Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Haarkis ... - Ordbøgerne: M - marinesoldat ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1373
Mark—marketable
bedækningen spiller en ikke ringe rolle for haarets vekst.
Navnlig tunge, tætsiddende og lufttætte hatte eller huer
svækker haarveksten. [Litt.: E. Pontoppidan, «Huden
og haarets sygdomme».]
Haarrør, h.-virkning, se Kapillaritet.
Haarskjorte (cilicium). 1. Hos romerne et grovt stof,
som arbeiderne brugte, forfærdiget af kilikiske gjeters
haar. — 2. Bodsskjorte af hestehaar el. jerntraad, som
blev baaret paa bare kroppen.
Haarstjerner, se Sjøliljer.
Haarsygdomme. Selve haaret er som dødt
horn-væv ikke meget udsat for sygdom. Kun ved visse
sop-sygdomme (skurv, s. d.) vokser soppene ud i haarene og
gjør dem skjøre. Det svind af farvestof, som giver
anledning til haarets graanen^ er en alm. senil forandring,
som hos enkelte, i regelen arveligt optræder i en
forholdsvis tidlig alder. Grunden til, at haaret undertiden
ved sterk nervøs paavirkning, sorg eller skræk,
pludselig kan blive graat, kjender man ikke. — Ikke sjelden
sees en abnorm vekst af haaret, saaledes at der danner
sig en kraftig haarvekst^ hvor huden ellers kun har fine
smaa haar. Aarsagen kan være irritation af huden med
visse medikamenter, f. eks. efter sublimat- eller
karbol-vandsomslag; men ofte sees abnorm haarvekst uden
kjendt aarsag, navnlig hos kvinder, især brunetter, hos
hvem der kan vokse ud mange og lange haar paa
overlæben og hagen. Undertiden synes lidelsen at staa i
forhold til livmodersygdom. Ved den saakaldte alopecia
areata sker der et pludselig, pletvis tab af haar, som,
naar sygdommen er udbredt, kan give anledning til
næsten fuldstændig skaldethed. Undertiden vokser
haarene snart ud igjen, undertiden kan det vare mange
aar. Sygdommens natur og aarsag er forskjellig, i nogle
tilfælde beror den sandsynligvis paa en nervelidelse, men
oftere paa en infektion.
Haarsæk, se H a a r.
Haarsækmidder (demodex) kaldes visse meget smaa,
i haarsækkene i pattedyrhuden levende midder; de staar
skabmidderne nær, men de er af en meget langstrakt
legemsform og har særdeles korte ben. En art (d.
follicu-lorum), der lever i menneskets ansigtshud, skal være
meget hyppig, om den end, paa grund af sin fuldstændige
uskadelighed, saa at sige aldrig bemerkes ; derimod
fremkalder en meget nærstaaende form en farlig sygdom hos
hunden.
Haarteigen, en steil ca. 1700 m. høi fjeldtop i den
sydvestlige del af Hardangervidden, Ullensvang herred
Søndre Bergenhus amt. Ved sin markerede afstumpede
kegleform er denne fjeldtop, der isoleret rager op over
den forholdsvis jevne vidde, let kjendelig i lang afstand.
Fra toppen haves en storslagen udsigt over
Hardangervidden med dens række af glitrende vande mod øst, mod
Hardangerjøkelen og Hallingskarvet i nord og mod
Folge-fonnens skinnende sneflade i vest.
Haartman [hart-], Lars Gabriel von, friherre
(1789—1859), finsk statsmand; traadte 1808 i russisk
statstjeneste, men viede sig fra 1811 til sit fædreland og
fik med sæde i administrationen eller i vigtige komitéer
en stadig voksende indflydelse. 1840—58 gjennemførte
han som regjeringens leder og chef for
finansdepartementet en række betydningsfulde reformer, bragte orden
1373 Haandslag—Haandverkerforenînger 180
1383
i finanserne, forenklede skatteforholdene og ophjalp
næringsveiene. H. var typen paa en overlegen dygtig,
selvraadig embedsmand af absolutismens skole,
høi-konservativ og stiv bureaukrat og derfor lidet afholdt
af folket.
Haarudrykning, se Depilatorium.
Haarvand kaldes mange forskjellige parfumerede
spirituøse opløsninger til at vaske haaret med.
Haarvildt, jagtbart vildt, hvis hud er haarklædt. En
modsætning er fjærvildt (s.d.).
Haarvingede, se Florvingede.
Haas [has], Johan Jakob’Georg (1756—1817), d.
kobberstikker. Uddannet ved akademiet i Kbh. og hos
N. de Launay i Paris. Han blev hofkobberstikker og
var fra 1810 til sin død prof. ved modelskolen i Kbh.
Haase [häze], Friedrich (1826-^), t. skuespiller,
uddannedes af L. Tieck og udviklede sig efter sin debut
1846 hurtig til at blive en bekjendt og yndet skuespiller,
navnlig i det finere lystspil. Gav gjesteroller i Amerika
1869 og 1882. Afsluttede sin teaterbane ved en turné
gjennem Tyskland 1895—96.
Haasteinfjorden, ca. 15 km. lang og 6 km. bred fjord,
der danner indseilingen fra havet i s.v. til Stavanger,
mellem Kvitingsøgruppen 1 n. og Haasteinøgruppen i s.
Haav (fiske-h.), et sækformigt, af garn forarbeidet
bevægeligt fiskeredskab, der er forsynet med et mere
eller mindre langt skaft. Benyttes dels som selvstændigt
fangstredskab (se Glib), dels som hjælperedskab ved
sportsfiske eller til optagning af indespærret fisk.
Haavamaal, se Håvamål.
Haave, Anders Nilsen (1809—67), haugianer, fra
Naustdal; gjennemvandrede som lægprædikant 1836—53
hele Norge og virkede siden ogsaa som afholdstaler. H.
skildres som en usedvanlig begavet forkynder, der tillige
har bragt et mere evangelisk syn ind i haugianismen.
Haaøen, flere steder forekommende navn paa
forholdsvis høie, men ikke synderlig store øer langs Norges kyst,
eksempelvis nævnes: 1. H. i Kristianiafjorden ved
Drøbak med befæstningsanlæg. Øens høieste punkt er 230
m. o. h. 2. H. i Tønsbergfjorden, Nøtterø herred.
Ogsaa den 0 har befæstningsanlæg; høieste punkt 70 m.
3. H. i Radøfjorden, Hammer herred, straks n. f. Bergen.
Ogsaa denne ø. er befæstet. 4. H. (el. Haajen), straks
V. f. Hammerfest. Øens høiste punkt er 294 m. o. h.
Habäb, afrikansk folkestamme, besiegtet med
bed-sjaerne; lever som nomadiserende hyrdestamme ved det
Røde hav mellem Suekim og Massaua. Muhammedanere.
Habäkuk, profet i Juda rige, levede sandsynligvis
under kong Jojakim. Indholdet af hans skrift er i
hovedsagen: en klage over fiendernes (kaldæernes)
ødelæggelse af Herrens folk (kap. 1), derpaa Herrens svar, at
fienderne snart skal gaa til grunde (kap. 2), og endelig
en salme, som skildrer Herrens aabenbaring til dom
(kap. 3). Der er gjort kritiske betænkeligheder gjældende
mod flere afsnit af skriftet.
Habana [avåna], eg. San Cristobal de la, se
H a V a n a.
Habanëra [avanéra], en dansevise fra Havana paa Cuba.
Et karakteristisk eksempel findes i operaen «Carmen».
Habberton, John (1842—), amer, forfatter. Efter
at have været i sætterlære i New York-firmaet Harper
@ (mynt) marc, mark; (vegt)
half-a-pound, eight ounces — (f) marc m.
Mark (t) f, mark (vegtenhed for
ædle metaller; mynt); grænse(land);
gebet, omraade.
Mark ® n, marv.
mark (g merke, tegn ; skive,
maal ; (lægge) merke (til), betegne,
markere; agte paa.
markarbeide - (t) Feldarbeit f
- (§ field work - (f) travail m,
travaux (m pl) des champs.
markarbeider — ®
Feldarbeiter m — (g field labourer —
(?) laboureur m.
markblomst — ® Feldblume
f - @ field Qovt^er, wild flower —
(g fleur (f) des champs.
Marke (t) f, (fri-, post)merke;
tegn; jeton; sort, slag(s).
marked — ® Markt m - (g
fair; (fig.) market — (f) foire f;
(torv) marché m.
marked © markeret; tydelig,
udpræget.
markedsbod - ® Marktbude
f - @ stall at a fair - (^
baraque f (de la foire).
marken (t) (sætte) merke (paa).
Markenschutz (t) m,
beskyttelse for varemerker.
marker @ merker; skillemerke;
markør; anviser; retningsrode.
markere — ® markieren — @
mark — ©marquer; (mil.) figurer
(l’ennemi); (m.t) accentué.
market @ torv; (fig.) marked;
handle.
marketable @ afsættelig,kurant.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
