Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gymnema silvestre ... - Ordbøgerne: M - mandig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1341
Gy^mnema silve^stre—Gymnosofî ster
1342
mandig—mandskab
gymnastisk kultur. Humanismen talte ogsaa legemets
sag, og de geistlige og verdslige reformatorer og
opdragere fik efterhaanden øie for, at bestræbelserne for at
frembringe et sundt og harmonisk udviklet legeme ikke
var moralsk forkastelig gjerning (Gomenius, Locke,
Rousseau, Basedow, Pestalozzi). Den første metodiske
lærebog i g. blev skrevet af tyskeren Guts Muths 1793.
Hans arbeide i denne retning blev fortsat og paa en
epokegjørende maade videre udviklet af «turnfaderen»
Fr. L. Jahn (s. d.) og navnlig af svensken Per Henrik
Ling (s. d.) og hans elever i begyndelsen af det 19 aarh.
Da Guts Muths lærebog 1799 blev oversat til dansk,
førte dette til, at omsorgen for legemsøvelser i Danmark
og Norge efterhaanden blev en af skolens opgaver, og
1804 oprettedes i Kjøbenhavn det militære gymnastiske
institut, hvorfra talrige lærere i g. udgik. Medens de
gymnastiske øvelser hos grækerne, saavidt man ved, var
fundet ad empirisk vei og søgte at tilfredsstille de krav,
en høit udviklet sans for skjønhedens fordringer stillede,
gik Ling og hans skole mere rationelt og systematisk
tilverks. Fra det 19 aarh.s begyndelse er det de
anatomiske og fysiologiske forhold, som først og fremst
danner rettesnoren for den metodisk drevne g.
Kjend-skabet til menneskelegemet og til betingelserne for dets
harmoniske udvikling samtidig med den høiest mulige
sundhed, kraft og skjønhed kom herefter til at danne
g.s grundlag. Denne opfatning af g.s opgave er i det
19 aarh. efterhaanden overalt trængt igjennem. Maalet
er nu, at den hele befolkning skal faa nyde godt af de
fordele, en harmonisk legemlig udvikling frembyder. G.
er derfor indført ikke blot ved de militære
opdragelsesanstalter, men ogsaa i de fleste andre skoler, mangesteds
endog i fagskolerne. Efter forslag af P. H. Ling og med
ham som første bestyrer oprettedes 1813 det
Gymnastiske centralinstitut i Stockholm til uddannelse af
g.-lærere af begge kjøn. Institutet, der har tre afdelinger
(pædagogisk, militær og medicinsk) med 3-aarige kurser
for mandlige, 2-aarige for kvindelige elever, har været
af forbilledlig betydning for g. ogsaa i andre lande. I
Norge blev g. 1809 indført som fag i skolerne der, hvor
det «bør og kan ske», en bestemmelse, der dog længe
blev staaende paa papiret, da man manglede lærere,
som kunde sætte den ud i livet. Hermed blev det
indtil 1855, da endel indflyttede tyske haandverkere i
Kra. dannede den første turnforening under ledelse af
Joseph Stockinger (d. 1903), turnsagens fader i Norge,
fra 1857 af bosat i Arendal. Ved Stockingers ansporende
virksomhed, der bl. a. fik afløb i et lidet tidsskrift, han
udgav, «Norske turnnotiser», grundlagdes turnforeninger
efterhaanden i adskillige af de større byer. Den første
norske leder af denne bevægelse blev Peter Clausen
(d. 1909), som havde studeret i Sverige og Tyskland.
1886 holdtes den første norske g.-fest i Fredrikshald, og
1890 stiftedes ved g.-festen i Bergen det Norske turn- og
g.-forbund. Inden dette er Lings og Jahns systemer
efterhaanden smeltet sammen til en harmonisk enhed, som er
blevet kaldt «det norske system». 1885 opstod den første
kvindelige g.-forening, og afdelinger for kvinder findes
nu i de fleste norske g.-foreninger ved siden af afdelinger
for gutter og unge mennesker og for ældre herrer. Siden
1900 har turn- og idrætsforbundet havt en egen inspek-
tør for at holde foredrag og kurser og give raad og
veiledning ved oprettelsen af nye g.-foreninger etc.
Frivillig g. er ad denne vei blevet organiseret over hele
landet, og denne bevægelse har været af stor betydning
for forsvarssagen. Ved den første internationale
turnfest i Kra. 1895 var første gang «fri idræt» (gang, løb,
sprang, kastning og brydning) optaget i programmet.
Dette ledede til, at en række idrætsforeninger sluttede
sig til forbundet. Som følge heraf omorganiseredes
forbundet 1906 og antog navnet Norges turn- og
idrætsforbund. Siden 1901 har stortinget bevilget et fast
aarligt beløb (5000 kr.) til sagens fremme. Forbundet
bestaar nu (1909) af 135 lokale foreninger med tiis.
omkr. 10 000 medlemmer. Forbundets formaal er ved
samarbeide mellem foreningerne at udvikle folkets fysiske
og moralske kræfter og styrke dets patriotiske sans. Til
opnaaelse af dette samarbeide søger bestyrelsen bl. a. at
faa foreningerne sammensluttet i kredse. Af saadanne er
for tiden (1909) 8 i virksomhed: Agdesidens,
Vestlandske, Smaalenenes, Vestfolds, Haalogalandske, Oplandske,
Romsdalske og Trøndelagens. Hver kreds omfatter 4 à
8 foreninger. Kredsen har selvstændigt styre og egne
love. Hvert fjerde aar afholdes nationale stevner for det
hele land. Hvert andet aar uddannes 4 à 6 lærere ved
statens 4-maanedlige kursus for g.-lærere.
Forbunds-styrets sæde er til enhver tid der, hvor præsidenten
(for tiden skibsmægler J. Martens, Bergen) bor. En
haand-bog i «det norske turnsystem» fik man 1907 i «Den
norske turner» af turninspektør Joh P. Dahl (nr. 2
i rækken «Norsk illustreret idrætsbibliotek»), godtaget
som lærebog for de i forbundet sammensluttede
foreninger. Disses organ var 1881—93 (med afbrydelse
1889—91) «Norsk idrætsblad», fra 1904 «Turnbladet».
Meget er ogsaa udrettet til fremme af interessen for g.
i Norge af Centralforeningen for udbredelse af idræt
(s. d). Ved kgl. resolution af 3 jan. 1870 oprettedes
den Gymnastiske centralskole i Kra., med formaal efter
forbillede fra lignende instituter i Berlin og Stockholm
gjennem 2-aarige kurser at uddanne samtidig militære
instruktører og lærere i g. for skolerne, saavel
mandlige som kvindelige. Centralskolens første bestyrer var
kaptein J. Bjørnstad (til 1883). Han efterfulgtes af den
anseede g.-lærer og fagforfatter oberst Olaf Petersen (til
1895), hvorefter oberstløitnant F. G. Seeberg (1895—97),
oberstløitnant H. Wettre (1897—1904) og endelig fra 1904
kaptein J. L. A. Bentzen har været bestyrer. [Litt,: Bl. a.
norske bidrag merkes: Bjørnstad, «Haandbog i g.» (1877),
Petersen, «Instruktion» (2 opl. 1901), Bentzen, Tabeller
og veiledning for g.-lærere» (3 opl. 1902).]
Gy^mnema silve’stre af fam. apocynaceæ indeholder
en syre, som i lighed med kokain lammer føle- og
smagsnerverne og frembringer en temporær ageusi for bittert
og sødt, saaledes at kinin og sukker ikke han skjelnes
fra hinanden, medens smagen for sure og salte stoffe
ikke ophæves. For diabetikere, der lider af sød parageusi
(smager sit sukker), er det anbefalet at tygge g.-blade.
Virkningen skal vare i ca. to timer.
Gymno . . . (græ.), nøgen . . .
Gymnosofi^ster (af græ. gymno’s, nøgen, sofistës, vis),
indiske filosofer, som i meget minder om nutidens
fakirer. De satte som sit maal gjennem den strengeste
kjæve(ben); kindbakke (hos
insekter).
mandig — ® mannhaft - ©
stout-hearted, doughty, stalwart,
manful - ® viril; énergique;
courageux; vaillant.
mandighed - ®
Mannhaftigkeit f — © doughtiness,
manful-ness - (D virilité; énergie f;
courage m ; valeur ; bravoure f.
mandkjøn — @ männliches
Geschlecht - © male sex - (g sexe
(m) mâle.
mandlig — ® männlich — ©
male, masculine, virile - (f) mâle,
masculin ; d’homme.
mandolin — ® Mandoline f —
© mandolin — ® mandoline f.
m an dore ® f, firestrenget lut.
mandril (abe) - (t) Mandrill m
— © (man)drill — ® mandrill m.
mandragora, mandrake ©,
mandragore ® f, (bot.) alrune,
mandrel © kjerne, valse, akse.
mandrin ® m, dor (spids
staalstang, liden tap); (dreiers) dukke,
patron; (kirurg.) stilet; (mil.)
patronform.
mandsdragt — ® Mannstracht,
Männerkleidung- f ~ © male attire
— (f) costume, habit (m)
d’hommes.
mandshøide — (t) Mannshöhe
f — @ a man’s height — ®
hauteur (f) d’hommes.
mandskab - ® Mannschaft f
— (e) troops, men ; (ombord) crew,
ship’s company — ® troupes f pl,
hommes m pl ; (ombord) équipage
m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
