Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Golgadak ... - Ordbøgerne: L - ligefremhed ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1073
Golgadak—Golovin
1074
ligefremhed—ligesidet
farten i overfladen over 2 m. i sek., d. e. ligesaa meget
som i en hurtig strømmende elv; temperaturen er
gjen-nemsnitlig omtrent 27 I dybden minker baade
temperaturen og farten. Strømmen gaar først nordover langs
kysten af Nord-Amerika, og herunder oger den i bredde,
medens farten aftager. Ved Kap Hatteras, hvor den alt
er 250 km. bred, forlader den kysten og gaar mod n.ø.;
mellem den og kysten skyder sig ind en gren af den
kolde Labradorstrøm, amerikanernes «cold wall» (kolde
væg). Syd for New-Foundland, hvor temperaturen endnu
er oppe i 20 møder den Labradorstrømmen gaar
saa mod øst; den begynder ogsaa nu at opløse sig i en
mængde skilte grene med koldt vand imellem. Nu faar
den imidlertid forsterkning af en gren af Atlanterhavets
nordlige ækvatorstrøm, Antillerstrømmen, som gaar
nordover paa udsiden af Antillerne, og da der desuden i det
nordlige Atlanterhav stadig blæser sydvestlige vinde,
drives vandmassen langsomt mod nordøst. En gren af
denne «Golfstrømdrift» gaar mod ø. til Frankrige og
Portugal og derefter mod s., til den naar ækvatorstrømmen.
En anden gren gaar nordover og omkredser helt Island.
Men hovedmassen gaar n. for Skotland mod n.ø. langs
kysten af Norge lige til Spitsbergen og Novaja Semlja,
og det er den, som er aarsagen til de milde vintre paa
vestkysten af Norge; lige til Nordkap holder vandet selv
i januar en temperatur af over 3 og derfor kan der
aldrig lægge sig is langs kysten; isfjeldene holdes ogsaa
langt borte fra Norges nordkyst. En lignende mildnende
indvirkning har forøvrigt G. paa hele Vest-Europas klima.
Store vekslinger i G.s middeltemperatur med følgende
vekslinger i atmosfæren viser en nøie samtidighed med
endel havfiskes udvikling, med udbyttet af visse fiskerier
for det nordlige Norge og med forskj. vekstforhold paa
land (furuens vekst et aar senere, avling af korn, erter,
bønner, hø og poteter følgende høst). Der er ogsaa fundet
samtidighed mellem G.s temperaturforhold og solpletternes
periode. [Litt.: B. Helland-Hansen og F. Nansen, «The
Norv^egian sea» i «Report on Norwegian fishery and
marine investigations», bd. 2 (under trykning mai 1909).]
Golgadak, (opr. finsk) benævnelse paa drivgarnsfiske
i elv uden nedenforstaaende modstængsel. Er fremdeles
tilladt og drives dels med én, dels med to baade.
Golgata, Golgota (græ. form af det hebraiske Gulgolet,
«hjerneskal», uden tvil paa grund af stedets form), det
sted, hvor Jesus Kristus blev korsfæstet (Matt. 27, 33;
Mark. 15, 22; Joh. 19, 17), laa efter traditionen n.v. f.
den gamle by (se Jerusalem).
Golgi [gå’ldzi], G am i 11 o (1844—), ital. læge. 1875
ekstraordinær professor i histologi i Pavia. 1881
professor i patologi. Leverede forskjellige histologiske arbeider
om centralnervesystemet. Hans navn er særlig knyttet til
en bestemt farvemetode (med kromsølv) ved undersøgelse
af nervevæv. Fremmede kjendskabet til malariaens parasit.
Fik 1906 Nobelpræmien.
Go^liat (hebr.), navnet paa en kjæmpe fra filisternes
by Gath; han udfordrede israeliterne til tvekamp og
blev dræbt af David (1 Sam. 17).
Goli^tzyn (Galitzin), gi. rus. fyrsteslegt, der
nedstammer fra den litauiske fyrste Gedymin og tæller
mange bekjendte medlemmer. Af disse nævnes: 1.
Michail Michailovitsj G. (1675—1730), en af Rus-
lands berømteste feltherrer. Udmerkede sig under den
store nordiske krig i kampene mod svenskerne og
tyrkerne, hvor bl. a. seieren over Lewenhaupt ved Ljesna
1708 og erobringen af Finland 1714 for en væsentlig del
skyldes ham. Som Finlands guvernør 1714—21 udviste
han stor mildhed og hjælpsomhed mod landets
befolkning. 1724 feltmarskalk og 1730 præsident i
krigs-kollegiet. Under keiserinde Anna arbeidede han for en
konstitutionel forfatning, men faldt derVed i unaade. —
2. Dmitri A1 e k s e j e v i t s j G. (1735—1803), foreg.s
sønnesøn, diplomat og forfatter, gesandt i Paris og Haag,
ven af Voltaire og Diderot. Han har bl. a. skrevet «Lettre
sur quelques objets d’électricité» og «Description de la
Tauride» samt udgivet med bemerkninger et af Helvetius’
efterladte skrifter. — 3. Dmitri Petrovitsj G. (I860—),
romanforfatter, bedst kjendt under pseudonymet Muravlin.
Hovedtemaet for hans verker er aristokratiets
degeneration og hovedstadslivet under embedsvældet. De er noget
ensidige og røber mangel paa dybere psykologisk blik hos
forfatteren. Nævnes kan «Ubogie i narjadnye» («Fattige
og fine»), «Tenor», «Penge» og «Du skal ikke slaa ihjel».
En del er oversat til skandinaviske sprog.
Golkonda, by og fæstning i det indre af Forindien,
11 km. n.v. f. Haidarabad. G., der indtil 1687 var
hovedstad i et mægtigt rige, har diamantsliberier og mausoleer
for gamle konger.
Göll, Jaroslav (1846—). tsjek. historiker og digter,
professor i Prag. Som historisk forfatter har han særlig
gjort sig fortjent ved opdagelsen og offentliggjørelsen af
meget nyt materiale vedrørende reformationens historie
i Böhmen. Gjennem grundige studier har han opnaaet
at blive autoritet paa dette felt. Af hans mange
historiske verker nævnes «Quellen und Untersuchungen zur
Geschichte der böhmischen Brüder», «Johan Zizkas
Krönike» og «Der Vertrag von Altranstadt». I 1871
udgav G. en samling originaldigte, hvoriblandt «Ballader»
og «De forvistes sange».
Gollnow, by i Preussen, distr. Stettin (Pommern), ved
Ihna; 9194 indb. (1905). Dampsage og møller, anlagdes
1190 af sachsiske kolonister og kom 1720 til Preussen.
Golovatskij, Jakov Fedorovitsj (1814—88),
lillerus. forfatter. Det fornemste af hans mangesidige og
omfattende litterære arbeider er den værdifulde samling
«Det galiziske og ungarske Ruslands folkeviser», udkom
1860—70 i 4 bd. med illustrationer og et etnografisk kart.
Golovïn, gl. rus. adelsslegt, der nedstammer fra
en fyrstelig græker Chovrin, som i slutten af 14 aarh.
indvandrede fra Krim til Moskva. Af dens mange
fremragende mænd nævnes: 1. Feodor Aleksejevitsj
G. (1650—1706), rus. statsmand. Afsluttede 1689
Ruslands første traktat med Kina, deltog 1697 i Peter den
stores berømte reise til Vest-Europa og blev efter Leforts
død en af tsar Peters mest betroede mænd. Udnævntes
til generaladmiral og udenrigsminister. — 2. Ivan
Gavrilovitsj G. (1816—92), rus. forfatter. Var en
tid ansat i udenrigsministeriet, men tog afsked derfra i
1843 og reiste udenlands, hvor han straks gik helt over
til litterær virksomhed. Hans mange verker, der er
skrevet paa engelsk, tysk og fransk, omhandler russiske
samfundsforhold og forskjellige afsnit af Ruslands historie.
Han gaar ofte sterkt tilfelts mod sit hjemlands stel og
plainly, point-blank — (f) simple;
(om personer) franc, loyal ; (adv)
sans facons (détour, cérémonies).
ligefremhed - ® Kinfach ,
Geradheit, Offenherzig-,
Aufrichtigkeit f — © plainness, simplicity,
bluntness — (Î) simplicité;
franchise, droiture f.
ligeglad - (t) nach-, fahrlässig,
unbesorgt — (e) happy-go-lucky,
devil-may-care, reckless — (?)
indifférent; sans souci, insouciant;
négligent.
ligegjældende se ekvivalent,
ligegyldig - (t) gleichgültig
-@ indifferent; unconcerned;
careless; of no consequence; (han er
mig 1.) he is nothing to me —(f)
indifférent; égal; insensible,
impassible.
ligegyldighed — ®
Gleichgültigkeit f — @ indifference,
unconcern; disregard, recklessness —
(g indifférence; insensibilité,
impassibilité, apathie f
ligelig - ® gleich(massig)
-(e) proportionally, in equal
proportions, equally — ® égal,
uniforme, (bien) proportionné;
symétrique.
ligelydende (ordret stemmende)
~ ® gleichlautend - (^ exactly
corresponding — ® consonnant;
concordent; conforme.
ligeløbende se parallel,
ligesaa - ® ebenso — (e)
likewise, the same; (ved adj) as — ®
de même; (ved adj) aussi.
ligesidet - (g gleichseitig -
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
