Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Guyau ... - Ordbøgerne: M - malmen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1329
Guyau—Gydetid
1330
13 000 indb. Demerara (britisk G.) er den eneste del af
G., som opviser en større fremgang efter slaveriets
ophævelse (1838). Dette skyldes indførelsen af indiske
kulier 1845. Dyrkning af kaffe og bomuld er siden
afløst af dyrkning af sukker. Udførsel ogsaa af guid.
Hovedstad Georgetown, ved Demerara, 60 000 indb. I
Suriname er hovedstaden Paramaribo, 32 000 indb.; i
Cayenne er hovedstaden af samme navn, 13 000 indb.
Vigtigste udførselsvare fra Suriname er kakao, fra Cayenne
guld. De franske,straffanger (1901 7000) anbringes i
Cayenne^ Kuru, Iles du Salut og ved nedre Maroni. (Se
kart over Sydamerika.) [Litt.: Sievers, «Länderkunde».]
Guyau [gijå’], Jean xMarie (1854—88), fr. filosof,
har især beskjæftiget sig med problemer, som angaar
livets værdi. 20 aar gl. besvarede han en prisopgave
om Epikurs moral. 1879 udgav han en kritik af den
engelske nyttemoral: «La morale anglaise
contemporaine». Sin egen opfatning gav han i «Esquisse d’une
morale sans obligation ni sanction» (1885), «Les problèmes
de l’estetique contemporaine» (1884). Hans hovedverk,
«Lirreligion de lavenir» (1887) er overs, til svensk af
L. Dal (1907). Efter forfatterens tidlige død udgav hans
stedfader A. Fonillé hans «Education et hérédité» (1889).
Desuden har G. udgivet et bind digte: «Vers d’un
philosophe». [Litt.: En kort sympatetisk skildring af G.
findes i H. Hoffdings «Moderne filosoffer» (Kbh. 1904).]
Guyenne [giœn], se Guienne.
Guyon [gijô’J, Jeanne Marie Bouvier de la
Motte (1648—1717), kvietistisk sværmerske, egtede 16
aar gl. Jacques G. Efter hans tidlige død søgte hun,
veiledet af sin skriftefader pater la Combe, at virke for
en kvietistisk mystik (s. d.) i Paris, Genf og
Syd-Frankrige. Hendes lære vakte betænkelighed og blev oftere
undersøgt af teologer, f. eks. Bossuet. Gjentagne gange
blev hun fængslet og tilbragte bl. a. nogle aar i Bastillen.
Sine sidste aar tilbragte hun hos en søn i Diziers ved
Blois. Hendes samlede verker udkom 1767—91, en
selvbiografi i Köln 1720.
Guyon [gijô’J, Richard (Kurshid pasha) (1812—56),
ung. revolutionsgeneral, f. i England og gik 1832 i østerr.
tjeneste, men tog 1839 sin afsked. Ved udbruddet af
den ungarske revolution sluttede han sig til denne, steg
til general og deltog med stor tapperhed i de forskjellige
kampe, men maatte dog tilsidst flygte over den tyrkiske
grænse. G. tog tjeneste i Tyrkiet og blev under navn
af Kurshid pasha kommandant i Damaskus. Deltog
ogsaa i den orientalske krig 1854.
Guy Ot [gijå’], Arnold H e n r y (1807—84),
schweiz.-amer. geograf, blev 1839 professor i geografi i sin fødeby
Neuchatel og skrev sammen med Agassiz og Desor «Systèm
glacière». 1848—49 holdt han i Boston en serie
forelæsninger, som han udgav under titelen «The earth and
man». 1855 blev han professor ved Princeton college.
Guyot [gijå’], Yves (1843—), fr. nationaløkonom og
politiker. I 1860-aarene radikal journalist og ivrig
republikaner. 1885 deputeret. 1889—92 minister for offentlige
arbeider. Har udg. en mængde politiske, sociale og
nationaløkonomiske arbeider, bl. a. «La science
économique», «L’enfer social», «La prostitution» (1881), «La
morale», «La police» (1883), «L’impôt sur le revenu»
(1887), foruden et par romaner.
malmen—malstrøm
Guz, længdemaal i Asien, regnes i Kalkutta = 1 yard
= 0.914 m., i Bombay = ^’4 yard = 0.686 m., i Arabien
= 25 eng. tommer = 0.635 m. I Persien d. s. s. z er (s. d.).
Guzerat, se Gujarat.
Guzman, G i u d a d de, by i Mexico, staten Jalisco,
s.v. f. Chalpasjøen; 17 374 indb. (1895). G. har sølvgruber.
Guzmân Blanco, Antonio (1830—99), venezuelansk
præsident; 1865 vicepræsident (liberal); erobrede 1870
Caracas, valgtes provisorisk til præsident s. a, senere
forfatningsmæssig 1873. G. nedlagde
præsidentværdigheden 1877, men gjenvalgtes 1879—84 og 1886—87,
styrede kraftig og godt. Døde som privatmand i Paris.
Gwalior. 1. Vasalstat i brit. Indien, prov.
Central-Indien. 75 281 km.’^ med 2 933 001 indb. (1901), for
største delen raiputer, djatter og laudela. De største
elve er Chambal og Sind., hovedprodukterne er opium,
ris, tobak og bomuld. Fyrsten tilhører maratfamilien
Sindhia og bærer titelen Maharaja. — 2. Hovedstad i
nævnte stat, ved Sahanrika ; 105 km. s.s.ø. f. Agra;
119 433 indb. (1901). G. bestaar eg. af to byer, den
gamle paa elvens venstre bred, med hinduiske bygninger,
og den nye G.-ka-Lasjkar, fyrstens residens. V. f. gamle
G. ligger fæstningen G., en af de sterkeste i Indien.
Gya, se Gaya.
Gyantse (Gjangtse-dshong), by i det sydlige Tibet, ved
en bielv til Sangpo og ved den handelsvei, som fører
fra Darjiling i Sikkim til Lhassa; 3920 m. o. h. G. har
et sterkt fort og et meget helligt lamakloster, blev
stormet af de engelske 6 juli 1904.
Gyda var ifølge den islandske overlevering hos Snorre
en datter af kong Erik paa Hordaland, men blev
opfostret hos en mægtig bonde i Valdres. Da den unge
kong Harald (Haarfagre) friede til hende, skal hun have
svaret, at hun kun vilde egte den mand, som
underlagde sig hele Norge, hvorved hun, som sagnet beretter,
foranledigede denne til at foretage erobringen.
Gydetid. De forskjellige fiskearter har hver sin mere
eller mindre snævert begrænsede aarstid, da gydningen
af rognen foregaar; dog er tiden i alm. noget ulige paa
forskjellige steder og afhænger tildels af det enkelte aars
klimatiske forhold. Vore ferskvandsfiske kaldes vaarlegende,
naar de gyder om vaaren eller forsommeren, men
høstlegende, naar g. falder om høsten el. vinteren. Til den første
gruppe hører alle karpeartede fiske samt gjedde, gjørs,
abor, stenbit (acerina), stingsild, harr, krøkle, negenøie,
sandskre (ættas); til den anden laks, ørret, røie, sik,
lakesild og lake. Hos de fleste arter varer g. i et og
samme vandomraade kun 1 à 2 uger, tildels endnu
kortere; men hos andre kan den paa sine steder
regelmæssig vare meget længere, indtil et par maaneder. Dette
skyldes dog forskjellige stimer, der optræder sukcessivt.
Saltvandsfiskenes g. kjendes ikke saa nøie. Det vides dog,
at havsilden hos os g^^der i februar og mars, brislingen
i skjærgaarden i juni og juli. Torsken paa vor k^^st gyder
fra midt i mars udover i april, seien nogen tid før, hysen
lidt senere; hvittingen og langen, flyndren og kveiten
i mai og juni. Den for selve gydeprocessen bedst
passende havdybdes varme og saltholdighed er mest
bestemmende for fiskens g. paa vedk. havstrøg; derfor gyder
f. eks. torsken under Labrador og Newfoundland om
sommeren, og silden vestligst i Nordsjøen udover høsten.
tal) metal, (med kobber iblandet)
brass - ® mineral ; (metal) métal ;
kobberblandingj airain, bronze m.
malmen @ male til støv.
malmener (f) mishandle,
malmfuld (fig.) — ® klangvoll,
kräftig — @ sonorous — (f) sonore.
malmfuru — ® Rottanne f —
© red deal free from sap — (^
sapin (m) sans aubier.
Malmzähne(Dpl, knusetænder,
jæksler.
malmsey @ malvasier (slags
drue; vin).
malodour @ stank,
malon ® m, mursten,
mâîot ® m, vildkat, (viltert
pigebarn).
malotru (f) klods, slamp.
malpeigné (f) m, skidden,
lurvet fyr, gris, fyllefant.
malplaceret — ® übel
angebracht — @ misplaced — ®
déplacé.
malplaisant ® ubehagelig,
malpropre ® urenslig; griset,
skidden.
malpropreté (f) f, urenslighed,
grisethed.
malsain (f) usund, skadelig;
sygelig.
Malsäule ® f, stein m,
grænsesten.
malséant (f) upassende,
uklædelig.
malsonnant (?) anstødelig,
malstrøm — (t) Mahlstrom,
Strudel, Wirbel m — (e) whirlpool
— (f) gouffre, tournant m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
