaltraadlampen.
I disse anvendes rene metaller med
overordentlig høi smeltetemperatur
som glødetraad. Den første praktisk
anvendte lampe af denne art var
Siemens & Halskes tantallampe med
et saa lavt energiforbrug som 1.5
watt pr. NL. Glødetraaden bliver
ved disse som ved alle
metaltraad-lamper meget lang. Siemens & Halske
har derfor viklet den op paa et
system af arme indsmeltet i en
glasstav (se flg.). Glødetraaden i de eg.
metaltraadlamper bestaar af endnu
mere tungtsmeltelige metaller,
saa-som osmium, wolfram o. m. a. De
har en nyttebrændtid af omtrent
1000 timer og et saa overordentlig
lavt energiforbrug som 1 watt pr. NL. For samme
lysstyrke bruger de altsaa kun 35 pet. af almindelige
kultraadlamper i strøm. Men paa grund af den meget
vanskelige og omstændelige fabrikation er de endnu
temmelig kostbare i anskaffelse, ligesom glødetraadene
paa grund af deres store længde og sprødhed er meget
let udsat for at gaa itu ved r3^stelser. Imidlertid er der
al grund til at antage, at de inden ret længe vil kunne
fabrikeres fuldt mekanisk holdbare, ligesom
energiforbruget sandsynligvis vil kunne bringes endnu betydelig ned.
Glødelys, se Auerbrændere og Gas (sp. 844—45).
Glødning. Et legeme siges at gløde, naar det paa
grund af høi temperatur udsender l^^s. Draper fandt
Metaltraadlampe.
(1847), at alle legemer begynder at gløde ved samme
temperatur, 525 ° G., og lyset er først rødt. Ved høiere
temperatur kommer mere brydbare straaler til, og farven
forandres. Man regner, at mørk rødglød svarer til ca.
540 °, lys rødglød til ca. 700 ° og hvidglød til ca. 1200°
eller mere.
Glødspaan, oksydlag, som dannes paa overfladen af
uædle metaller, naar de glødes i luft, og som løsner ved
mekanisk bearbeidelse. G. paa jern er jernoksydoksydul,
kaldes ogsaa hammerskjæl og anvendes ved
staalfabrikation som surstofafgivende materiale.
Gløersen, Hans Andreas Tand her g (1836—
1904), n. forstmand. Juridisk kandidat 1858, studerede
derefter forstvidenskab ved universitetet i Giessen, hvor
han i 1860 tog eksamen. Ansattes s. a. som
forstassistent i Lesje, forflyttedes i 1864 til Vestlandet, hvor han
i 1866 udnævntes til forstmester. G. har indlagt sig
stor fortjeneste af skogkultursagen paa Vestlandet. Han
var den første, som i Norge drev plantning i større stil.
Landets ældste og indtil faa aar tilbage største
planteskole ved Sandnes paa Jæderen, frøklængningsanstalten
paa Voss samt arbeiderne for at dæmpe sandflugt paa
Jæderen skyldes altsammen hans initiativ.
Gløersen, Jacob (1852—), n. maler. Student 1872.
Elev af O. Isaachsen i Kristiansand og i tre aar af
Bergsliens tegne- og malerskole i Kra., 1876—78 og 1880—81
af akademiet i München (Otto Seitz). Udenlandsreise i
1893, hvorunder elev af Roll i Paris. Som ivrig jæger
og fisker er han særlig en god kjender af Oplandenes
natur og folkeliv, som han med stor dygtighed og ærlig
naturtroskab har fremstillet i stemningsrige billeder.
Gløersen, Ole Kristian (1838—), n. forfatter og
skolemand. Virkede til begyndelsen af 1880-aarene som
bestyrer af pigeskoler. Som forfatter debuterede han i
1877 med en større fortælling, «Sigurd» (2 opl. 1897),
en meget alvorlig og følt skildring af en ung mands
udviklingshistorie, særlig interessant var fremstillingen
af den «kristelige» opdragelsestortur, som den i 1850—
1860-aarene kunde øves i et pietistisk hjem i Norge. En
følgende roman, «En fremmed», forblev temmelig
upaa-agtet, medens «Laura» (1883), en kvindeskildring, vakte
adskillig opmerksomhed ved sin tendens og usnerpede
fortælleform. G.s bedste fortælling er «Dagligdags»
(1886). Forøvrigt kan nævnes «Af mit friluftsliv», «Fra
jagten og naturen» samt «Dyreliv i Norge».
Gmelin, Johann Georg (1709 — 55), t. naturforsker,
var 1731—47 professor i kemi og naturhistorie i St.
Petersburg og deltog 1733—43 i den videnskabelige
ekspedition til Sibirien. 1749 blev han professor i sin
fødeby Tübingen. Han har skrevet «Flora sibirica»
(1748—49) og «Reisen durch Sibirien» (1751—52).
Gmelîn, Leopold (1788—1853), t. kemiker, professor
i Heidelberg. Blandt hans arbeider maa særlig
fremhæves den monumentale «Handbuch der Chemie» (1817),
hvis betydning strækker sig til nutiden.
Gmelin, Samuel Gottlieb (1744—74), t.
naturforsker, kaldtes 1767 til professor i botanik i St.
Petersburg. 1768 foretog han sammen med Pallas m. fl. en
reise til Syd-Rusland og Nord-Persien, men toges tilfange
1774 og døde samme aar i fangenskab. Hans hovedverk
er «Reisen durch Russland» (4 bd. 1774—84, udg. af Pallas).
leverage © vegtstangsarm.
leverance, levering — ®
Lieferung f - © delivery ; supply,
contract; requisition — ®
fourniture ; livraison ; remise f.
leverandør — ® Lieferant m
— © furnisher, provider; (navnlig
af levnetsmidler) purveyor; (til
hær og flaade) contractor — (f)
fournisseur m.
levere - ® liefern – © hand ;
(af-) deliver; (fornødenheder)
furnish, supply, provide; produce;
contribute — ® livrer, donner,
remettre ; (række) passer ; (yde)
fournir; livrer (bataille à).
leveregel — ® Lebensregel f
- © rule of life - ® règle (1) de
conduite.
leveret © unghare.
leversyge — ® Leberkrankheit
f - © liver-complaint — ® mal
(m) hépatique, hépatite f, maladie
(f) du foie.
leverurt - ® Leberkraut n
-© liver-wort - ® hépatique
blanche, parnassie des marais f.
levetid - ® Lebzeit(en) f (pl)
- © life-time — ® vie f; (de
mon) vivant m.
levevei — ® Geschäft, Gewerbe
n - © business; career - (f)
profession f, métier, état m.
leveur (f) m, (de lettres) trykker,
sætter; (de femmes) pigejæger.
levier ® m, løftestang;
(pumpe)-stang, sveiv; (de manœuvre)
sporskiftestang (paa jernbaneskinner).
levigate ©, léviger ®
pulverisere; © ogs. glatte, polere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
