Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grækerne ... - Ordbøgerne: L - lægmand ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1243
lækkermund—længe
Grænsevinkel—Græshopper
1244
var ratificeret. Samtlige i septemberdagene
ekstraordinært indkaldte blev senere af stortinget som erindring
tilstaaet en særskilt præget «mindetokrone». Under g.
blev der saavel fra troppernes som fra
grænsebefolkningens side vist talrige eksempler paa offervillighed og
fædrelandssind, der mindede om stemningen i tidligere
tiders krigsaar. Heraf har bl. a. kaptein H. Angell
givet begeistrede skildringer i sine bøger «Fortællinger
fra grænsevagten 1905» og «Forbrydere».
Grænsevinkel, se Totalrefleksion.
Græs. I landbruget betegnes alle de urtagtige planter,
der danner plantedækket (g.-teppet) paa de naturlige og
kunstige enge og paa havnegangene som g. Foruden de
alm. g.-arter som timotei, svingel, hunde-g, o. m. fl.
be-staar g.-veksten især af belgplanter som kløver og
vikkearter, samt af halv-g. — G. høstes ved hjælp af Ijaa eller
maskine for enten at opfodres som grønfoder eller
tørkes til hø, eller det afgræsses af beitende husdyr. Dette
maa helst ske, medens g. er ungt, før eller i
blomstringstiden. G. er den naturlige føde for vore vigtigste
husdyr, særlig hest og drøvtyggere. (Se pi. Græs.)
Græsand, se Andeslegten.
Graesel, Arnim (1849—), t. biblioteksmand, siden
1899 overbibliotekar i Göttingen, Tysklands betydeligste
forfatter paa det biblioteksvidenskablige omraade. Hans
hovedverk er den udførlige og paalidelige «Handbuch
der Bibliotekslehre» (1902), eg. en fuldstændig
omarbeidet udgave af Petzholdt’s «Katechismus der
Bibliotekslehre». Af andre arbeider merkes hans «Führer für
Biblioteksbenutzer» (1905) og forskjellige tidsskriftartikler.
Græsfamilien (gramineæ), enfrøbladede planter med
tueformig samlede skud og oftest trind og forholdsvis tynd
plomsterbærende stængel, som kaldes straaet. Dette er
hult undtagen paa de steder, hvorfra bladene udgaar, de
saakaldte ledknuder eller knær; disse er fortykket og
dannes af den opsvulmede bladfod. Bladene staar
toradet og har oftest lang skede, som gjerne omslutter
stængelen paa den maade, at dens rande dækker
hinanden. Paa overgangen til bladpladen (bladstilk mangler
næsten altid) forlænger skeden sig og danner den lille
skedehinde, som kan være hudagtig eller være opdelt i
haar. Bladpladen er oftest smal og mere eller mindre
linjeformet. Blomsterne er mest tokjønnede og bestaar
af én støvvei med i alm. to store, fjærformede ar og tre
støvdragere med store støvknapper, som er let bevægelige
paa traadene. Egentligt blomsterdække mangler.
Blomsten er omgivet af to inderagner, hvoraf den øverste er
dens forblad, den nederste dækbladet. Lige indenfor
forbladet sidder to smaa skjæl, lodiculæ, som har den
opgave under blomstringen at spærre inderagnerne ud
fra hinanden, hvorved bestøvningen muliggjøres. Den
nedre inderagne kan bære «snerp», et børsteformet
legeme, som er fæstet i spidsen eller paa ryggen af agnen.
Blomsterne er forenet til smaaaks, som atter er stillet
sammen til aks eller top. Ved smaaaksets grund er der
sedvanlig to, undertiden med snerp forsynede høiblade,
yderagner. Vindbestøvning eller (som hos hvede)
selvbestøvning. Frugten er oftest en nød, hvis væg er vokset
sammen med frøskallet og ofte tillige med forblad og
dækblad, «skalfrugt». Kimen ligger i den nederste ende
af frøet med det store, skjoldformede kimblad grænsende
med sin rygside til frøhinden. Ved spiringen vedbliver
kimbladet at staa i forbindelse med frøhviden og
uddrager dennes næringsstoffe, og det slipper derfor ikke
ud af skallet før længe efter kimens andre dele.
Frugtspredningen foregaar oftest ved vinden. — G. er udbredt
over hele jorden og tæller omkring 3500 arter. Af disse
findes 111 arter fordelt paa 40 slegter i Norge. Til denne
familie hører menneskets vigtigste kulturplanter, saaledes
i første række kornsorterne hvede, rug, byg, havre, ris,
mais, hirse, durra. En mængde arter er foderplanter,
saaledes timotei, raigræs, rævehale, hundegræs, rapgræs
og svingel. Endel har anvendelse i andre øiemed, som
sukkerrør, bambus, espartogræs etc. (Se pi. Græs.)
Græsenke, hustru, hvis mand er bortreist, ogsaa
kaldt straaenke, af t. Strohwitwe, hvis oprindelige
betydning er: pige som efter et illegitimt samleie i det
fri forlades af sin elsker (smig. plattysk graswedewe som
spottenavn for en saadan pige). Efter disse ord er
dannet g.-mand, tysk Strohwitwer.
Græsfly (charæas graminis), et gul- eller rødbrunt
natfly med hvidgule tegninger paa forvingerne, hvis larve
er den bekjendte «græsmark» eller «græsaame», der af
og til anretter store ødelæggelser paa græsveksten, især
nordpaa og i fjelddalene, hvor engene ligger saa længe
uden skjøtsel, at de blir mosgrodde og fulde af
sølv-bunkegræs (aira cæspitosa). Sommerfuglene flyver i
juli—aug., og hunnerne lægger indtil 200 eg blandt
græsset. De deraf udklækkede larver er 16-fodede, nøgne
og brunglinsende med 7 lysere længdelinjer. Omkring
midtsommer er de fuldvoksne, ca. 3 cm. lange, og
forvandler sig i jorden til rødbrune pupper, hvoraf
sommerfuglene klækkes udover eftersommeren.
Græsfrø el. engfrø er frø af de planter, som
vokser paa de naturlige og kunstige enge, fornemmelig paa
de sidste. Disse planter er mest græsarter og belgplanter;
af de første maa især merkes timotei, hundegræs,
forskjellige svingelarter, rævehale, høihavre, aker- og
svin-gelfaks, hvein og rapgræs, raigræs, strandrør og sødgræs.
Frø af disse planter udgjør det egentlige g. Men naar
der tales om g.-avl, bliver ogsaa frø af de belgplanter, der
dyrkes sammen med græsarterne i engen, gjerne
betegnet som g. Det er paa langt nær ikke lige let at avle
frø af disse forskjellige engplanter. Lettest er avlen af
timotei og kløver, af hvilke der ogsaa avles mest frø hos
os. I 1907 var udsæden af græsfrø i Norge henved l^’2
mill, kg. Heraf indføres dog noget fra udlandet,
samtidig som der ogsaa udføres endel.
Græsholm. 1. Se Kristian sø. — 2. Se Hir
s-holmerne. — 3. Liden holme i Lillebelt paa grænsen
mellem d. og t. sjøterritorium.
Græshopper er retvingede insekter (s. d.), hvis
bagben er udviklet til j springben, idet de er lange og med
fortykkede laar, saa de bruges til at hoppe med.
Hannerne frembringer lyd ved at gnide enten baglaarene
mod vingedækkerne eller disse selv mod hinanden, og
eiendommelige høreorganer findes enten paa første
bag-kropsring eller paa de forreste skinneben. G. deles i tre
familier: 1. M ark-g. (acridiidæ) med korte følehorn,
treleddede tarser og ingen fremstaaende eglæggerskede
hos hunnen. Herhen hører vor alm. klapre-g.
(oedi-poda stridula) med røde bagvinger, samt endel mindre
lækkermund — (t) Leckermaul
n — @ sweet-tooth - ®
gourmet m.
lækkersulten — ® leckerhaft
— © lickerish, dainty — (f) friand,
gourmet.
læn de — ® Boden, Erdboden
m, Erdreich n — @ ground, land,
soil — (î) terrain m.
læne — ® (an)Iehnen - (e)
lean, incline - ® appuyer. 1. sig
— ® (sich) lehnen - (e) lean
-® s’appuyer.
lænestol - ® Lehn-, Armstuhl
m — (e) armchair, easy-chair —
® fauteuil m.
længde - ® Länge f; Dauer f
(der Zeit) - © length; (geogr.)
longitude — ® longueur; (om
tiden) ogs. durée; (geogr.) longitude
f. i l.n - ® auf die Dauer
(Länge) - © in the long run —
® à la longue.
længe - ©lange; (fori, siden)
längst - ©long; (saa 1.) (sit down)
the while; (ikke ... paa 1.) not
. . . this long time - ® longtemps;
(hvor 1.) depuis quand (êtes-vous à
Paris); jusqu’à quand (voulez-vous
que j’attende); (saa 1.) en
attendant; (konj.) tant que (je vivrai);
aussi longtemps que.
længes, længte - ® sich
sehnen ; (jeg 1.) ogs. es verlangt
mich (zu erfahren) - © long (for,
after) - ® (efter) désirer
ardemment, avec impatience; brûler
(mourir) d’envie de ; (I. bort, hjem)
être impatient de partir, de rentrer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
