Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hades ... - Ordbøgerne: M - marmenteau ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1391
Hadrumetum—Haffner
1392
Publiiis Æliiis Hadriaiui
marnîère—marque
jans efterfølger opgav han dennes erobringer (Armenien
og landet hinsides Eufrat), men sildrede riget ved solide
grænsebefæstninger; han førte kun faa krige, nedslog
bl. a. strengt et jødisk oprør under Bar-Kochba (s. d.).
I den indre styrelse viste han sparsommelighed og kunde
derfor lette skattetrykket. Hans omsorg kom i høi grad
provinserne tilgode; dem
bereiste og studerede han
selv. Han skabte en stand
af lønnede keiserlige
hof-embedsmænd,taget blandt
ridderne, medens tidligere
frigivne havde beklædt
disse poster. For
retsvæsenet havde han ogsaa
omsorg (se E d i k t).
Storartede bygninger overalt
i Romerriget vidner om
hans virksomhed paa dette
omraade (Rom : tempel for
Venus og Roma,
Engelsborg, Hadrianus-[engle-]
broen). Litteratur og kunst
kom under ham ind paa
en eiendommelig
arkaiserende retning. Personlig
synes han at have savnet
evne til at vinde folk for
sig. Sine sidste aar tilbragte han i Rom og Tibur (Tivoli :
ruiner af H.s villa); død i Bajæ af vattersot. [Litt.:
A. Ræder, «Keiser Hadrian. En kulturhistorisk skildring».]
Hadrumêtum, rom. navn paa en opr. fønikisk by i
Tunis ved havet syd for Karthago. Byen laa antagelig
ved det nuværende Susa, hvor der endnu ligger ruiner
og er fundet fønikiske grave. 1 romertiden var den ret
betydelig og endogsaa my utsted.
Hadsel, herred paa grænsen mellem Vesteraalen og
Lofoten, Nordlands amt, 803.5 km.^ med 7815 indb.,
deraf 94 finner; 9.7 pr. km.^ Herredet, der svarer til
H. prestegjeld med H. og Eidsfjord sogne, bestaar af
den 105.4 km.^ store H.-ø (s. d.) og en del af Østvaagø,
Hinnø og Langøen foruden af en række mindre øer og
holmer. Fjeldene er steile og skarpe med tinder op
til over 1200 m. (Lamlitind paa H.-øen er 656 m.,
Ole-Hansatind paa Langøen 742 m., Møisadlen paa
Hinn-øen 1266 m. og Higravstinderne paa Østvaagø 1161 m.).
Imellem de bratte fjeldsider er der flade, som regel
myrlændte partier og mange mindre vande. Kysten,
især paa Langøen omkring den kjendte sildefjord
Eids-fjorden (s. d.), er sterkt indskaaret af bugter og
smaafjorde. Af arealet opgives 12.1 km.^ at være aker
og eng, 9 km.^ skog (løvskog), resten er udmark,
snau-fjeld, myr og vand. Der er gode havnegange og
udstrakte torv- og multemyrer og betydelige arealer til
dyrkning skikket land. Inden herredet, særlig paa
H.-øen, er der stor vildtrigdom (ryper). Der er flere
steder forekomster af jern, som dog endnu ikke har ført
til drift af nogen betydning. Ved Melbu paa sydsiden
af H.-øen er der adskillig fabrikdrift, saaledes en
olje-klædefabrik, en uldvarefabrik, et uldspinderi, et meieri,
to margarinfabriker m. m. I den tætte husklynge Stok-
marknes paa nordøstsiden af H.-øen (43 huse med 273
indb.) er der amtssygehus, apotek og flere hoteller m. v.,
og der udkommer en avis: «Vesteraalens avis». Paa
Stokmarknes var tidligere stort marked, nu handelsstevne.
Der er to større havfiskeselskaber, der disponerer en
række dampskibe (bankfiske), ligesom Vesteraalens
dampskibsselskab (person- og godstrafik) har sit sæde inden
herredet. Ved siden af jordbrug og fabrikdrift har
fiskeriet en overveiende betydning for herredet. Udbyttet af
fiskerierne opgives for 1907 til 234 800 kr., deraf falder
180 000 kr. paa fedsildfisket (Eidsfjorden). Der er flere
mindre eg- og dunvær. Ved Melbu er folkehøiskole.
Inden herredet er gjort flere oldfund, hvoriblandt fire
fra stenalderen. H. sparebank, oprettet 1867. Antagen
formue 1908 2 640 900 kr., indtægt 1 078 350 kr.
Hadseløen, 105.4 km.^ stor bjergrig ø mellem
Østvaagø i Lofoten og Langøen i Vesteraalen, Hadsel herred,
Nordlands amt. Øen, der har flade, myrlændte bredder,
er i det indre opfyldt af steile rygge og tinder, der i
Urvastind naar op i 682 m. Langs kysten, hvor der paa
sine steder, som ved Melbu i syd og ved Stokmarknes
i nordøst, er tætte husklynger og flere fabriker m. v.,
gaar der offentlig kjørevei. Paa øen, der er kjendt for
sin store vildtrigdom (særlig ryper), er der ikke saa lidet
smaaskog af birk. lait bor der paa øen 2284 mennesker
i 318 huse. (Se ogsaa under Hadsel herred.)
al-Hadsjar al-âsvad (arab.), «den sorte sten»; se Kaba.
Hadsji Khalifa (Khalfa) (1605—58), tyrk. lærd;
egentlig hed han Mustafa ihn Abdallah, men er ogsaa
kjendt under betegnelsen «sekretæren» (Kätib tsjelebi),
en stilling, han beklædte hos sultan Murad IV. Hans
hovedverk er «Kashf az-zunün>/, et bibliografisk leksikon,
indeholdende titlerne paa ca. 15 000 tyrkiske, arabiske
og persiske bøger, med korte antydninger af indholdet
og notiser om forfatterne, og derfor af overordentlig høi
værdi for studiet af den muhammedanske litteratur.
Hadsjîn, se H adj in.
Hadsund, havneby paa nordsiden af Mariager fjord.
Et mindre H., Søndre H., syd for fjorden. Til H. (fra
1883) bane fra Randers og (fra 1900) fra Aalborg.
Hae . . se Hæ...
Haif, større eller mindre bugt med brakvand ved
Østersjøkysten. H. skilles fra havet ved en lang, smal
landtunge (t. Nehrung) eller ved en række øer. De største
er Kurisches H., Frisches H. og Stettiner H.
Haffner, Johan Fredrik Wilhelm (1835—1901),
søn af nedenn. W. W. H., generalstabsofficer; var som
saadan lige fra 1864 med kortere afbrydelser jevnlig
kn3^ttet til Norges geografiske opmaaling, hvis chef han
blev 1888. Udnævntes 1891 til oberst i arméen med
bibehold af stillingen som opmaalingschef og oberstløinant
i generalstaben. Deltog bl. a. i gradmaalingsarbeidet i
1860-aarene; var 1896 grænsekommissær under den
norsk-svensk-russiske grænserydning langs det nordlige Norge.
Haffner, Wolfgang von (1810—87), d. officer og
politiker. Blev 1869 indenrigsminister, var krigsminister 1870
—72 i Holsteins kabinet og 1875 — 77 i ministeriet Estrup.
Han arbeidede paa at faa gjennemført en forsvarsplan,
hvilket dog ikke lykkedes ham, lige saa lidt som en
omordning af den militære retspleie. Medlem af
landstinget og leder af høires organisation til sin død.
marnière (f) f, mergelgrav,
marode ® udmattet, træt.
marodør — (t) Marodeur m —
(e) marauder — (f) maraudeur m.
maroon @ marronneger,
bortløben slave (Vestindien, Guiana);
krudtkjærring; forlade, sætte igjen
paa ubeboet kyst, ø; mørkerød(t),
vinfarve(t).
maroquin (Dm, saffian;
maroquin-.
maroquinage (D m,
saffian-berednlng.
maroquiner ® berede U1
saffian.
maroquinerie (|) f,
saffian-fabrlk.
maroquinier (f) m,
saffians-garver.
marolique (f) gammeldags (stil).
Marotte (t) f, grille, indfald,
marotte ® f, narrebriks; fiks
idé, kjephest.
maroufle ® m, lømmel,
slyngel; f, malerlim.
maroufler (?) opklæbe,
marplot (e) geskjæftig person,
som spolerer en plan.
marprime (f) f, merispiger,
marquage (f) m, merkning;
stempling; opskrivning.
marquant (f) fremtrædende,
fremragende, iøinefaldende ;
ud-merket; sikkert (stik),
marque (e) kaper(brev}.
marque (f) f, merke, spor (af
noget); flek, ar; (paasyet, -trykt)
navn, præg, stempel; (kjende)tegn,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
