Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Goi ... - Ordbøgerne: L - liederlich ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1065
Goi—Goktsja
1066
klerikale militarisme, som ønskede at hindre dette. Blandt
hans brochurer er et indlæg i Norges politik 1905, «La
république escamotée en Norvège» (1906). Blandt hans
talrige arbeider er romanerne «L’absolu» (1895) og «Plaisir
des dieux» (1906), revolutionsdramaet «Le ressort», som
blev forbudt af censuren, og reiseskildringerne «Cinq
mois aux États Unis» (1903).
Goî (hebr., flert. gojim), «folk», brugt særlig om
ikke-israelitiske folk, d. s. s. vort «hedninger».
Goîjen, Jan Josephszoon van (1596—1656), boll,
landskabsmaler og raderer. Elev af Coenraet van
Schil-peroort og Isaack van Sv^anenburgh i Leiden, derpaa af
Jan van Goijen: Dordrecht.
(Rijksmuseum, Amsterdam.)
Willem Gerritz i Hoorn ; dog væsentlig uddannet i Haag
efter Esaias van de Velde. Efter reiser i Frankrige og
Belgien arbeidede han i Leiden (til ca. 1632), senere i
Haag. En af den hollandske landskabskunsts
grundlæggere. Væsentlig hollandske by- og elvelandskaber
med uovertræffelige gjengivelser af luftstemninger. Hans
tidlige billeder har en noget tung brunlig tone, der senere
afløses af gullige og sølvgraa toner. Levede
fattig og miskjendt, søgte at tjene ved
spekulationer i tulipanløg, huse og
malerier, men døde insolvent. Billeder af ham
i mange af Europas gallerier, ogsaa i Kra.,
Stockh. og Kbh.
Goiske, se Rosen stan d-Goiske.
Goito, by i det nordlige Italien, prov.
Mantua, ved Mincio; 5694 indb. (1901).
G. er af militær betydning, da den ligger
ved et vigtigt veikryds.
Gokstadskibet er det alm. navn paa
det vikingeskib, som i 1880 blev udgravet
af «Kongshaugen» paa gaarden Gokstad ved
Sandefjord, og som nu opbevares ved
universitetet i Kra. G. er et langskib, bygget
af ek, med 16 aarer paa hver side (saak.
sextânsessa) og mast, som kunde lægges ned,
naar raaseilet ikke benyttedes ; dets længde
fra stævn til stævn er ca. 24 m., største
liederlich-lieu
bredde lidt over 5 m. og dybde fra ræling til kjøl 1.7 m.
Det nederste skibsbord er ved jernnagler klinket til
kjølen, de ovenforliggende bord derimod ved vidjer bundet
til spanterne, som ligger løst an mod kjølen; over disse
spanter sidder knær, hvortil de øvre skibsbord er naglet
ved trænagler, og de to øverste bordgange støtter sig
igjen til særlige topspanter. Denne særdeles
eiendommelige konstruktion giver skibet paa samme tid styrke
og elasticitet; ved stævnenes skarpe linjer faar det
en elegant reisning. Det har været et hurtigseilende
skib, stivt i sjøen og kan have været brugt til
vikingefærd. G. har været nedlagt i gravhaugen ved en
høvdings begravelse (se S k i b s g r a v). Det er sikkerlig den
afdødes eget skib, og haugen staar vistnok paa hans
egen eiendom, hans hjemsted. Skibet har paa ruller
været trukket fra fjorden den ca. 1 km. lange vei til
gravstedet, hvor det blev nedgravet i lergrunden,
hvorefter en haug, 5 m. høi og 50 m. i tversnit, opkastedes
over skibet. Blaaleret har beskyttet trævirket mod
forraadnelse. Selve høvdingens gravkammer er tømret
midtskibs bag masten, men ved en gravplyndring i
gammel tid er det kostbareste af gravgodset røvet. Der
fandtes dog ved udgravningen meget skibsinventar: aarer,
tiljer, landgangsbro, spirer og stænger, rester af
skibs-seilet og ankeret, vindskier (med udskaarne dyrehoveder),
som har haaret teltet, der om natten spændtes over
skibet, runde træskjold, gule eller sortmalet, som har
smykket rælingen, tre smaabaade til seilads og roning,
flere senge, en slæde samt skibsudstyr som broncekjedel
til madlavning, trækar og brikker, lyseplader m. m. Ved
gravlægningen har været ofret 1 paafugl, 6 hunde og
vistnok 12 heste, som fulgte sin herre i døden og hvis
ben er fundet i skibet udenfor gravkammeret. G.
tilhører vikingetiden omkr. aar 900. [Litt.: N. Nicolaysen,
«Langskibet fra Gokstad» (Kra. 1882).]
Goktsja (armen. Sevanga), største indsjø i russisk
Armenien, Transkaukasien, guvernementet Erivan, 1925
m.o. h. Den er 71 km. lang, indtil 35 km. bred, 120 m.
dyb, har et areal af 1380 km.^ og har afløb gjennem
Songa til Aras. Midt i sjøen ligger øen Sevan med et
armenisk kloster. Omgivet af over 3000 m. høie fjelde.
Gokstadskibet.
liederlich ® skjødesløs,
uordentlig, slusket; løsagtig, liderlig.
Liederspiel (t) n, vaudeville,
lief @ elsket, kjær; gjerne.
Lieferant ® m, leverandør.
Lieferfrist (t) f, leveringstid,
liefern (t) levere, er ist
geliefert han er færdig, det er ude
med ham.
Lieferung (t) f, levering;
leverance.
lieferungsweise ® i hefter,
heftevis.
liege (e) haandgangen (mand),
vasal; tro. 1. lord herre, fyrste,
suveræn.
Liege Liège ® Lüttich.
liège ® m, kork, (chêne m)
1. (bot.) korkek.
liegen ® ligge, l.de Habe
fast, urørlig eiendom
Liegenschaft (t) f, urørligt
gods, jord-, grundeiendom.
liéger (?) sætte kork paa (garn).
Hen @ (jur.) heftelse,
paahvilende forpligtelse.
lien ® m, baand; lænke. l.S
(pi) d’assemblage klemhaker,
jernklammer.
lientery (i) lienteri, livsyge.
lier (D binde; knytte; forpligte;
forene; (les mots) trække over;
(mus.) sløife; jevne (saus).
lierre ® m, vedbende, efeu;
(terrestre) korsknap.
liesse (|) f, gammen, glæde,
lieu ® m, sted; plads; (pl)
aasted, gjerningssted ; lokaliteter,
værelser ; (d’aisance) privet, lokum;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
