Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Godvegt ... - Ordbøgerne: L - lichten ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1057
Godvegt—Goertz
1058
Godvegt (t. Gutgewicht), et paa enkelte udenlandske
handelspladse og paa visse varesorter sedvansmæssig
beregnet vegtfradrag (Va til 1 pet.) foruden taraen. G.
beregnes dels af bruttovegten og fratrækkes denne
sammen med taraen (i Hamburg), dels fratrækkes først taraen
og af resten beregnes g. (paa de fleste andre
handelspladse). G. er antagelig oprindelig indført som
godtgjørelse til detaljhandleren for hans vegttab med varens
udveining i mindre dele. Om forskjellen mellem g. og
fusti samt refaktie (s. d.).
Godwin [gå’dwin] (d. 1053), angelsachsisk jarl, gift med
den danske Ulv jarls søster Gyda; var Knut den mægtiges
jarl i Wessex. Efter Hardeknuts død 1042 fik G. Edvard
Bekjenderen valgt, gav ham sin datter Eadgyth tilegte
og var længe rigets faktiske hersker. De normanniske
stormænd ved Edvards hof søgte at fortrænge ham; han
gjorde oprør 1051, men blev jaget i landflygtighed. 1052
kom G. tilbage med sine sønner Harald (s. d.) og Swegen
og gjenvandt atter sin forrige magt.
Godwin [gå’dwin]. 1. Mary Wollstonecraft G.
(1759—97), eng. forfatterinde. Tog 1792 til Paris for at
studere den franske revolution, stiftede her bekjendtskab
med en amerikansk kaptein Imlay, med hvem hun en
tid levede sammen, og hvem hun fødte en datter. Senere
egtede hun William G. ; deres datter blev digteren Shelleys
anden hustru. I «Vindication of the rights of women>
(1792) bliver hun en af de første talsmænd for
kvinde-frigjørelsen. Desuden har hun skrevet en roman «Mary»
og «Letters written during a short residence i Sweden,
Norway and Denmark» (overs, i uddrag i «Skilling-Magazin»
1889). — 2. William G. (1756—1836), eng. forfatter,
gift med ovenn. Hans bedst kjendte skrift er «An inquiry
concerning political justice», hvori han fremsætter en række
idealistiske samfundsbetragtninger, der gjør ham til en
af socialismens merkeligste forløbere. Han har desuden
skrevet en roman «The adventures of Caleb Williams»,
en «History of the Commonwealth of England» og en
række barnebøger under merket Edward Baldwin.
Godwin Austen [gå’dwin å’stdn], fjeldtop i Asien,
Karakorumfjeldene n. for Kasjmir. G. er jordens næst
høieste fjeld, 8620 m. Fra G. kommer jordens største
høifjeldsbræ, Baltorobræen, der er 56 km. lang og 1.5
—4 km. bred. G. er med urette identificeret med
Dapsang (s. d.).
Godø, flere steder forekommende navn paa øer langs
Norges kyst; særlig nævnes: 1. G. (el. Godden), 15.10 km.^
stor, træbar ø, ytterst mod havet, Finnaas herred, Søndre
Bergenhus amt. Paa øen, der er opfyldt af lave
fjeld-knauserog oversaaet med mange smaavande, bor der 169
mennesker langs den sterkt indskaarne kyst. — 2. G.,
10.87 km.^ stor bjergrig ø ret v. f. Aalesund, Borgand
herred, Romsdals amt. Det indre af øen er opfyldt af
en fjeldryg med høider op til 511 m. (Storhorn). Den
sydlige og østlige del af øen er godt opdyrket; der findes
dog endnu meget (ca. 2000 maal) uopdyrket, men dyrkbar
jord. Paa øen, hvor der bor 396 mennesker, er der to
fyre, Alnes paa nordsiden og Hogsten paa sydsiden. —
3. G. (el. Knaplundøen), 11.90 km.^ stor ø ved indløbet til
Skjerstad fjord en, Bodin herred. Nordlands amt. Paa denne
0, der ligger mellem G.-strømmen (s. d.) og Saltstrømmen,
bor der 315 mennesker. Den østlige del er opfyldt
lichten—lide paa
af træbare fjeldknauser, den vestlige er lav, dels
myr-lændt, dels dyrket mark. Her ligger Strømmen
annekskirke, og lige ved bredden af Saltstrømmen staar en
granitsøile (Oscar den II’s søile) til minde om kong Oscars
besøg i 1873.
Godøstrømmen (udt. Gaustrømmen), et trangt, af
talrige holmer og skjær opfyldt sund, der skiller mellem
Godøen og fastlandet i nord, Bodin herred, Nordlands
amt. Ved lavvand er denne strøm saa trang og grund,
at den kun saavidt kan befares med smaa robaade.
Godøsund, handelssted med post og dampskibsanløb
ved sundet mellem Store og Lille Godø paa nordsiden af
Tysnesøen, Tysnes herred, Søndre Bergenhus amt. Stedet
er et meget yndet sommeropholdssted. I nærheden ligger
den lille vakkert bebyggede og beplantede Solstraaleø,
der er skjænket kronprins Olav af en privatmand.
Goe . , artikler, der ikke findes herunder, maa søges
under Gø...
Goebel, Karl Eberhard (1855~), t. botaniker;
blev efter at have været privatdocent ved universiteterne
i Wiirzburg og Leipzig i 1882 professor i Rostock og i
1891 professor ved universitetet og direktør for det
plantefysiologiske laboratorium og den botaniske have i München.
G. ansees som en af tidens største botanikere, specielt
paa det biologiske og morfologiske omraade. Af hans
senere arbeider skal fremhæves: «Organographie der
Pflanzen» (1898—1901), «Einleitung in die experimentelle
Morphologie der Pflanzen» (1908) og «Morphologische
und biologische Bemerkungen», 1—18 (1889—1908). Siden
1889 redaktør af tidsskriftet «Flora».
Goeben [gø-]. August Karl Friedrich Christian
V. (1816—80), preus. general. Var 1835—36 officer
ved et preus. infanteriregiment og deltog i
karlist-kampene i Spanien 1836—40. Kommanderede en
infanteribrigade i krigen 1864 og deltog ved Dybbøl og
overgangen til Als, slog 1866 bayrerne, hesserne og
senere østerrigerne ved Aschaffenburg og deltog i flere
af hovedslagene i krigen 1870—71. Kommanderede 1871
første armé og slog den franske nordarmé ved St. Quentin.
Blev efter freden chef for hærkorpset i Koblenz.
Goedeke, Karl Friedrich Ludwig (1814—87),
t, litteraturhistoriker, fra 1873 professor i Göttingen.
Under navnet Karl Stahl skrev han først digteriske
arbeider; besørgede efterhaanden en række tekstudgaver,
saaledes af Schiller (Stuttgart 1867—76), og skrev
biografier af Knigge, Gengenbach, Geibel, Bürger og Goethe.
Grundlæggende er hans store bio-bibliografiske verk
«Grundriss zur Geschichte der deutschen Dichtung» (1857
—81 ; ny udg. ved Goetze og Muncker 1884—1905 i 8 bd.).
Goeje, Michael Jan de, se De Go eje.
Goeree-en-Overflakkee [Hurê-], ø paa kysten af
Nederlandene, prov. Syd-Holland. Den er 39 km. lang,
9 km. bred, med et areal af 233 km.^ og omtrent 25 000
indb.; der drives akerbrug og fiskeri.
Goertz [gø-], Georg Heinrich v., friherre v. Schlitz
(1668—1719), holst.-sv. statsmand. Efter studier i Jena
ansattes G. hos hertug Fredrik IV af Holsten. Vindende,
smidig og begavet, men rænkefuld og selvisk, indyndede
han sig hos ministeren Wedderkop og yndlingen
Königstein og blev 1702 geheimeraad samt medlem af den
hertugelige regjering. Efter hertugens død fik G. sine
lichten ® I gjøre lyst i,
udhugge (skog); (ud)tynde, decimere,
sich 1. lysne; (ud)tyndes.
lichten ® II leUe (anker), losse.
Lichter (î) m, legter, (laste)pram.
Licht(er)giesser, -zieher ®
m, Ij’sestøber.
lichterloh ® i lys lue.
Lichtmess(e) (t) f,
kyndel(s)-messe (2 februar).
Lichtputze,
Licht(putz)-schere ® f, lysesaks.
Lichtung ® f, lysning, glenne
(i skog); udhugst.
lichwake @ ligvagt, vaagestue.
licitation (f) f: (vente (f)
par) 1. auktion.
licitatoire (f) auktions-,
licite ® tilladt, lovlig,
liciter ® sælge ved auktion.
lick (g slikke (paa); lepje; jule
(op); slik; drei, rap.
lickerish @ lækker(sulten).
licking (e) slikking; lepjing;
juling, lusing.
licorne ® f, enhjørning; (de
mer) narhval.
licou ® m, grime,
lid — ® Vertrauen n, Glauben
m - @ trust, confidence ; (fæste 1.
til) credit, give credence to — (?)
confiance f.
Lid ® n, øielaag.
lid @ laag.
lide - (g leiden, dulden - (e)
suffer; endure; sustain (a loss)
-(Î) souffrir; subir; supporter,
endurer, éprouver, essuyer.
lide paa — ® auf etw.
vertrauen, bauen, (eim.) vertrauen,
34 — Illustreret norsk konversationsleksikon. III.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
