Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Graun ... - Ordbøgerne: L - logerende ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1139
log-reel—Löhnung
revne mod øst og Raundalen mod vest. Navnet antages
at komme af de mange dyregrave, som er fundet i dette
skar. G. var opr. projekteret at skulle gaa lige under
Gravehalsen, men blev lagt noget længere syd. Udførelsen af G.,
der af jernbanestyrelsen var anslaaet til et kostende af ca.
5 mill, kr., blev høsten 1895 kontraktmæssig overdraget
ingeniørfirmaet Strøm & Horneman (nuværende (1909)
direktør for Riksforsikringsanstalten Thv. Strøm og
ingeniør K. H. Horneman, s. d.), der, efter ca. 10 aars
arbeide, afleverede tunnelen i færdig stand med et totalt
kostende af temmelig nøiagtig 3 mill, kr., en i
sammenligning med andre landes lange tunneler meget liden sum.
G. (5311 m. lang) er Europas længste fjeldtunnel nordenfor
Alperne. Den gaar i en ret linje (med svag stigning fra
begge sider) gjennem gneisgranit, hvis store haardhed i
væsentlig grad vanskeliggjorde og fordyrede arbeidet.
Saagodtsom alt arbeide i tunnelen blev udført i
akkordarbeide. Arbeidertallet var gjennemsnitlig 130 à 150
mand. Det samlede antal udførte dagsverk ca. 370 000.
Paa grund af den solide fjeldart har saagodtsom ingen
udmuring af tunnelen været nødvendig. Retningsstollen,
ligesom delvis ogsaa udvidelsen til fuldt profil, blev
udført med maskinboring; paa vestsiden (inddrift ca.3600 m.)
med hydrauliske (Brandtske) boremaskiner af samme sort
som de i Simplontunnelen anvendte; paa østsiden
(inddrift ca. 1700 m.) med luftboremaskiner (system Frølich &
Klüpfel). Fremskridtet med de hydrauliske boremaskiner
var gjennemsnitlig ca. 2 m. pr. døgn (medens det i det
meget løsere Simplonfjeld med samme sort maskiner var
over 5 m.). Fremskridtet med luftboremaskinerne var ca.
1.5 m. pr. døgn. Kraftforbruget til boremaskiner,
luftventilation, drift af reparationsverksteder, lys etc. var paa
vestsiden ca. 240 hk., paa østsiden ca. 125 hk. Drivkraften
blev taget fra nærliggende fosser. Til tunnelen medgik
ialt ca. 225 000 kg. dynamit. Indtil gjennemslaget havde
fundet sted, hvorved der opstod naturlig træk gjennem
tunnelen, blev der paa vestsiden indført ca. 30 m.^ frisk
luft pr. minut; paa østsiden ca. halvparten heraf. Ved
gjennemslaget mødtes de to tunnelretninger med en
afvigelse af ca. 4 cm. i horisontal og 5 cm. i vertikal
retning. Anlægsinstallationerne kostede ialt ca. 550 000
kr. Paa grund af tunnelens afsides beliggenhed (man var
om vinteren ofte udestængt fra omverdenen i flere uger
ad gangen) var der paa begge sider af tunnelen
indstal-leret reparationsverksteder, hvor endog temmelig
vidtløftige reparationer lod sig udføre. I maskinboringen,
der foregik nat og dag, forekom kun to længere
afbrydelser, hver gang paa ca. to maaneder. Grunden var den
ene gang et sneskred, som nedrev kraftstationen ved
Opset, den anden gang vandmangel.
Gravehvepse (hymenopiera fossoria), en afdeling af
enlig, ikke i selskaber, levende hvepse. Som fuldt
udviklet nærer de sig af blomsterhonning og træffes ofte,
især hannerne, paa skjermblomster. Hunnerne fanger
insekter og edderkoppe, som de lammer med et stik af
sin giftbrod og lægger ned i rørformige gange, som de
graver i jorden, i ved, i marven af grene el. 1. Paa det
saaledes lammede og hjælpeløse bytte lægger de sine eg, og
de deraf udklækkede larver fortærer samme. Der er mange
slegter og arter af g., hver med sine eiendommeligheder
med hensyn til levevis. De regnes til de nyttige insekter.
Gravehvepse—Gravemaskiner
1140
Gravelines [gravlfn] (flamsk Gravelinghe, t.
Grave-lingen), by i Frankrige, depart. Nord, ved Aa, 2 km. fra
dens munding; 2375 indb. (1901). G. har skibsbyggeri
og driver fiskeri. — G. anlagdes 1160 af grev Didrik af
Flandern, erobredes 1383 af engelskmændene og kom
1405 til Burgund. 1644 indtoges den af franskmændene,
der saa 1652 maatte overgive den til spanierne, som igjen
der 1658 maatte afstaa den til franskmændene.
Gravelotte [gravelå’t], by i rigslandet
Elsass-Loth-ringen, 13 km. v. f. Metz; 576 indb. (1905). 18 aug.
1870 stod her en yderst blodig kamp mellem
franskmændene under Bazaine og de to store tyske korpser
under Steinmetz og Friedrich Karl. Franskmændene
blev fuldstændig slaaet og tvunget til at kaste sig ind
i Metz, som derpaa helt indesluttedes af fienden.
Gravemaskiner anvendes ved større jordarbeider
paa tørt land, ved jernbaneskjæringer, kanalanlæg o. 1.
Af g. har man forskjellige systemer: 1. Ekskavatoren
med en enkelt pøs af 0.5—1.5 m.^ indhold (se fig.)
Ekskavator.
Pøsen, hvis bund kan aabnes, er anbragt paa et skaft,
som ved en bremse holdes fast oventil og bevæges
ved kjettinger nedentil, saaledes at pøsen under
gravningen beskriver en cirkelbue. Kranen, som bærer
skaftet, kan svinges ud til siderne. Maskinens vegt varierer
fra 10 — 30 tons, og dens ydelsesevne kan i gjennemsnit
sættes til 3 m.^ pr. time pr. hk. — 2.
Paternosterverker (se fig.) arbeider ved et system af mindre pøser,
fæstet til en kjede. Den alm. anordning er, at maskinen
graver under det plan, hvorpaa den selv staar, men man
Paternosterverk.
— (g remuer (agiter) la queue;
(for) flatter, flagorner (q).
log-reel (i) logrulle,
log-roll @ hjælpe med at samle
ind kubber til et baal; (amerik.)
støtte i haab om vederlag.
log-roller kompromismand.
log-wood © blaa-, blod ,
kam-pechetræ.
Lohblüte ® f,
troldkjærring-smør, troldkatspy.
Lohbrühe ® f, garverlud.
Lohe (t) f, (garver)bark.
lohen, löhen ® barke,
lohen ® lue, flamme, blusse op.
Loher, Löher ® m, garver.
Lohfeuer (t) n, lys lue, klar
flamme.
Lohfink (t) m, dompap.
lohgar ® barket.
Lohgerber ® m, garver.
Lohgerberei ® f, garv(n)ing;
garveri.
Lohme ® f, (polar)lom.
Lohn ® m, løn; lønning.
Lohnarbeit ® f, lønnet
arbeide.
Lohnarbeiter ® m, lønnet
arbeider, dagarbeider.
Lohndiener ® m, leietjener.
lohnen (t) lønne; lønne sig,
være lønnende = sich 1.
löhnen (t) betale løn til, lønne.
Lohnherr ® m, principal, chef.
Lohnkutsche (î) f, hyrevogn,
droske.
Lohnkutscher ® m, hyre-,
droskekusk.
Löhnung ® f, lønning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
