- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind III : Fabre-Hellige kilder (Ordbøgerne: Henstaa-Modning) /
1149-1150

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Green ... - Ordbøgerne: L - longipenne ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1149

Green —Greenwood

1150

Green [gruij, George (1793—1841), eng.
matematiker, opdager af den berømte G.s sætning, som senere
er benyttet fornemmelig af Gauss til udvikling af læren
om den elektriske potentialfunktion.

Green, Johannes (1708—71), n. prest, født i Nes
paa Romerike. Som ung gut kom han til Kristiania,
hvor han om søndagene hørte provst Hoffs prækener.
19 aar gammel kom han ind paa Kristiania latinskole.
1733 tog han teol. eksamen og blev aaret efter
personelkapellan i Fron. 1742 blev han udnævnt til resid, kapellan
i Aker. S. a. nedlagde han en tid sit embede paa grund
af betænkeligheder ved statskirkens forvaltning af
absolution og nadver. De religiøse forsamlinger, han holdt
i sit hus, og som havde herrnhutisk farve, paadrog ham
irettesættelse fra hans overordnede. 1766 blev han
sogneprest i Aker og slotsprædikant.

Green [grm], John Richard (1837—83), eng.
historiker; udgav 1874 cShort history of the English people>,
og senere «A history of the English people» (4 bd., 1877
-—80), begge fortrinlige populære verker, der har vundet
stor udbredelse. Han planlagde en større Englands
historie, men kun enkelte afsnit blev afsluttet: «The making
of England» (1882, ny udg. 1897) og «The conquest of
England» (1883, 3 udg. 1899), afsluttet af hans hustru
Mrs. Alice Sophia Amalia Stop ford G. (1849—),
som ogsaa er bekjendt ved sine egne historiske arbeider,
bl. a. «Town life in the 15th century» (1894).

Greenaway [grfndwê], Kate (1846—1901), eng.
illustrator, har udført en række yndefulde barnebøger.
Hendes fine, lidt ensformige «babyer» har dannet skole
i England og øvet stor indflydelse paa moderne
barne-bogskunst.

Greenbacks [grfnbæks] (eng, af green, grøn, back,
ryg, bagside), de af de amer. Forenede staters regjering
fra 1861 og udover udstedte pengesedler, som blev givet
tvangskurs. Under borgerkrigen sank deres værdi
ikke-destomindre til 35 pct. af deres paalydende. Først 1879
fik de sit paalydende værd. Der blev udstedt for $ 346.7
mill, af dem i sedler fra $ 1 til 10 000.

Green Bay [gim hë], by i de Forenede stater,
Wisconsin, ved Fox Rivers udløb i G. B., en bugt af
Michigan; 18 684 indb. (1900). G. har en god havn og stor
handel med trævarer.

Greene [grin], Nathaniel (1742—86), nordamer,
general; var medlem af regjeringen i Rhode Island,
sluttede sig straks til oprøret 1775, blev brigadegeneral 1776,
kjæmpede udmerket ved Trenton s. a., Princeton og
Bran-dywine 1777, blev 1780 chef for sydhæren efter general
Gate, fordrev englænderne fra Georgien og Carolina 1781
og vandt s. a. en afgjørende seier ved Gulaw Springs
(8 sep.). Efter krigen privatmand.

Greene [grïn], Robert (1560—92), eng. digter.
Sammen med Marlowe og Peele danner han den gruppe af
dramatikere, som gaar umiddelbart forud for Shakespeare.
Ligesom disse førte han et vildt skuespillerliv i London
og døde i den største elendighed. Blandt hans dramaer,
som navnlig udmerker sig ved sin friske skildring af
eng. landliv, kan nævnes: «Friår Bacon and friar
Bungay», «James the fourth», « George-a-Greene, the pinner of
Wakefield». Han skrev desuden en del prosafortællinger,
som er vigtige kilder til hans biografi, f. eks. «A groats-

longipenne—look

worth of wit» (vid for en hvid) med det berømte angreb
paa Shakespeares opgaaende digterstjerne.

Greenfield [grin f Tid], by i de Forenede stater,
Massachusetts, ved elven Connecticut; 7927 indb. (1900). G.
har knivfabriker.

Green Mountains [grïn maûntdnz], fr. Vert-Mont
(hvoraf staten Vermont har faaet sit navn), fjeldkjede i
de Forenede stater, Vermont, hører til den nordligste
del af Alleghanyfjeldene. Den høieste top er Mont
Mansfield, 1337 m.

Greenock [grïn-], by i det sydlige Skotland, grevsk.
Renfrew, ved Clyde, 36 km. v. f. Glasgow; 70 253 indb.
(1905). G. har skibsbyggeri, maskinverksteder,
aluminiumfabrik, sukkerraffinaderi og jernverk. G. havde 1901
252 skibe paa tilsammen 259 038 tons. G. anlagdes
1635. Norsk vicekonsul.

Greenockit, et gult, sterkt glinsende, heksagonalt
krystalliserende mineral, som i kemisk henseende
be-staar af kadmiumsulfid (CdS). Den vigtigste forekomst
af g.-krystaller haves i Skotland; i mindre mængder
forekommer g. ogsaa paa andre steder.

Greenough [grtnO], Horatio (1805—52), amer.
billedhugger, uddannede sig i Frankrige og Italien i
tilknytning til datidens antikiserende retning. Hans
hovedverk er rytterstatuen af Washington foran Kapitol i
Washington.

Green River [grïn ri’vd]. 1. Elv i de Forenede stater,
Kentucky, forener sig ved Evansville i Indiana med Ohio.
445 km. lang. Den er seilbar til Greenville, 320 km. —

2. Kildeelv til Colorado, gaar gjennem en vældig canon
gjennem Uintahfjeldene og forener sig med Grand River
og danner Colorado. 1200 km. lang.

Greensboro [grfnz hdrd], by i de Forenede stater,
Nord-Carolina; 10 035 indb. (1900). G. har handel og
industri i tobak og bomuld.

Greenville [grinvil]. 1. By i de Forenede stater,
Syd-Carolina; 11 860 indb. (1900). Baptistisk
universitet. — 2. By i Nord-Carolina; 10 035 indb. (1900).—

3. By i Mississippi; 7642 indb. (1900). Stor
bomulds-handel. — 4. By i Michigan; 3381 indb. (1900).— 5. By
i Ohio; 5501 indb. (1900). — 6. By i Texas; 6800 indb.
(1900). Korn- og bomuldshandel.

Greenwich [grfnits], by i England, nu en del (en af
de 28 «boroughs») af London, ligger omkring G.
observatorium, bygget 1675 paa en 100 m. høi høide, og G.
hospital, oprindelig udelukkende for saarede eller udtjente
sjø-mænd, nu sjøkrigsskole, idet hospitalet uddeler sine store
midler i form af pensioner til de hospitalsberettigede, som
kan tage ophold, hvor de selv ønsker. G. observatoriums
meridian er den nu alm. anvendte internationale
nulmeridian (s. d.), og klokkeslættet for Storbritannien
meldes fra G. hver dag kl. 1. G. observatorium ligger
omgivet af en herlig park, et yndet udflugtssted for
Londons beboere.

Greenwich [grfnits], by i de Forenede stater,
Connecticut, ved Long Island Sound; 12 172 indb. (1900). G.
har kysthandel og driver fiskeri.

Greenwood [grfnwud], Th o m as (1851—1908), eng.
forfatter og forlagsboghandler, var i en aarrække den
selvskrevne leder af biblioteksbevægelsen i England og
har ved skrifter, foredrag og personlig indgriben foran-

longîpenne ® langvinget.
longirostre (F) langnebbet.
longish (e) langagtig,
longitude (e) & (f) f, (astron.
og geogr.) længde.

longitudinal (e) & (g længde-,
paa langs.

longitudinalement (gi paa
langs; langskibs.

long-jointé ® langkodet.

long-lived @ langlivet,
long-primer @ korpus, slags
tryk.

longrine(f)f, langbjelke, -svill,
long-sighted @ langsynt,
long-sufferance (e)
langmodighed.

lon g-suffering (i) langmodig,
long-tail @ mynde; fasan,
longtemps (f) længe.

longue ® f, lang stavelse,
savoir les l.s et les brèves

kjende til bunds, have god greie
paa. à la 1. i længden.

longuet ® noget (for) lang.
longueur (f) f, længde;
langsomhed; (pl) vidtløftighed,
longue-vue (^ f, kikkert,
long-winded (ej med langt

aandedræt ; langtrukken, vidtløftig;
tungvindt.

loo (e) slags kortspil ; gjøre
storeslem i loo. 1. table lidet rundt
elegant bord.

looby @ klods, slamp,
loof @ den rundeste del af en
skibsbaug.

look @ se; vende (i en vis
retning); udtrykke, antyde (ved blik,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu May 29 21:04:52 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/3/0655.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free