Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grækenland ... - Ordbøgerne: L - læg ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1215
Grækenland
1238
af repræsentanter for de seks stormagter til samvirken
med finansministeren. Til statsgjældens afbetaling
raa-der denne kommission over flere af statens indtægter,
som f. eks. hvad salt- o. a. monopoler indbringer,
tobaksafgiften, tolden i Plræus m. m. Alligevel faar indehaverne
af statsobligationer kun en brøkdel af de dem
tilkommende renter. Statsgjæld (1907) 520 mill. kr. i guld,
hvortil kommer 170 mill, papirdrakmer. —
Næringsveie, samfærdsel. Det opdyrkede omraade ansættes
kun til omtr. 19 pet., mindre end i nogen europæisk stat
udenfor Skandinavien. Til 9 pet. kan formentlig
skog-omraadet anslaaes, resten, 72 pet., er krat og steppe, beite
for sauer og gjeter. Skjønt opdyrkningen lader meget
tilbage at ønske, er jordsmonnet saa fortrinligt og klimaet
saa gunstigt, at udbyttet er forholdsvis rigt. af det
opdyrkede land bærer vinranker, mest korinter, den lille
kjerneløse drueart, som kun trives i G., især i det v. og
n. Peloponnes, i Ætolien og paa de sydlige Joniske øer,
i hvilke egne den optager næsten hele kulturlandet.
Korinterne er G.s vigtigste udførselsvare, i værdi
halvdelen af dets udførsel i enkelte aar. Der er forsøgt
forskjellige ordninger for at regulere den meget ujevne
afsætning og de høist skiftende priser. Udførselsværdien
svinger mellem 30 og 50 mill, drakmer aarlig. Vin er
alm. folkedrik, ogsaa vigtig udførselsvare. Endvidere
udføres olje, oliven, tobak, figen o. a. frugt, bomuld,
hvorimod korn maa indføres. Skogen giver galæbler til
udførsel, men kan ikke dække landets behov af trævirke,
ligesaalidt som fiskeriet, som imidlertid giver svampe til
udførsel. Fædriften er væsentlig saue- og gjeteavl og
drives mest paa aabne beiter af nomadiserende gjætere.
Fædriften er meget vigtig til folkets underhold, men
bidrager lidet til udførselen. Forholdsvis lidet storfæ.
Ogsaa silke- og biavlen drives væsentlig kun for det
hjemlige behov. Bergverksdriften er kommet sig op, og
dens produktion (især zinkmalm og sølvholdig blymalm fra
Laurion, smergel fra Naxos, marmor o. a.) udgjør den
næst vigtigste udførselsgruppe. Industrien er lidet
udviklet, kun i tekstilbranchen (silke, bomuld, uld) findes
nogle større fabriker. Sit behov af fabrikvarer (G.s
næststørste indførselsgruppe) henter G. hovedsagelig fra
Tyskland, Østerrige-Ungarn, Storbritannien, Rusland og
Frankrige. I det hele har dog G. arbeidet sig sterkt op
i de sidste menneskealdre. En betydelig indtægt har G.
af sin handelsflaade, som formidler en stor del af
varetransporten (lokalskibsfarten) i det Sorte hav og det
levantinske Middelhav. Dens hovedpladse er Piræus (med
G.s halve udenrigske handel og skibsfart) og Syra
(Hermu-polis). Ogsaa Patras og Nauplia har større skibsfart.
Handelsflaaden (over 50 tons) udgjorde 1906 282
dampskibe med 276147 tons og 1092 seilskibe med 154 912
tons. G. har sine handelsforbindelser hovedsagelig med
Storbritannien, Rusland (indførsel derfra),
Østerrige-Ungarn, Tyskland, Frankrige, Tyrkiet (indførsel derfra),
Nederlandene og Belgien (udførsel til de to sidstnævnte).
Den udenlandske vareomsætning sker væsentlig ad
sjøveien, ogsaa færdsel og førsel indenlands sker mest tilsjøs.
De vigtigste faste dampskibslinjer paa græske havne
besørges af Østerr. Lloyd, Navigazione generale Italiana,
Messageries maritimes (Marseille—Piræus), Khedival mail
(Alexandria—Piræus), Nordd. Lloyd og Deutsche Levante Linie.
læg—lægge
Norsk generalkonsul i Athen, vicekonsuler i Piræus,
Argo-stoli, Calamata, Korfu, Korinth, Laurium-Ergasteria, Patras,
Pyrgos og Gatacolo, Syra, Volos, Zante. Først nylig har
anlæg af veie skudt fart, og endnu befordres reisende
og varer i det indre mest paa ryggen af muldyr og heste.
Jernveisnettet (1907 1400 km.), som rækker nordover til
Larissa, skal fortsættes til grænsen af Tyrkiet og saaledes
sættes i forbindelse med det øvrige europæiske net.
Kanalen gjennem eidet ved Korinth aabnedes 1893. Den
er 6343 m. lang, 8 m. dyb, 25 m. bred. Den forkorter
veien fra det Adriatiske hav til Piræus med 325 km.
— Kirke, se Græsk-katolsk kirke. —
Undervis-ningsvæsen. Loven kræver, at ethvert barn mellem
5 og 12 aar skal søge skole, men den er lidet eff’ektiv
paa landsbygden. Tiltrods for landets fattigdom og spredte
befolkning er dog tallet paa dem, som ikke kan læse og
skrive, ialfald ikke saa stort som i Italien og meget mindre
end i de andre lande i Syd- og Østeuropa.
Folkeundervisningens kostende bestrides af klostre, kommuner eller
private personer, da staten har lidet at afse. Der findes
to landbrugsskoler. Den ved privat initiativ oprettede
handels- og industrihøiskole af 1894, som er flyttet fra
Piræus til Athen, giver undervisning i en flerhed af
nationale tilvirkninger og i handelsfag; der er desuden
en statshandelsskole saavel i Athen som i Patras.
Universitetet i Athen har (1902) 57 ordinære professorer, 48
forelæsere, 2600 studenter (800 udlændinger, mest fra
Tyrkiet). Et polyteknikum, «Mezzovion», er en kunst- og
teknisk høiskole. Rizari-seminariet er et teologisk
akademi. I 1903 ydede staten til folkeskolevæsenet 2500
drakmer, til den høiere undervisning 3V2 mill, drakmer. —
Retsvæsenets forskjelligste trin er: 1.
fredsdommeren; 2. dikasterion, nomarkiets domstol; 3. efeteion, i
Athen, Larissa, Nauplia, Patras, Korfu ; 4. høiesteret,
Areopagos, i Athen. Endvidere særskilte jurydomstole. —
Hærogflaade. 1 1878 indførtes almindelig
vernepligt. Fritagelse medfører erlæggelse af en særskilt skat.
Efter krigen med Tyrkiet 1897 paabegyndtes en
omorga-nisation af hæren (omorganisationen delvis udsat 1906).
Krigsstyrken skulde udgjøre ca. 50 000 mand, bag hvilken
skal staa en (endnu ikke organiseret) territorialarmé af
samme styrke. Paa papiret er tjenestetiden fastsat til 2
aar under fanerne, 10 aar i reserven, 8 aar i
territorialarméen og 10 aar i dennes reserve, ialt 30 aar.
Officererne uddannes ved krigsskolen i Athen. Den nylig
oprettede generalstab rekruteres af officerer, som har faaet
sin uddannelse ved en udenlandsk høiskole eller har
aflagt særskilt prøve. Troppernes uddannelse lider under,
at mandskaberne i stor udstrækning faar hjemlov (af
sparehensyn). Uddannelsen af flaadens officerer sker ved
marineakademiet i Piræus. I 1906 planlagdes en mere
tidsmæssig flaade end den hidtidige. — Mynt, maal, vegt.
G. gik 1868 ind i den latinske myntunion. Drakmen à
100 leptâ = 1 franc. 100 nydrakmer = 112
gammel-drakmer. Den gangbare drakme har (1906) pari kurs.
Guld- og sølvmynt prægedes i Paris 1864—84, men er
nu næsten ude af omsætningen, i hvilken kun nikkel- og
papirpenge er i omløb. 1893 gaves guldmynterne fra en
flerhed af europæiske stater gyldighed som betalingsmiddel
med en liden reduktion. 1898 besluttedes en gradvis
overgang til det metriske maalesystem. Længdeenheden er
læg sb (fold) - ® Falte;
Stufe f — (e) fold, plait; (paa
klædningsstykke) tuck; (paa taug)
lay — ® pli; plissé; (indsyning)
rempli m.
lægdslem — ® Armenhäusler
m — (e) parish pauper (quartered
on a farmer) — (D pauvre m
(nourri par un district).
læge — (t) Arzt m — (e) doctor,
physician, surgeon, medical man,
practitioner - ® médecin m.
læge vb se helbrede,
lægedom, lægemiddel — ®
Arzenei f, Heilmittel n — (e)
remedy; medecine, drug,
medicament — ® médecine f, remède,
médicament m.
lægehjælp — ® ärztliche
Hilfe f - (e) medical aid, advice.
relief — (Î) secours (m) du
médecin ; secours (m pl) médicaux.
lægende — (î) heilsam, heilend
— (e) healing (power) - (?) qui
guérit; curatif, salutaire.
lægerval (sjøord) — ®
Legerwall m — @ lee shore ~ (f) côte
(f) sous le vent.
lægevidenskab — ®
Heilkunde f — (e) medical science,
science oFmedicine — (î) médecine;
science (f) médicale,
lægevidenskabelig — ®
medizinisch ~ @ medical ;
professional – (f) médical.
lægfolk - ® Laien pl - (e)
the laity — (f) les laïques m pl.
lægge ~ (t) legen; (1. sig ud
med) sich mit eim. entzweien,
überwerfen; (1. i) einheizen; (1. ind.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
