Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grønland ... - Ordbøgerne: L - løngang ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1263
løsagtig—løselig
Erdkunde zu Berlin» (2 bd., 1898). G.s opdagelseshistorie
er behandlet af K. Maurer, «Geschichte der Entdeckung
G.s» (i «Die II. deutsche Nordpolfahrt », Leipzig 1873), og
G. Storm, «Studier over Vinlandsreiserne» (Kbh. 1888).]
Grønland, bydel i Kra. paa østsiden af Akerselven.
Oprindelig en forstad til Oslo.
Grønlandsfalk, se Falkeslegten.
Grønlandshval, se Hvaler.
Grønlandssæl, se Sæler.
Grœnlendinga-|)âttr handler om Herjulf Bjarnessøns
opdagelse af Vinland. Er sammenstykket af forskjellige
andre sagaer og er temmelig upaalidelig, fra omkr. 1300.
Grønlien, udflugtssted med sjøbad straks s. f. Kra.,
paa østsiden af Bjørviken ved Ekebergaasens bratte
fjeld-skraaning, mellem Bækkelaget og Oslo.
Grønligrotten er en interessant hule i Rødvasdalen
i Mo herred i Nordlands amt. Den er dannet ved
elve-vandets opløsning af kalklagene. Den ligger 256 m. o. h.
ved gaarden Grønlien. Den er en halv km. lang, maaske
længere, da der er mange sidehuler. Hulens aabning
er taalelig rummelig, medens den indenfor somme steder
er temmelig snæver. Der er flere steder større rum,
der forbindes med mere eller mindre snævre gange. I
flere af rummene staar søiler fra gulv til tag, og grotten
har mange sidegrene, og flere steder er der to eller flere
etager. Gjennem en del af hulen løber en liden bæk,
som forsvinder i en revne.
Grønlund, Carl Christian Howitz (1825—1901),
d. botaniker. Efter tidligere lærervirksomhed var han
1880—99 bestyrer for Ny Carlsbergs laboratorium for
gjærundersøgelser. 1891 titulær professor. En alsidig
naturhistorisk forfatter, skrev bl. a. efter forudgaaende
reiser en «Islands flora», en præmieret afhandling
«Melbyg og glasbyg» og en lang række populære
zoologiskbotaniske afhandlinger.
Grønmalt, utørret malt (s. d.). Benyttes paa grund
af sit store diastaseindhold i spiritusbrænderierne.
Grønna, AsleJørgensen (1858 -), n.-amer.
forretningsmand og politiker i Buxton, Nord-Dakota, senere i Lakota,
Nord-Dakota. Kom ind i legislaturen og fik flere
offentlige hverv, indtil han 1904 valgtes som medlem af de
Forenede staters kongres med gjenvalg i 1906 og paany
nomineret af republikanerne i 1908. G. er et betydeligt
forretningstalent og har som politiker særlig gjort sig
bemerket ved sit forslag om off. garanti af bankindskud.
Grønneberg, Anders Hansen (1778—1819),
eids-voldsmand, f. i Brunlanes, var skibsfører, deltog i krigen
som maanedsløitnant og levede siden som gaardbruger
paa fædrenegaarden Ødeland i Brunlanes; mødte i
rigsforsamlingen paa Eidsvold 1814 som anden deputeret
for Larvik grevskab.
Grønne kjertel el. a ntennekj ertel,
ekskretions-organ (nyre) hos de fleste høiere krebsdyr (s. d.).
Grønningen, anden ordens fyr ved indløbet til
Kristiansand. Fyret har fast rødt lys med en lysstyrke
paa 148 normallys og en lysvidde paa 9 kvartmil. Hvidt
stenhus, opført 1878.
Grøn olje (oleum carminativum) kaldes en tidligere
officinet blanding af kamilleolje og nogle æteriske oljer,
der anvendes som husraad til indgnidning og omslag
ved spædbarnskolik.
Grønland—Grønvold
1264
Grønsager er en fællesbetegnelse for en række planter,
som anvendes i husholdningen, og som omfatter de
forskjelligste blad- og rodvekster som salat, kaal, gulerødder,
belgplanter o. m. a. De fleste nydes som kogte, nogle,
som salatplanter, reddiker, agurker o. fl., i raa tilstand.
Skjønt alle er enige om, at g. har en stor betydning for
ernæringen, er meningerne delte om forklaringen heraf.
Somme betragter dem alene som nydelsesmidler, som
virker appetitvækkende og befordrende paa fordøielsen
paa grund af flygtige oljer, frie syrer o. a. Andre mener,
at den heldige virkning, som f. eks. salat ofte øver paa
blodfattigdom, er at forklare derved, at den
jernforbindelse, som forekommer i klorofyllet, skulde være særlig
let fordøielig. Atter andre fremhæver, at g. pleier at
indeholde betydelige mængder alkaliske salte, som
skulde neutralisere de syrer, der i betragtelige kvanta
f. eks. indeholdes i brød, gryn o. 1. Skjønt alt dette
kan være rigtigt nok, maa man samtidig antage, at der
i g. ogsaa forekommer hidtil ukjendte stoffe, der er
grunden til, at ferske g. forhindrer og helbreder skjørbug,
medens de ikke har denne egenskab i tørret tilstand.
[Litt, (fra praktisk husmoder-standpunkt): Britha
Nesheim, «Om bruk av grønsaker og frugt i husholdningen»
(3 udg. 1908); Dorothea Rabbe, «Frugt og grønsager i
husholdningen» (1906, paa landsmaal 1908).]
Grønsaltet fisk (forældet), nys saltet, endnu ikke tørret
fisk. I det fr. og eng. fiskersprog er udtrykket endnu gjængs.
Grønsandsten, en hovedsagelig til kridtformationen
hørende sandsten, som foruden kvartskorn indeholder
glaukonit, der giver den en grøn farve. Bliver g. meget
løs, kaldes den grønsand. G. findes i Frankrige,
England, Tyskland, Nordamerika, Sverige, Danmark.
Grønsdal, Haldor Olsen (1835—), n.
lærebogsforfatter, virkede i en aarrække som lærer i Bergen og
skrev flere meget udbredte lærebøger for den første
barneundervisning, bl. a. en «ABC», som i 1904 naaede sit
19 opl., endvidere «Bibelhistorie» (1895) samt en
fortællingsamling «Fra vidderne» (1899).
Grøn smalte er et farvestof, der bestaar af finknust
glas, som er grønfarvet ved indsmeltet kromoks3^d.
Grønspette, se Hakkespetslegten.
Grønsten, se Diabas.
Grøn stær, se Glaukom.
Grønsund, færgested over Glommen mellem Eidsberg
paa Glommens østside og Skiptvet paa vestsiden. Til
færgestedet fører hovedvei fra Mysen i øst og fra Moss
om Vaaler og Skiptvet fra vest.
Grønsund, det trange farvand ud mod Østersjøen
mellem Møen og Falster.
Grønsæbe er en smøresæbe bestaaende af fedtsurt
og oljesurt kali. Den er brun eller grøn (af grøn
hampe-olje), se Sæbe.
Grønvold, Bernt (1859~), n. maler, nedenn. D. H.
G.s og M. F. S. G.s broder, er f. i Bergen og reiste efter
en kort ansættelse til München for at uddanne sig som
dekorationsmaler, men valgte her den frie kunst. G. har
særlig udført en række fine akvareller, af hvilke
Kunstmuseet i Kra. eier en samling. Han er bosat i Berlin,
hvor han, selv en kyndig samler, har deltaget meget i
byens museumsliv. Et vidnesbyrd om hans
kunsthistoriske interesser er ogsaa hans i 1896 udgivne verk
nest; (1. og ledig) free, unfeUered;
idle, unemployed, (ugift) single;
(l.t og fast) all sorts of things —
(f) ne pas (mal) attaché (lié); libre ;
détaché, délié, dégagé : (ikke
strammet) lâche, relâché; (i sin
sammensætning) mou; peu solide
(compact), de peu de consistance;
léger; poreux; (overslag)
approximatif; (rygte) vague, dénué de
fondement; (formodning) gratuit;
(slaa sig 1.) se donner carrière.
løsagtig - ® leictitfertig,
locker, liederlich — (5) loose, light
- (f) libertin ; dissolu.
løsagtighed - ©Leichtfertig-,
Liederlichkeit f — @ looseness,
lightness — ® libertinage m.
løsbarn - ® uneheliches Kind
n, Bastard m — (e) illegitimate
child — ® enfant (m) illégitime.
løse — ® (auf)lösen, los machen,
befreien; (einen seines Eides)
entbinden — (^ loose(n), unfasten:
vløslade) let loose, (1. op) untie;
(befri) release; (1. fra, fritage)
absolve; buy (a ticket), get (a
marriage license); solve (a riddle), settle
(a difficultj’), relieve (fromt — ®
défaire (un n(Bud), dénouer, délier.
détacher, déchaîner ; (befri) dégager,
délivrer (de); «ligning, opgave,
problem s résoudre; (gaade) deviner;
trouver le mot de ; prendre (un
billet).
løselig - ® fluchtig,
oberflächlich; (adv.) ogs. lose, obenhin
— (e) cursory, vague, (overfladisk)
desultory, perfunctory, superficial ;
ibyj free (estimate); (adv) ogs.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
