Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grog ... - Ordbøgerne: L - luderhaft ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1185
Grog—Gros
1186
levede siden som skribent. Udgav bl. a. «Haandbog i
fædrelandets historie» (1846) og den vigtige samling
«Archives ou correspondance inédite de la maison d’Orange
Nassau» (16 bd., 1835—64). Som medlem af andet kammer
indtil 1865 og som journalist forfegtede G. strengt
konservativ-royalistiske anskuelser.
Grog, drik af konjak (opr. rum) eller whisky og koldt
vand uden sukker.
Grogaldr, digt af den ældre Edda. Groa, som bliver
manet op af graven af sin søn Svipdag, «galer ham gode
galdre» for hans reise. Hører sammen med «Fjölsvinnsmäl»
(s.d.) og visen om «Sveidal».
Groix [grwa], ø ved sydvestkysten af Bretagne,
Frankrige, depart. Morbihan ; 14.7 km.^ 5341 indb. (1901). Øen
er sterkt befæstet, har sardinfiske og er bekjendt for
sine grotter og mindesmerker fra stenalderen.
Grolier [gråljé], Jean, vicomte af Aguisy (1479 —
1565), fr. bogelsker, høitstaaende finansembedsmand.
Hans store bogsamling udmerkede sig ved sine skjønne
bind i italiensk renaissance. De bærer i regelen
indskriften «lo. Grolierii et amicorum» (d. e. tilhører G.
og hans venner).
Grolman, Karl Wilhelm Georg von (1777—1843),
preus. general, tog efter freden 1807 virksom del i hærens
reorganisation; traadte 1809 i østerrigsk tjeneste, kom
til England og kjæmpede mod Napoleon i Spanien, hvor
han kom i fangenskab; han flygtede og deltog 1813
under Blücher ved Lützen og Bautzen. Ansattes 1815
som generalkvartermester hos Blücher og havde betydelig
indflydelse paa resultatet ved Waterloo. Efter krigen
arbeidede han med stor dygtighed paa hærens organisation.
Gronau, by i Preussen, regjeringsdistriktet Münster,
Westfalen; 9139 indb. (1905). G. har bomuld- og
jernindustri.
Grong, herred i Nordre Trondhjems amt paa grænsen
mod Nordlandsamt, 4103.58 km.^ med 2566 indb., hvoraf
36 finner; 0.67 pr. km.^ Herredet, der svarer til G. og
Harran sogne af G. prestegjeld, er et skogdistrikt n.ø. f.
Namsos. Det bestaar af Namsens lange dalføre og de store
skogvidder i nord og øst indover mod den svenske grænse
og nordover mod Nordland, der gaar under navn af
Namsskogen. Sammen med Hølandet er 950 km.^
dækket med skog. Den nordøstlige del af herredet er
opfyldt af store vande. Tunnsjø (99 km.^). Limingen
(95 km.^), der for en del (omtrent halvparten) tilhører
dette herred. Store Namsvandet (28.5 km.^) m. fl. Paa
grænsen mod Nordland naar fjeldene en høide af 1514 m.
(Borgefjeld). Den væsentlige bebyggelse er langs Namsen,
hvor der fører offentlig kjørevei til Namsos i sydvest og
til Fossmoen i nord. Videre nordover er vei under
bygning over til Vefsen i Nordland. Gjennem dette
dalføre (pashøide mod Nordland ca. 350 m.) vil ogsaa den
projekterede Nordlandsbane komme til at gaa. Fra G.
fører desuden gjennem Lierne hovedvei over til
Frostviken i Sverige. Den vigtigste næringsvei er skogbrug.
Ved siden af skogbrug og jordbrug spiller ogsaa jagt og
ferskvandsfiskeri en ikke uvæsentlig rolle. Der er to
meierier og en række sagbrug. I Skarvasfjeldet er en
kobberforekomst og i Gufjeldet et skiferbrud. G. sparebank,
oprettet 1867. Antagen formue 1908 3 008 900 kr.,
indtægt 462 940 kr.
luderhaft-lufte
Groningen [kré-J. 1. Provins i Nederlandene, omgivet af
Nordsjøen, Hannover, Drenthe og Friesland; 2298 km.^
med 323 888 indb. (1906). Landet er en lavslette,
jordbrug og kvægavl er hovednæringsveiene. — 2.
Hovedstad i provinsen, ligger ved foreningen af de seilbare
Hunse og Oude Aa og ved kanaler forenet med Dollart
og Zuiderzee; 73 278 indb. (1906). G. har otte
evangeliske og tre katolske kirker, hvoriblandt den gotiske
St. Martinikirke, raadhus og børs, universitet, hvis
bygning nedbrændte i 1906, botanisk have, gymnasium,
døveinstitut, 42 tobaksfabriker, kaffebrænderier, lin- og
uldvæverier. Handelen med jordbrugs- og meierimaskiner
er stor. G. nævnes som by første gang 1166. Den var
i begyndelsen forenet med Friesland, blev senere fri
rigsstad og i 1282 hansestad. Moritz af Oranien
erobrede G. 1594, og Bernh. af Galen beleirede G. 1672. I
1614 fik den sit universitet. Siden 1815 tilhører den
Nederlandene. Norsk vicekonsul under generalkonsulatet
i Rotterdam.
Gronôv(ius), Johann Friedrich (1611 — 71), t.
filolog, f. i Hamburg, 1642 prof. i historie og veltalenhed
i Deventer, 1659 prof. i græsk i Leiden, besørgede talrige
udgaver af latinske forfattere (Livius, Seneca, Gellius,
Statins, Plautus o. a.); han staar som en af
grundlæggerne af den hollandske skole af latinister.
Groom [grum] (eng.), rideknegt, særlig en, som følger
sit herskab tilhest, delvis ogsaa oppasser. G. er titel for
enkelte engelske hofembedsmænd: g. of the robes, g. of
the chamber.
Groos, Karl (1861—), t. filosof, blev 1889
privatdocent i Glessen, derefter prof. i Basel og fra 1901 atter
i Glessen. Forfatter af: «De reine Vernunftwissenschaft,
systematische Darstellung von Schellings rationaler oder
negativer Philosophie» (1889), «Einleitung in die Ästhetik»
(1892), «Die Spiele der Tiere» (1896), «Die Spiele der
Menschen» (1899;, «Der ästhetische Genuss» (1902),
«Seelenleben des Kindes» (1904).
Groot [kröt], Hugode, seGrotius.
Groote [\röt], Gerrit de, seBrødreafdet
fælles liv.
Groote Eylandt [l^rote ai’lant], ø i Garpentariabugten,
Australien. Den er ubeboet, omgivet af koralrev og hører
til Nordterritoriet, Syd-Australien ; 4000 km.^
Grorud, jernbanestation med omliggende bebyggelse
ved Hovedbanen, 11 km. n.ø. f. Kristiania, Aker herred.
Ved G. bor der 837 mennesker i 73 huse, væsentlig
arbeidere. I omegnen er flere stenbrud og et større
damphøvleri.
Gros [grå], Antoine Jean, baron (1771—1835), fr.
maler, var elev af David, men flygtede under revolutionen
til Italien, hvor han i Genua traf sammen med Josefine og
derved kom i berøring med Napoleon. Han blev en af
dennes mest yndede kunstnere og har malet scener fra
hans liv i kjæmpestore billeder; mest bekjendt er
«Seieren ved Arcole», «Slaget ved Abukir» og «Napoleon paa
slagmarken ved Eylau». Hans stort anlagte kunst har
øvet indflydelse paa den frembrydende romantik, men
med aarene og i sin udstrakte virksomhed som lærer
indkapslede han sig stadig mere i sin ungdoms
klassicistiske doktriner. Ensom og mismodig tog han sig selv
afdage.
luderhaft ® aadselagtig ;
liderlig, udskeiende.
ludicrous (e) løierlig, pudsig,
komisk.
lue I - ® Flamme, Lohe f; (i
lys 1.) lichterloh — (e) blaze, flame
— ® flamme f, feu m.
lue II — ® Kappe, Mütze f
-© cap - (f) bonnet m.
lue vb - (t) lodern, flammen
— (e) blaze, flame — ® être en
(jeter des) flammes; être en feu;
flamber, brûler.
luette (f) f, (anat.) drøbel,
lueur ® f, glimt, skin, skjær,
luff (e) luff’e, luve ; luv, for’lig
(paa sneiseil), lidse-, standerlig.
luffe (hos hvalen) - (t) Finne f
— (e) swimmers, pectorals, (paa
skildpadde) flippers — (D
nageoire f.
luffe vb - (t) (an)luven - (e)
lufT - ® lofer.
luft - ® Luft f - (e) air; fig.
(give) vent (to his indignation);
(sprænge i l.en) blow up - ® air
m, atmosphère f; ciel m; fig. (faa
1., følelse) éclater ; (give 1.)
décharger (son cœur, sa colère).
Luft ® f, luft.
luftballon - ® Luftballon m
— (g) air balloon - ® ballon,
aérostat m.
Lüftchen ® n, luftning,
luftdicht ® lufUæt, hermetisk,
lufte - ® ein wenig (schwach)
wehen, luften ; (trans.) lüften - (^
blow gently; (trans.) air — ®
faire de l’air, du vent; (trans,)
38 — Illustreret norsk konversationsleksikon. III.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
