Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gornergletscheren ... - Ordbøgerne: L - limp ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
line—linger
1091
Goslavski—Gosselman
1092
Goslar: Keiserhuset.
saakaldte Keiserhus, Tysklands ældste bevarede verdslige
bygning, blev grundlagt af Henrik III omkr. 1050 og
blev benyttet som keiserresidens til 1254. Det er nu
restaureret. Af andre bygninger merkes Kaiserwortli,
der er smykket med otte keiserstatuer. G. har
ølbryggerier og brændevinsbrænderier og udvinder sølv, guld,
kobber, bly og svovl. G. er et meget besøgt luftkursted og
turisttrafiken er betydelig.
Goslavski, M aur y sy (1802—34), polsk digter af
den romantiske retning. Af hans digte, der udkom samlet
1864, kan nævnes de glødende patriotiske krigssange
«En polsk ulans digte», som han skrev i leiren under
frihedskr|gen 1830.
Gospic [-its], by i Ungarn, Kroatien, komitat Lika
Krbava; 10 799 indb. (1900). G. har gymnasium.
Gospoda^r (slav.), herre, hersker, af samme rod som
det græ. despotes. Tidligere fyrsterne af Moldau og
Valakiets titel.
Gospodi’n (rus. og sydslav.), herre, bruges i høflig
tiltale, svarende til vort «hr.».
Gosport [gå’spåt], by i England, grevskabet Hauts,
paa vestsiden af Portsmouths havn; 28 879 indb. (1901).
G. har marineverksteder og hospitaler.
Gossart, Jan, kaldt Jan van Mabuse efter sin
fødeby (ca. 1470—1541), nederlandsk maler. Uddannet under
paavirkning af Gerard David og under et ophold i Italien
(fra 1508) af Michelangelo og Rafael. Arbeidede i
Antwerpen, en tid i Middelburg (1528), Utrecht og i Filip af
Burgund, biskop af Utrechts slotte. Hans tidlige
billeder («Kongernes tilbedelse», Howard Castle og triptychon
med madonna i midtbilledet i Palermo) røber i sin varme
farve og naturlige fremstillingsmaade endnu flamsk
tradition. Overgang med rig renaissancearkitektur viser:
«Skt. Lucas maler Madonna» (Prag), «Matheus’ kaldelse»
(Windsor), italiensk paavirkning: «Neptun og Amfitrite»,
«Adam og Eva» (Berlin). Af portræter kan fremhæves
Kristiern II (Hampton Court).
Gosse. 1. EdmundWiiliam G.(1849—), eng. digter
og kritiker; blev 1867 assistent ved British museums
bibliotek, 1875 chef for oversættelsesafdelingen i
handelsministeriet og er nu bibliotekar i overhuset. Opr. var
det hans tanke at blive naturvidenskabsmand som
faderen, men studiet af engelsk poesi, fremforalt tilegnelsen
af Keats’ «Endymion», drog hans interesser over mod
litteraturen, og 1870 udgav han «Madrigals, songs and
sonnets», en digtsamling, der ligesom hans senere «On
viol and flute» og «In russet and silver» aabenbarer sin
forfatters dybe naturfølelse og sjælfulde humanitet, 1871
foretog han en reise langs Norges kyst, hvis
natur-skjønhed gjorde et sterkt indtryk paa ham. Under
reisen faldt tilfældigvis Ibsens nylig udkomne «Digte» i
hans haand, og skjønt han ikke forstod norsk, tog han
alligevel bogen med sig hjem. Med bistand af en kollega
i British museum lærte han sig paa mindre end tre
maaneder saa meget af sproget, at han kunde læse den
medbragte digtsamling, der virkede fuldstændig betagende
paa ham. Aaret efter var han igjen i Norge; han var
nu bestemt paa grundig at studere nordiske forhold;
besøgte ogsaa Danmark, hvor han stiftede venskab med
Georg Brandes, og begyndte efter sin hjemkomst et
planmæssigt, lige til den sidste tid fortsat arbeide for at
gjøre Nordens kultur og litteratur kjendt i England.
1872 offentliggjorde han i «Spectator» en studie over
Ibsens digte (det var første gang, Ibsens navn blev nævnt
i den engelske presse), og nu fulgte i blade og
tidsskrifter en række afhandlinger, der er samlet i «Studies
in the literature of northern Europe» (1878), om hvilke
et anseet engelsk blad skrev: «Dersom man skal dømme
fra denne bog, vil det snart blive ligesaa nødvendigt at
læse norske digtere og besøge Wergelands fædreland som
det i gamle dage var at gjøre «den store tur» (gjennem
Europas fastland)». Blandt hans senere arbeider over
norsk litteratur kan nævnes den ypperlige
kritiskbiografiske indledning til den engelske oversættelse af
Bjørnsons fortællinger og «Life of Ibsen» (1907). Ogsaa
ved sine reiseskildringer har han bidraget til at gjøre
Norge kjendt og afholdt i England. Af hans arbeider
over engelsk litteratur kan merkes: «17 century studies»,
«From Shakespeare to Pope», «History of 18 century
literature» og «Jacobean poets». Han har ogsaa skrevet
en biografi af sin fader og udgav 1908 det sympatiske
memoireverk «Father and son». — 2. Philip Henry
G. (1810—88), foreg.s fader, eng. kjøbmand og ivrig
naturforsker, som omkring midten af det 19 aarh. har udgivet
adskillige læseværdige verker, navnlig vedrørende havets
dyreverden.
Gossec [gåse’k] (eg. Gossé), François Joseph
(1734—92), belg.-fr. komponist, begyndte som korgut og
blev senere leder af Pariserkonservatoriet sammen med
Cherubini samt medlem af det franske institut. G., der
stiftede de bekjendte Concerts spirituels, indtog som
komponist en høi rang og skrev en mængde symfonier,
operaer, sange, desuden kirkemusik, hymner, kor,
oratorier, motetter, messer, rekviem, kammermusik,
orkester-bearbeidelse af «Marseillaisen» m. v. Han var revolutionens
komponist.
Gosselies [gåsli’J, by i Belgien, prov. Hainaut, n. for
Charleroi; 9820 indb. (1905). G. har teknisk skole,
lærerindeseminar, kulgruber og jernindustri.
Gosselman, Karl August (1799—1843), sv.sjøofficer
og forfatter. Han blev student 1816 og uddannede sig
derefter til marinen. Reiste navnlig i Amerika 1825—35
og har udgivet interessante beskrivelser af disse reiser.
For den svenske regjerings regning foretog han 1836 en
reise til Sydamerika for at studere politiske og
kommercielle forhold. Hans reisebeskrivelser udmerker sig
ved en mesterlig stil.
lief, alleviation - ®
adoucissement; soulagement; apaisement m.
line - (t) Leine f, Seil n - @
line, rope; (til fiskeri) long-,
night-line, bulter, trimmer — (|) corde;
(tilsjøs) ligne; (tømme) longe f.
line (e) line, snøre; linje (ogs.
mil.); streg; stribe; række, rad:
fag, branche; kort brev; strege;
fure; fôre; spække; besætte (med
folk, soldater); bedække (om dyr),
lined pletteret, overtrukket,
emaljeret.
lineage @ linje, siegt, stamme,
linéaire ® linje-, kontur-;
(ligning) af første grad.
lineal — ® Lineal n - © rule(r)
- (Ç règle f.
lineal, linear (e), linéal (f)
linje-; (nedstammende) i lige linje.
lineament linéament (g
m, omrids, kontur; (ansigts)tra3k.
linedanser — ® Seiltänzer m
— (e) rope dancer ~ (î) danseur de
corde, funambule m.
linen (e) (lin)lærred; linned,
lintøi; linnet, lærreds-. 1. cloth
lærred. 1.-draper
hvidevare-handler. 1.-drapery hvidevarer.
liner © pakét; bladneger;
snøreflsker.
linesman (e) linjesoidat.
linette ® f, linfrø.
Ung (e) (zool.) lange; (bust)lyng.
linge (f) f, lintøi, lærred;
vaske-tøi.
linger © tøvre, nøle; blive
længe, dvæle, holde sig. 1. Out
henslæbe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
