Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grossglockner ... - Ordbøgerne: L - lufttræk ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1189
Grossglockner—Groth
1190
lufttræk—lugger
usunde luft fra maremmerne (den forsumpede oldtidssjø
Lacus Prelius) var byen før næsten øde om sommeren;
men efter tørlægningen 1829 er det blevet meget bedre.
Grossglockner, den høieste top i Glocknergruppen
i Hohe Tauern, ligger paa grænsen af Kärnten, Tirol og
Salzburg; 3798 m. Toppen bestaar af to spidser, der
er forbundet ved en smal ryg. Den laveste heder
Klein-glockner, 3764 m.
Grossgörschen, landsby i Preussen,
regjerings-distrikt Merseburg, Sachsen, 6 km. s ø. f. Lützen. Her
vandt Napoleon 2 mai 1813 over preusserne og russerne
under Wittgenstein.
Grossi, Tom maso (1791—1853), ital. digter, gik fra
retsvidenskaben over til litteraturen. Begeistret for sit
fædrelands befrielse. I sit digt «Ildegonda» (1820) staar
han endnu midt imellem klassicisme og romantik, men
hans historiske roman «Marco Visconti» (overs, paa
tysk, fransk og engelsk) er paavirket fra Manzoni. Hans
romantiske epos om lombarderne og det første korstog
er temmelig kjedeligt. Af hans lyriske digte er «La
rondinella» mest bekjendt.
Grossist, se Grosserer.
Gross-Lichterfelde, forstad til Berlin, 9 km. s.v. f.
denne; 34 331 indb. (1905). G. har kadetskole, gymnasium
og hospitaler.
Grossröhrsdorf, fabrikby i Sachsen, kredsen Bautzen ;
7398 indb. (1905). G. har bomuldsindustri.
Grosssalze, by i Preussen, regjeringsdistrikt
Magdeburg; 8056 indb. (1905). I nærh. hgger solbadet Elmen.
Grossschönau, landsby i Sachsen, kredsen Bautzen;
7431 indb. (1905). G. har lin- og bomuldsvæverier og
er et hovedsæde for damaskfabrikationen i Tyskland.
Grossulär, en lysegrøn kalklerjordgranat, som især
forekommer i kornede kalkstene. De vakreste
g.-kry-staller er fundet i Vilui i Sibirien.
Grostonnage, se S k i b s m a a 1 i n g.
Grosswardein (ung. Nagy-Vârad), by i Ungarn,
komi-tatet Bihar, ved Sebeskörös; 50 177 indb. (1900), 90 pet.
magyarer, 7 pet. rumæner og 3 pet. tyskere. G. er
sædet for en romersk-katolsk og en græsk-katolsk biskop
samt et græsk-orientalsk konsistorium under stiftet
Arad, har 17 kirker og 6 klostre, et juridisk fakultet,
et romersk-katolsk gymnasium, et græsk gymnasium, en
krigsskole og flere andre undervisningsanstalter. Omtr.
10 km. fra G. ligger varme kilder, der er meget besøgt.
Grot, Jakov Karlovitsj (1812—93), rus. forfatter
og sprogforsker. 1840 professor i Helsingfors, 1852 lærer
for Alexander H’s to ældste sønner og professor i St.
Petersburg. G. tilegnede sig bl. a. kjendskab til det svenske
og finske sprog og skrev en række afhandlinger om finsk
og svensk litteratur og historie. Han oversatte i
originalens verseform Tegners «Frithjofs saga», som han
udgav med en indledning om de gamle skandinavers levesæt
og skrev endog paa svensk en «Handbok i rj^ska rikets
historia» og en lærebog i russisk. G.s fornemste
litteraturhistoriske arbeide er en kritisk udgave af Derschavins
verker med levnetsbeskrivelse. — Hans søn Konstantin
Jakovlevitsj G. (1853—), rus. historiker og sproglærd,
tidligere professor i Warschau, nu direktør for det
keiserlige rus. husarkiv i St. Petersburg, har skrevet en mængde
afhandlinger om slavisk filologi, historie og litteratur.
Grot el. grjot, n. navn for sten, særlig om visse
stenarter, som sandsten, brynesten og fremforalt
klæbersten (grøtsten). Smig. Gryde.
Grote [grot], George (1794—1871), eng. historiker;
kom tidlig ind i en bank, men studerede historie og
filosofi i sin fritid; medlem af parlamentet (liberal) 1833
—41, men opgav politik og bankvirksomhed for at hellige
sig sit hovedverk: «History of Greece» (12 bd., 1846—56).
G.s praktiske sans gav ham et skarpt blik for hidtil
ubemerkede sider af græsk samfundsliv, og hans verk er
endnu et uovertruffet mesterverk. Sine senere aar
studerede G. væsentlig græsk filosofi, Platon og Aristoteles.
«The personal life of G. G.» (London 1873), udgivet af
hans hustru Harriet G. (1792—1878).
Grotefend. 1. Georg Friedrich G. (1775-1853),
t. filolog, senest rektor i Hannover, grundlagde den
videnskabelige tydning af den persiske kileskrift og skrev flere
afhandlinger derom. — 2. Karl Ludwig G. (1807 — 74),
arkæologisk og historisk forfatter, søn af ovenn., var
arkivar i Hannover. Han har paa forskjellig maade gjort
sig fortjent af de forhistoriske videnskaber og udgivet
historiske og numismatiske afhandlinger, ligesom han
(med Fliederer) udgav «Urkundenbuch der Stadt Hannover
bis 1369». — 3. Hermann G. (1845—), t. historiker og
arkivar, søn af ovenn., fra 1887 chef for det hertugelige
geheimearkiv i Schwerin. Har bl. a. udg.«Zeitrechnung des
deutschen Mittelalters und der Neuzeit» (2 bd., 1891—98)
og den kortere «Taschenbuch der Zeitrechnung» (1898).
Grotenfelt, Arvid (1863—), finsk filosof, 1905
professor ved universitetet i Helsingfors, skrev paa finsk
en filosofiens historie (Helsingfors 1899) samt paa tysk
«Das Webersche Gesetz und die physische Relativität»
(smst.1888), «Die Wertschätzung in der Geschichte» (Leipzig
1903) og «Geschichtliche Wertmasstäbe in der
Geschichtsphilosophie» (smst. 1905).
Grotenfelt, Gustaf (Kust a vi) (1861—), finsk hist.,
broder af ovenn., 1905 professor ved universitet i
Helsingfors, skrev paa finsk bl. a. «Finlands handel og byer
under de første Vasakonger » (1887) og «Finlands historie
i reformationstidsrummet» (1902).
Grote’sk (ital. grottesco) betegnede opr. en
ornamentstil, som skabtes under den ital. renaissance paa
grundlag af vægdekorationer, der fandtes i ruinerne af
senromerske bygninger og i katakomberne. Disse dekorationer
bestod væsentlig af planteornamenter med fantastiske
menneske- og dyrefigurer, masker o. s. v. I nyere tid
betegner man ved g. ofte det underlige, søgte og
unaturlige. Jfr. Arabesk.
Groth, Georg Vilhelm Arnold (1842—99), d.
maler; uddannedes under F. F. Helsted og 1861—66 paa
akademiet. Emnerne tog han som regel fra danske egne,
kyst- (Lillebelt) og skogpartier. G. var en af de første
danske malere, som i høiere grad blev paavirket af
udenlandsk kunst.
Groth, Klaus (1819—99), platt, digter, professor i
Kiel. I ditmarsk dialekt skrev han digtsamlingen
«Quickborn» (1852), der hører til det nyere Tysklands mest
naturlige og folkelige lyrik, men i formel henseende ofte
er særdeles mangelfuld. Han mente, at den tyske
litteratur trængte en fornyelse ved det nedertyske element
(«Briefe über Hochdeutsch und Plattdeutsch», 1858).
cal pressure — (?) pression (f)
atmosphérique, de l’air.
lufttræk — (t) Luftzug m —
© draught (of air) - ® courant
(m) d’air.
lufttæt — (t) luftdicht - (e)
air tight - (f) impénétrable à l’air ;
hermétique(ment fermé).
Lüftung (t) f, (ud)lufting,
ventilation.
lug – (î) Schopf m — (e)
forelock — (D toupet m ; touffe f (de
cheveux).
Lug (t)m: L. und Trug løgn
og bedrag.
lug @ hale, trække; lugge.
lugar — (t) Verschlag m,
Kajüte f — © berth — ® cabinet,
réduit m.
Lugaus (t) m, udkig.
luge — ® Luke, Fallthür;
Blende, Lukenklappe f, -deckel m
— © trap door; (til at lægge over)
shutter, (tilsjøs) blatch; (aabningen)
hatch-way — (?) lucarne; (tilsjøs)
écontille; (lem) trappe f.
luge vb - ® gaten - © weed
- ® sarcler.
Lüge (t) f, løgn. einen L.n
strafen desavouere, dementere.
lügen (t) lyve, skrøne.
Lügenbeutel, -bold ® m,
-maul n, -schmied m, løgnhals,
lügenhaft ® løgnagtig,
luggage © bagage, pargas,
lugge — ® an den Haaren
reissen — © lug; pull by the (at
the) hair — (?) prendre aux cheveux.
lugger © lugger, slags tremastet
skib.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>