Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Göhren ... - Ordbøgerne: M - mangesteds ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1349
Göhren—Görres
1350
gjorde for sine erfaringer i et skrift, der gjorde megen
opsigt, «Drei Monate Fabrikarbeiter» (1891, n. udgave
«Tre maaneder fabrikarbeider» ved Eugène Hanssen,
Kra. 1892). Skrev senere bl. a. «Die evangelisch-soziale
Bewegung, ihre Geschichte und Ziele» (1896). Valgtes
1903 ind i rigsdagen, men nedlagde straks sit mandat
som følge af chikaner fra socialistisk hold, fordi han
havde nærmet sig det liberale parti («Vom Sozialismus
zum Liberalismus», 1902). Udgav 1903—04 to bd.
«Denkwürdigkeiten und Erinnerungen eines Arbeiters».
Göhren, landsby paa Rügen, paa østre side af
halvøen Mönchgut; 660 indb. (1905). Bekjendt badested,
omkr. 10 000 gjester aarlig.
Gökstenen i Södermanland har indhugne
fremstillinger af Sigurd Fafnesbanes historie, antagelig udført
omkring aar 1000, nær besiegtet med Sigurdsristningerne
(s. d.) paa Ramsundsberget (ligeledes i Södermanland).
Gök-tepe, se Geo k-t e p e.
Göktscha, se Goktscha.
Gömör (tidligere Gömör-es-Kis-flont), komitat i det
nordlige Ungarn, v. f. Theiss; 4289 km.^ med 183 784
indb. (1901). G. er opfyldt af Gömör-Zips-fjeldene og
er rig paa kobolt-, nikkel- og jerngruber. Jordbruget
staar høit. Hovedstaden er Rimas-Zombat.
Göppert, Heinrich Robert (1800 — 84), t.
botaniker, fra først af praktiserende læge i Breslau, fra 1852
professor og direktør for den botaniske have smst. G.
var væsentlig plantepalæontolog og har leveret særdeles
værdifulde og omfattende arbeider over fossile planter;
af disse kan nævnes: «Die Gattungen der fossilen Pflanzen
verglichen mit denen der Jetztwelt» (1841—45),
«Monographie der fossilen Coniferen» (1850) og «Der Bernstein
und die in ihm befindlichen Pflanzenreste der Vorwelt».
Hans Store, plantepalæontologiske samlinger findes i et
eget museum i Breslau.
Göppingen, by i Württemberg, Donaukredsen, ved
Fils, bielv til Neckar; 20 813 indb. (1905). G. har et
stort slot, bygget 1559—67, realskole, store fabriker for
klæder, emaljerede bliksager, legetøi og landbrugsmaskiner.
G. har flere alkaliske kilder, af hvis vand aarlig sælges
1 mill, flasker.
Göran Persson (1530(?)—68), den sv. konge Erik XIV’s
yndling. Efter studier i Wittenberg blev han ansat hos
Gustaf I, men landsforvist paa grund af sin slette
opførsel. Han tyede da til prins Erik i Kalmar og forstod
at vinde dennes gunst. Hans magt over Erik XIV’s syge
sind blev meget uheldig, og G. bærer for en stor del
ansvaret for de grusomheder, som pletter denne konges
minde. Folkets had vendte sig derfor særlig mod ham,
og under Eriks svaghedstid 1567 dømtes han til døden.
Da kongen 1568 atter blev frisk, gjenindtog G. sin gamle
plads, men udleveredes under Stockholms beleiring til
hertugerne og radbrækkedes 28 sep. s. a. G.s mørke
billede eier dog ogsaa lysere træk. Han var en
uegennyttig og dygtig mand, som indførte flere gode reformer;
han var sin konge tro og blev til det sidste paa sin
farlige post, skjønt han kunde have reddet sig i tide.
Göransson, Göran Fredrik (1819—1900), sv.
industridrivende. Han gjorde 1857 Bessemers bekjendtskab
og indførte ved en eng. ingeniør bessemerprocessen ved
Edskens verk, men uden held, indtil han selv overtog
mangesteds—manglebret
ledelsen og opfandt en ny ovn, hvormed han fik
brugbart Staal. G. er derved blevet en af grundlæggerne af
moderne staalindustri. G. grundlagde og ledede et af
verdens bedste staalverker, Sandvikens jernverk nær
Falun. 1865 fik G. jernkontorets store guldmedalje.
Görbersdorf, kursted for brystsvage i det preussiske
regjeringsdistrikt Breslau; 830 indb. (1905) og 700—800
patienter. Det første sanatorium i G. grundlagdes 1852
af dr. H. Brehmer, og behandlingen efter « G.-metoden»
bestaar væsentlig i hærdning ved kolde afrivninger og
duscher.
Gørbitz, Johan (1782—1853), n. maler, f. i Bergen
og uddannet ved akademiet i Kbh. Senere opholdt han
sig en aarrække som en meget søgt miniaturmaler i
W^ien og Paris. Fra 1836 var han bosat i Kra., hvor
han førte et meget tilbagetrukkent liv. G. var ingen
stor kunstner, men hans kunst kan undertiden eie en
finhed, som savnes i datidens beskedne norske maleri,
Bekjendt er hans vakre, men lidt sentimentale portræt
af matematikeren Abel (s. d. og Collett, Camilla).
Görgei, Arthur (1818—), ungarsk general; indtraadte
1832 i den ungarske hær og blev officer, men tog sin
afsked 1845, hvorefter han i Prag drev ivrige og
resultatrige kemiske studier. Ved revolutionens udbrud 1848
meldte han sig ved hæren og blev chef for en del af
nationalgarden; han gjorde sig populær og frygtet ved
at lade grev Zichy hænge som forræder, men var i stadig
uoverensstemmelse med Kossuth, hvis løsrivelsesplaner
og krigspolitik han dadlede. Efter at have forenet sig
med Klapka og Dembinski blev han
øverstkommanderende og slog Windischgrätz ved Izsaszeg; efter
republikens indførelse april 1849 overtog han krigsministeriet,
og i august overlod Kossuth ham diktaturet. Efter
Haynaus og russernes seire i sommerens løb ansaa G.
imidlertid med rette situationen for haabløs, og 13 aug.
overgav han sig med 23 000 mand til russerne. De
beskyldninger for forræderi, der i lange tider rettedes mod
G., er grundløse; men det var uklogt, at han ikke gav sig
i østerrigernes magt. Fra 1868 lever han atter i Ungarn.
GörHtz, by i Preussen, regjeringsdistrikt Liegnitz,
Schlesien, ved Lausitzer-Neisse; 83 766 indb. (1905). De
fornemste af kirkerne er den gammelgotiske St.
Peter-Paulskirke (1423—57), Trefoldigheds- el. Klosterkirken,
Lutherkirken (1898—1901) og det katolske kapel (1465
—98). Af andre bygninger merkes raadhuset og
Kaiser-trutz. G. har gymnasium, lærerindeseminar og tekniske
skoler. Byens vigtigste industrigrene er tekstilindustri,
jern- og maskinindustri og tilvirkning af jernbanemateriel,
kemikalier og glas. Siden 1889 holdes i G. hvert tredje
aar de sachlesiske musikfester.
Görres, Johannes Joseph von (1776—1848), t.
forfatter; studerede medicin, men kastede sig fra 1793
alene over politik. Opr. sterkt begeistret for revolutionen
slog han 1799 om og udviklede sig mere og mere i
tysknational retning. Efter nogle aars lærergjerning i Koblenz,
hvor han dyrkede filosofiske og filologiske studier,
op-traadte han fra 1813 atter som politiker, udgav et dagblad
«Rheinischer Merkur», der blev forbudt 1816, og
paa-drog sig ved skriftet «Deutschland und die Revolution» 1820
en arrestordre. Han flygtede da til Bayern og blev 1827
prof. i historie i München, Fra tysk enhedsstandpunkt
vielerlei, mannigfach — @
multifarious ; of many kinds — ®
différent, divers, varié.
mangesteds — ® vielerorts —
(e) in many places — (f) en
plusieurs endroits.
mangeur (f) m, spiser, æder;
sluger; ødeland; udsuger; (de
noyaux) kirsebær fugl.
mangeure ® f, (af orm, møl,
mus ædt) hul.
mangfoldig-(t) mannigfaltig,
-fach — (ê) multifarious, manifold,
multitudinous ; (m.e) ever so many,
numbers (of) - (?) varié, divers,
différents; (m.e) bien des, mille.
mangfoldiggjøre — ®
vervielfachen, -fältigen - (g) multiply
- (f) multiplier.
mangfoldiggjørelse — ®
Vervielfältigung f — (e) & (g
multiplication f.
Manggut ® n, blandingsgods,
manginess (e) skabbethed.
mangle — ® mangeln, fehlen,
gebrechen — (e) want, lack, be de
stitute of; (intr.) he wanting - ®
n’avoir pas de, manquer de; être
sans, dépourvu de; (intr.) manquer.
mangle (tøi) — ® mange(l)n
- (e) mangle, calender - ®
calan-drer.
mangle (e) sonderflenge, -rive,
-hugge, lemlæste; rulle (sb & vb).
mangle ® f, mangrovefrugt,
manglebret, -fjæl, træ — (t)
Mangelbrett n, -stock m, holz n
- (e) roller — (g planchette (f) à
calandrer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
