Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gossen ... - Ordbøgerne: L - linger ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1095
Linkheit-lîon
indbyggere og de arianske erobrere, hvilke han havde
overladt tredjedelen af alle landets jordeiendomme. Da
der i de følgende aar udbrød indbyrdes stridigheder
mellem øst-g. selv, hvori den græske keiser Justinian
forstod’ at blande sig ind, endte det østgotiske vælde i
Italien gjennem en række nederlag i aarene 552 — 55 med,
at keiseren underkastede sig landet. De gjenlevende g.
spredtes flygtende til de forskjelligste kanter. — G.s
historie blev nedskrevet af den under Theoderik levende
romer Cassiodor (s. d.), hvis verk imidlertid i det
væsentlige kun kjendes gjennem de uddrag deraf, som Jordanes
(s. d.) har gjengivet.
Goters konge er et led af den danske og svenske
kongetitel. I Danmark optog Valdemar Atterdag det
kort efter sin erobring af Gotland 1361; i Sverige skriver
benævnelsen sig fra rigets samling i 12-13 aarh.
Gotfiske, finmarkisk benævnelse paa fiske i gydetiden
(s. d.); got fisk, d. e. gydefisk.
Gotfred a f B o u i 11 o n ( 1061 ?-l 100), en nederlothringsk
hertug (Bouillon ligger i Ardennerne), som deltog i det
første store korstog til det Hellige land (1096—99) og
som efter Jerusalems indtagelse 1099 valgtes til overhoved
for det nye lensmonarki Jerusalem under titelen «den
hellige gravs beskytter» (advocatus), da han ikke vilde
kaldes konge. Slog i aug. 1099 sultanen af Ægyptens
hær ved Askalon, hvorefter korsfarerne var herrer over
næsten hele det Hellige land. G. døde allerede 1100. I
sagn og digtning forherligedes han langt ud over al historisk
rimelighed (svanesagnet, svaneridderen, Lohengrin).
Gotfred af G hem en (d. omkr.1510), Danmarks første
fastboende bogtrykker. Optræder som bogtrykker i
Holland i 1480-aarene og flyttede omkr. 1489 til Kbh.,
hvor hans senere virksomhed falder. De 30 skrifter,
som kjendes fra hans danske virksomhed, er alle beskedne
baade fra indholdets og formens side: bøger for skolen
og den jevne befolkning. Den første bog, som vides
trykt paa dansk, «Den danske rimkrønike», udgik fra
G s trykkeri 1495. [Litt.: H. O. Lange, «Analecta
biblio-graphica» (Kbh. 1906) ]
Gotha, den ene hovedstad i det forenede
hertugdømme Sachsen-Koburg und G.; ligger i vakkert
landskab ved nordfoden af Thüringerwald; 38 000 indb. Den
merkeligste b3\gning er slottet Friedenstein (bygget 1643
—46) paa det 330 m. høie Schlossberg med myntsamling
og bibliotek. G. har et berømte gymnasium, Ernestinum,
Justus Perthes’ geografiske institut (s. d.) og de ældste
livs- og brandforsikringsinstituter. Bibliotek og andre
samlinger med mange sjeldenheder. G., som er et
midtpunkt for de thûringske jernbaner (Erfurt —Eisenach,
Langensalza—GeorgenthaP, er en af Thüringens livligste
handels- og speditionspladse og har en mangesidig
industri, hvoriblandt de berømte pølsefabriker.
Gotha’er el. go thap årtiet kaldtes efter et møde
i Gotha 1849 de mænd (bl. a. Dahlmann, Waitz og Simson),
der paa nationalforsamlingen i Frankfurt arbeidede for
et samlet Tyskland under Preussens ledelse. Efter 1850
traadte g. i baggrunden, gik siden op i
fremskridtspartiet og de national-liberale.
Gothakalenderen, «Almanach de Gothas en siden
1763 aarlig udgivet geneal.-stat. kalender over regjerende
fyrstehuse, diplomatiet o. s. v. Paalidelig og anseet.
Goters konge—Gotland
1096
Gotisk er den senere middelalders typiske tidsstil,
op-staaet ca. 1100 og tidligst udformet i Nord-Frankrige,
hvorfra den efterhaanden spredtes over hele kristenheden,
overalt udformet i storslagne kirkelige mindesmerker,
bygninger som inventar, saavelsom i profan kunst. Fra
det 13 aarh. gjennem tre aarhundreder indtil
renaissan-cens og reformationens tidsalder behersker g. vestens
kunst i alle dens grene ; den faar i de forskjellige lande
et mere eller mindre markeret nationalt særpræg. Den
generelle karakteristik af g. findes under artikelen
Bygningskunst, skildringen af g.s lokale udvikling i de store
kulturlande under artiklerne over vedkommende (særlig
England cg Frankrige). Om g. i Norge se Trond hjems
domkirke. (Se planche Gotik.)
Gotisk skrift kaldes smuk, kantet skrift, som
brugtes alm. i det 12—13 aarh., især i Frankrige; den kaldes
ogsaa munkeskrift og findes i en mængde haandskrifter ;
senere blev den ødelagt og udskjæmt ved
bogtrykkerkunsten. Den har ikke, som navnet lader formode, nogen
forbindelse med goterne.
Gotisk sprog og Htteratur. Det gotiske sprog
ud-gjør en særegen gren af de germanske sprog, nærmere
besiegtet med nordisk end med vestgermansk. I den
form, hvori vi kjender sproget, har det et ældre præg
end alle de øvrige germanske sprog, de ældste
runeindskrifters nordisk dog undtaget. Den vigtigste kilde er
den arianske biskop Wulfilas (Ulfilas) overs, af bibelen,
hvoraf brudstykker er bevaret (særlig i den saak. «Codex
argenteus» (s. d.) i Upsala); den udførligste tekstudgave
er Streitbergs (1908 fg.). Videre har man et par kontrakter,
brudstykker af en kalender og nogle korte runeindskrifter.
Desuden er endel ord af det krimgotiske sprog optegnet
i nyere tid, ligesom enkelte gotiske laanord i de romanske
sprog (særlig spansk) ikke er uden sproglig interesse.
Gotland el. Gott land, Sverige, ø i Østersjøen, 100
km. fra den svenske kyst (Västervik—Visby), 150 km.
fra den russiske kyst (Kurland nordenfor Libau), 2959
km.^ G., sammen med omliggende øer, saaledes ogsaa
den nordenforliggende Gotska Sandon, udgjør G. eller
Visby län, 3160 km.^ 53 845 indb. (1907), 17 pr. km.^
Fjeldgrunden bestaar af silurisk kalksten og mergelskifer.
Kalkfjeldet stiger i n.v. steilt op af havet og skraaner
derfra langsomt mod øst og syd. Kun paa enkelte
steder som f. eks. ved Klintehamn paa vestkysten findes
en lavere strandflade af større bredde mellem
kalkfjeld-skrenten og sjøkanten. Overfladen er merkelig jevn.
Øens høieste punkt, Follingbohöjden indenfor Visby, naar
kun 78 m. o. h. Den udgjøres for en stor del af
kalk-stensheder, især nordpaa, hvor der ogsaa optræder
storartede sanddynelandskaber. I istidens sidste tidsrum laa
G. helt under hav. Det lidet mægtige løse jordsmon,
som vandet let trænger gjennem, i forbindelse med den
kolde og tørre vaar og forsommer gjør, at G. for det
meste kun dækkes af tørre, artsfattige furuskoge,
indimellem hvilke frugtbart akerland eller de for sin rige
blomsterpragt og sine vakre løvholdt berømte
engstrækninger ligger som smaa oaser. Gjennemsnitlig er G.s klima
paa grund af landets ringe høide sjelden mildt. G. er rigt paa
faar, som her finder godt beite. Frugtavlen lykkes godt. Kun
én by (stad) Visby, paa nordvestkysten, 8600 indb. Slite,
havn, noget nordligere paa østkysten. Fårosund, i n.
lemled; (sam)baand; (pi)
lænkeknapper; halvø, ved elv; fakkel;
forbinde.
Linkheit f, keitclhed.
linkisch ® keitet,
links ® til venstre; vrang, paa
vranM(sid)en; kjevhændt. 1. liegen
lassen ikke tage hensyn til, ikke
bryde sig om.
linned — ® Leinwand f. Lin-
nen n - © linen; shirt - (f)
linge m.
linnedskab — ® Leinschrank
m - (e) press for linen — (?)
armoire (f) à linge.
Linnen ® n, linned,
linnen ® hør-, lærreds-, lin-,
linnet © tornirisk,
linning — (t) Bund, Queder m,
Binde f — © band — (f) (hals-)
tour, poignet m; (om livet)
ceinture f.
linon ® m, linon (tøi).
lînot ® m, irisk. avoir une
tête de 1. være tankelos,
svag-hovedet.
linse - ® Linse f — © lentil;
(glas- og i øiet) lens — (g lentille f.
linseed © linfrø.
linsey-wolsey @ verken.
linsøm — ® Weissnähen n —
© plain (needle)work, sewing - (^
couture de linge; lingerie f.
lint © charpi, linskav.
linteau (f) m, lintel ©
dørtræ; tvertræ.
lintøi — ® Wäsche f, das
leinene Zeug n - © linen - (f)
linge m.
lion © & (f) m, løve; © ogs.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
