Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gomez ... - Ordbøgerne: L - lighed ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1077
Gomez—Gondar
1078
Gomez [gå’mes], José Miguel, cubansk præsident;
tilhænger af det liberale parti, valgtes til præsident
14 nov. 1908 efter Palmas død (s. d.); overtog 28 jan.
1909 styrelsen af Cuba som uafhængig stat, efterat
øen siden 1906 havde været regjeret af de Forenede
stater.
Gomez [gå’mes], Juan Vicente, præsident i
Venezuela; ligesom alle sydamerikanske statsmænd general;
1904—08 første vicepræsident. Under præsident Castros
af sygdom foraarsagede reise til Europa afsatte G. ham
og valgtes til præsident (dec. 1908). Den af Gastro
indledede strid med Holland bilagde G. straks og satte
sig som program at gjenoprette det venskabelige forhold
til de fremmede magter, som Gastro ved sin
umedgjør-lighed havde forurettet. Et forsøg af Gastro paa at lande’
i Venezuela (april 1909) afvistes let, og G. synes at kunne
faa ledet Venezuela ind i en noget roligere udvikling.
Gomez [gå’mes], Maximo (1833—1905), cubansk
frihedshelt; f. paa San Domingo, udvandrede til Guba,
deltog i oprøret 1868 og blev generalmajor, men oprøret
kuedes, og G. flygtede 1878 til Jamaica, senere til de
Forenede stater. I oprøret 1895 var G. og Antonio
Maceo øverstkommanderende i kampen mod spanierne
og virkede navnlig gjennem hurtige streiftog og
plyndringer af sukker- og tobaksplantager. Skjønt misfornøiet
med amerikanernes intervention 1898, sluttede G. dog
overenskomst med dem aaret efter om hjemsendelsen af
friskaretropperne og levede sine sidste aar i Havana,
alm. hædret, men fattig.
Gomez Palacïo, by i Mexico, staten Durango; 7680
indb.
Gomorra (græ. navneform for det hebr. ’Amora)
omtales i bibelen altid sammen med Sodoma. Som byens
konge paa Abrahams tid nævnes (1 Moseb. 14, 2) Birsa
(hebr. birsha’), hvori jødisk vits har fundet en
hentydning til den i G. herskende ugudelighed (hebr. rèsha’).
Gomperz, Theodor (1832—), østerr. filolog, f. i
Brünn, elev af Bonitz (s. d.), 1869—1901 prof. i klassisk
filologi ved universitetet i Wien. Han har beskjæftiget sig
med tydningen af de i Herculanum fundne papyrusruller,
fremdeles ydet bidrag til flere græ. forfatteres
fortolkning og tekst (Herodot, Platon, Aristoteles). Hovedverk:
«Griechische Denker. Eine Geschichte der antiken
Philosophie» (1893_ff.).
Gomphrena, planteslegt af amarantfamilien med 90
især amerikanske arter. Blomsterne er samlet i tætte,
kugleformede stande. G. globosa (Ostindien) dyrkes i
flere varieteter med fiolette, røde eller hvide blomster,
den anvendes frisk eller tørret, «evighedsblomster», især
til kranse.
Gomron, gammelt navn paa Bender Abbas.
Gomuli^cki, Viktor (1851—), polsk forfatter. Særlig
hans senere digtning, hvoriblandt «Nye sange» (1896),
«Et udvalg digte» (1901) og gadelivsskildringen
«War-szawianka», udmerker sig ved fin form og dybt poetisk
indhold. Den gjennemstrømmes af varm medfølelse med
de ulykkelige i samfundet.
Go^nagra, gigt i knæet.
Gonaives, Les [læ gånai’v],hY paa Haïti,Vestindien,
n.v. f. Port-au-Prince; omkr. 18 000 indb. G. har betydelig
udførsel af kakao, kaffe og huder.
lighed—lightning
Gonave, Ile de la /TZ da Za gånav], ø paa vestkysten
af Haïti, Vestindien, 743 km.^ er høi og skogbevokset,
men savner vand og er derfor ubeboet.
Goncourt [gôkûr], brødrene Edmond (1822—96) og
Jules (1830—70), fr. forfattere, levede og skrev altid
sammen; økonomisk uafhængige kunde de ofre sig for
en artistisk løbebane. Begyndte som malere, men gik
over til journalistik og litteratur. Deres første
betydeligere arbeider var af kulturhistorisk art. Delvis for at
opponere mod romantikerne kastede de sig over studiet
af det 18 aarh.s kunst og civilisation, navnlig det
dagligdagse, smaa, private, detaljmæssige, faktiske; ogsaa paa
dette felt var de realister eller naturalister. Et af deres
herhen hørende skrifter (fra 1854) blev oversat paa d.:
«Den franske samfundshistorie under revolutionen»;
andre er «Histoire de Marie Antoinette», «Les maîtresses
de Louis XV>, «La femme au XVIIIe siècle», «L’art du
XVHIe siècle». Mest kjendt blandt det store publikum
er brødrene som romanforfattere. De kunde med nogen
ret sige sig at have aabnet sin tids naturalisme i
skjøn-litteraturen. Deres debut paa dette felt, «En 18 .
kom 1851, men gik næsten ubemerket hen. Saa fulgte
romanerne «Les hommes de lettres» (1860, senere udg.
under titelen «Charles Demailly»), «Soeur Philomène»
(1861), «Renée Mauperin» (1864), «Germinie Lacerteux»
(1865), «Manette Salomon» (1867), «Madame Gervaisais»
(1869). Alene indgav E. G. efter broderens død «La fille
Elisa» (1878, en skjøges historie), «Les frères
Zem-ganno», «La Faustin», «Chérie» (1884). Først gjorde deres
romaner nærmest fiasko, saa voldsom lykke. I vore
dage har de tabt terræn; meget hos dem synes os
forceret, pretentiøst, kjedeligt. Hvad de vilde have frem,
var det virkelige liv, det vil i alm. for dem sige det
nervøse, hysteriske, sygelige. Deres livssyn er mørkt,
pessimistisk. De var, har man sagt, litterære
monomaner, som indførte reportermaneren i romanen. De
skrev op og gjorde notater, hvergang de saa, hørte
eller følte noget, som syntes dem litterært interessant;
paa den maade mente de at kunne præstere noget
fuldblods realistisk, men denne mekaniske metode har skadet
deres kunst og nedsat skildringens sandhed. Vellykket
og glansfuld er deres fremstilling af forfeilede, forvildede
eller deklasserede mennesker, kunstige planter,
frem-drevne af en udlevet kultur. De har skabt et
impressionistisk, nervøst, anstrengt sprog som organ for sine raffinerede
iagttagelser; de opsporer sjeldne adjektiver, maleriske
ord, nydannelser, og denne deres form sætter dem istand
til at gjengive fine nuancer. De har ogsaa skrevet for
scenen, uden synderligt held. Sine memoirer gav de i
«Le journal des G.», som er interessant, men nærgaaende
og gaminagtig i sin udfordrende uanstændighed. E. G.
blev rig og stiftede testamentarisk l’A c a d é m i e des G.
til støtte for prosaforfattere af nyere retninger. [Litt.:
Delzant, «Les G.» (1889), Brandes i «Mennesker og verker»,
Mortensen i «Likt og olikt».]
Gonda. 1. Distrikt i Forindien, divisionen Faizabad,
omkr. elvene Gogra og Rapti. 7459 km.^ med 1 403 195
indb. (1901). — 2. Hovedstad i distriktet, 15 811 indb. (1901).
Gondar, by i Abessinien, landskabet Amhara, 34 km.
n. f. Tsanasjø, 1900 m. o. h. G. var tidligere residens
for Abessiniens keisere og havde da over 40 000,indb..
lighed - ® Gleichheit,
Ähnlichkeit f; (i 1. med) gemäss — (e)
likeness, resemblance, similarity ;
similitude ; (i rettigheder) equality ;
(overensstemmelse) conformity ; (i
1. med) in common with, after the
fashion of, on the lines of - (f)
ressemblance f; (overensstemmelse)
rapport m, similitude, conformité,
analogie; (ensartethed) parité; (i
rettighed, rang) égalité f; (i 1. med)
conformément à, en conformité de.
light © lys; fyr; (pl) indsigt;
forstand; lys, klar; let; ringe,
ubetydelig ; letsindig ; tænde ; (op)lyse ;
støde (tilfældig) paa; dale (falde)
ned; slaa sig ned. make 1. of
tage sig let, ikke ænse ; lade haant
om; ringeagte.
light-brained © tomho(ve)det,
indskrænket.
ligfet-dues © pi, fyrafgifter,
-penge.
lighten © oplyse; lette, gjør«
lettere; lyne; lysne.
lighter © tænder; legter.
light-fingered @ langfingret,
light-handed © med (for)lidet
mandskab ombord.
light-headed ©skrullet;
tankeløs, nygug.
light-hearted © let om hjertet,
glad, feststemt.
light-house © fyr.
light-minded © let, ustadig,
flygtig.
lightness © lethed,
lightning © ’yn-
conductor, rod lynafleder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
