Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gradatim ... - Ordbøgerne: L - litigiousness ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1109
Gradatîm—Gradmaaling
1110
litigiousness—Litze
formen) været benævnt rektangelkarter. Ifølge
stortings-beslutning af 1909 skal man imidlertid fremtidig ogsaa
for det sydlige Norge gaa over til udgivelse af g.-karter.
Benævnelsen g. er ndledet af, at hvert kartblad begrænses
af meridianer og paralleler, saaledes at det har en
udstrækning af en længdegrad i bredden og 20
breddeminutter i høiden. En g. ved Lindesnes bliver derfor
betydelig større end en g. ved Nordkap.
Gradätim (lat), efterhaanden, trinvis, lidt efter lidt.
Gradation (lat.), stigning (op eller ned), trinfølge; i
musik stigen i kraft; i logik stigning fra konkret til
abstrakt; i retorik udtrykkets stigen i fynd og kraft.
Gradbøining, se Komparation.
Graddis, fjeldstue nær den svenske grænse ved
G.-jokka, en bielv til Saltelven, Saltdalen herred,
Nordlands amt. Fra norsk side er der kjørevei fra Saltdalen
helt frem til G.; herfra fører fjeldvei over til Merkenas
fjeldstue i Sverige. Paa G. bor en opsidder, der
beverter reisende. Han har et aarligt statstilskud paa 400 kr.
Til fjeldstuen, der ligger i en høide af ca. 400 m., hører
en del dyrkningsland, og opsidderen er forpligtet til at
opdyrke 10 ar aarlig.
Gradehede (Graahede), en hedestrækning, omkr. 20
km. s. f. Viborg i Torning og Kragelund sogne. 23 okt.
1157 blev her Svein Eriksson, siden kaldt Grade, slaaet
af Valdemar I og dræbt paa flugten af bønder. Paa
stedet, hvor han faldt, reistes i 1892 et mindesmerke.
Gradere, gradering. 1. At bestemme styrken
(graden) af en opløsning. — 2. At koncentrere en
saltopløsning ved fordunstning af vandet. — 3. At legere visse
mel aller til en bestemt gehalt.
Gradie’nt betyder heldning, skraaning, som paa en
vei. I meteorologien og oceanografien heldning af
lige-tryksflade mod niveau(horisont-)fladen. Maales i
meteorologien ved lufttryksforskjel (i mm. kviksølvhøide) paa en
meridiangrad (111 km.). Vindens hastighed er i høi
grad bestemt af g. En g. af over 3 mm. giver storm.
Gradisca (G.-Bruma), by i det østerrigske kronland
Görz og G., ved Isonzo, s.v. f. Görz; 1616 indb. (1900).
G. anlagdes 1478 af venetianerne og kom 1717 til Østerrige.
Gradisk, by i det sydlige Rusland, guvern. Poltava,
ved Dnjepr; 9496 indb. (1897). G. driver handel med
^korn, kvæg, heste.
Gradiska, by i Bosnien, kreds Banjaluka, ved Saves
høire bred; 5502 indb. (1895). Ligeoverfor ligger G a
m-mel G. i komitatet Pozega i Kroatien-Slavonien, 2698 indb.
(1900), o.g nordøstlig ligger Ny G., 3019 indb. (1900).
Graditz, preus. statsstutteri (hesteavlsgaard) i
preussisk Sachsen, nær Torgau. Anlagt 1722 under August
den sterke. Opdræt væsentlig af fuldblodsheste til brug
for den ædle hesteavl i Preussen.
Gradmaaling vil sige maaling af længden af visse
strækninger paa jordoverfladen for at bestemme
meridianeller parallelgradens lineære længde og deraf at udlede
jordens størrelse og form. Hvis jorden var nøiagtig en
kugle, vilde jordradiens og altsaa jordens størrelse kunde
beregnes ved at m aale en vis bue paa jordoverfladen og
samtidig bestemme vinkelen mellem lodlinjen i buens
begge endepunkter. Denne udmaaling, der første gang
udførtes allerede af Eratosthenes (s. d.), er i de sidste
aarhundreder foregaaet ad geodætisk vei, idet vedkom-
mende gradbues endepunkter forbindes ved et net af
sammenhængende triangler; i disse maales alle vinkler
og derhos en kortere side i et triangel (basis,
grundlinje), hvorefter buens længde kan beregnes. Herved
opnaaes et ganske anderledes paalideligt resultat end
muligt ved direkte maaling. Maalingen af ovennævnte
vinkel mellem lodlinjerne sker ved astronomiske
observationer (breddebestemmelser). Ved to paa fransk
foranstaltning udførte g. i Peru i 1735 og i svensk Lappland
i 1736 viste det sig imidlertid, at længden af
meridiangraden i nærheden af ækvator var adskillig kortere end
nærmere polerne; heraf fulgte, at jorden ikke kunde
være nøiagtig en kugle, men maatte være en sfæroide,
fladtrykt ved polerne, et resultat, hvortil bl. a. ogsaa
Newton og Huygens var kommet ad rent matematisk vei.
For at bringe denne jordens fladtrykning paa det rene
har der i tidens løb været udført en række af
meridian-g., hvoriblandt kan nævnes en, der lededes af
franskmanden Borda i slutningen af det 18 aarh., samt en
norsk-svensk-russisk meridianmaaling, der omfattede hele
den 25 breddegrad mellem Hammerfest og Donaus
munding; førstnævnte g. er ogsaa forsaavidt interessant, som
dens liovedøiemed var at fastslaa længden af det under
den franske revolution indførte normalmaal meteren, der
skulde udgjøre én timilliontedel af meridiankvadranten
4 af jordmeridianen). Den vigtigste parallel-g. er
foregaaet i sidste halvdel af forrige aarh. gjennem
Mellem-Europa langs den 52de breddegrad i hele 69 ° længde.
Nutildags udføres al hoved- (første ordens) triangulering
med saadan nøiagtighed, at resultaterne kan benyttes
til g.s beregninger. Jordens fladtrykning blev i 1841 af
tyskeren Bessel paa grundlag af de bedste da kjendte
maaleresultater beregnet til 1 : 299.2, d. e. forskjellen
mellem jordens to akser (gjennem polerne og gjennem
ækvator), udtrykt i dele af den største akse. Seneste
beregninger har givet 1 : 298.3. Behovet for at samle
alle udførte arbeider, bearbeide dem og overhovedet
faa indført et fast system i g. ledede efter forslag af den
preussiske general Baeyer i 1862 til dannelsen af den
Mellemeuropæiske g. I 1862 gik denne over til at
hede den Internationale jordmaaling, der har et
centralbureau i Potsdam, som underholdes ved bidrag af de
deltagende stater og ledes af professor dr. Helmert, hvem
de nyeste undersøgelser angaaende jordens størrelse
skyldes. De arbeider, som denne internationale organisation
har paa sit program, omfatter ikke alene den egentlige
g., men bl. a. ogsaa astronomiske arbeider for beregning
af den saakaldte lodafvigelse, pendelobservationer,
præcisionsnivellement og
vandstandsobser-V a t i o n e r. Ved pendelets hjælp kan tyngdekraftens
størrelse paa et sted bestemmes, og da denne vokser fra
ækvator mod polerne efter en vis lov, idet den bl. a.
er afhængig af jordens form, bliver ogsaa
pendelobservationer et middel til at kontrollere de fundne værdier for
jordens fladtrykning. Præcisionsnivellement tjener,
foruden som udgangspunkter for øvrige høidebestemmelser,
til at forbinde selvregistrerende vandsstandsmaalere paa
forskjellige steder ved havet og bidrager derved til
belysning af spørsmaalet om, hvorvidt der er nogen
høide-forskjel mellem de forskjellige dele af verdenshavet. —
Norge har helt fra begyndelsen af tilhørt den Mellem-
litigiousness© trættekjærhed,
processyge.
litmus (e) lakmus.
litorne f, kramsfugl,
litote (D f, litotes (e) litotes,
en talefigur.
litre ® m, liter,
litre ® f, sørgeklæde (med den
afdødes vaaben).
litron (?) m, liter vin.
litronner (f) fylde, belje ’i sig),
litronneur ® m, storpimper.
litter ©bærebaar,-seng; halm,
strøelse; rod, rusk; bol, bøle, kuld;
(be)strø; ligge strøet udover; faa
unger, grise.
littéral (î) bogstav(elig)-, ordret,
littéralité ® f, bogstavelighed,
litterat — ® Schriftsteller m
— @ literary man — (f) homme
de lettres; écrivain m.
littérateur (f) m, litterat,
litterær personlighed.
litteratur - (t) Litteratur f
-@ literature — ® littérature f.
litterær — ® lit(t)erarisch —
@ literary - (f) littéraire; (].t
dannet) lettré.
little @ liden, lidet, a 1. lidt.
l.-go (i Cambridge) 2den eksamen,
l.-man lillefingeren.
littleness (e) lidenhed;
smaa-lighed.
littoral @ & d) kvst-, strand;
® ogs. m, kyst(strækning).
liturgi - ® Liturgie f - ©
liturgy - ® liturgie f.
Litze (t) f, lidse, snor.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
