Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hálek ... - Ordbøgerne: M - Mässigkeit(l)er ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1413
Hâlek-Halévy
1414
Mässigkeit(l)er-master
Iling paa rækken til at lægge en trosse gjennem, naar
man haler i den.
Hâlek, Vit ez sl av (1835—74), tsjekkisk digter,
fornemmelig lyriker. Hans lyriske digte, hvoribl.
«Aftensange» og «I naturen», røber paavirkning af Heine, og
hans episke digte («Alfred», «Det sorte banner» m. fl.)
viser Byrons indflydelse. H., der forøvrigt ogsaa har
skrevet dramaer og prosafortællinger, ansees for at være
en af de mest fremragende digtere af den nyere
tsjekkiske skole.
Haleløse padder, se Springpadder.
Halen, Don Juan van, greve af Peracampos (1790
—1864), sp, general; deltog i frihedskampen mod
Napoleon, blev oberstløitnant 1815, fængsledes 1817 paa grund
af sammensvergelse, flygtede til Frankrige, men kom
tilbage 1821 og kjæmpede for revolutionen. Efter dennes
nederlag reiste H. til Amerika, senere til Brüssel, hvor
han 1830 anførte oprørerne og forjog de hollandske
tropper. H. var en tid generalguvernør i Syd-Brabant,
drog til Spanien 1834 og kjæmpede under Espartero
mod karlisterne. 1840—42 generalkaptein i Katalonien,
landflygtig igjen til 1850 og 1850—56 præsident for
overkrigsretten.
Halepadder (fiskepadder) adskiller sig fra den
hale-løse gruppe af padderne (springpadderne) væsentlig deri,
at de besidder en temmelig lang fra siderne
sammentrykt hale, der tjener dem som et kraftigt svømmeredskab.
Hos de faa arter, der er landdyr, er halen rundagtigere
i gjennemsnit. Lemmerne sidder længere fra hinanden,
er kortere og svagere udviklet end hos de alm. padder.
For det meste har de fire for- og fem bagtær, men hos
enkelte kan, som hos hulepadden, tærnes antal være
reduceret, ligesom lemmerne ogsaa er betydelig
forkrøblede. Hos enkelte mangler baglemmerne. H.s udvikling
og forvandling er ogsaa i flere punkter anderledes
end de andre padders. Saaledes udvikles hos h.
forlemmerne først. Hos enkelte bibeholdes ogsaa gjellerne
gjennem hele livet og fungerer ved siden af de lunger,
som udvikler sig under metamorfosen. Hos de fuldt
udviklede h. er ryghvirvlerne konvekse fortil og hule
bagtil. Hos den afdeling af dem, som man gjerne
benævner fiskepadder (ichtyodea), er hvirvellegemerne
bi-konkave som hos fiskene. H. ernærer sig af insekter,
snegle, smaakrebs og smaafisk. Deres geografiske
udbredelse er merkelig, idet de i hovedsagen er begrænset
til den nordlige halvkugle. Man kjender henved 100
levende arter, hvoraf ca. 80 tilhører hovedgruppen
(salamanderne) og resten fiskepadderne. I Norge forekommer
to arter ; D e n s t o r e v a n d-s a 1 a m a n d e r (triton cristatus).
Huden er
kornet, oventil
grønsort, med
mere eller
mindre
tydelige sorte
flekker. Siderne
bestrøet med
hvide punkter.
Bugen er pommeransfarvet med sorte flekker. Hannens
rygkam er afbrudt over lænden og er dybt delt i spidse
takker. Længde 120—145 mm. Lever hovedsagelig i
Den store vand-salamander (triton cristatus).
Han i Ibrplantningsdragt.
Den lille vand-salamander (triton
punctatus). Han i forplantnlngsdragt.
egnen om
Kristianiafjorden. Den lille
van d-salamander
(triton punctatus) er
kun 60—90 mm. lang;
dens rygkam er ikke
nedskaaret over
lænden som hos foregaa
ende art, og takkerne hos hannen er heller ikke saa
dybe. Arten forekommer til nordenfor
Trondhjems-fjorden.
Hales [hetz], Stephen (1677—1761), eng.
naturforsker. Var oprindelig teolog og virkede som prest i
forskjellige grevskaber, men lagde sig senere efter botanik
og regnes som en af plantefysiologiens grundlæggere. Af
hans arbeider maa særlig fremhæves studier over
planternes saftstigning, vekst og ernæring.
Halësia, planteslegt af familien styracaceæ, bestaaende
af trær eller buske med klokkeformede blomster. H.
tetraptera, d. sneklokke, er en høi, haardfør busk med
hele, elliptiske blade og smukke, hvide, firekløvede
blomsterklokker i sidestillede knipper paa grenene.
Haletarm, se Hale.
Halévy/aZem’J. 1. Jacques Fromental H. (1799—
1862), fr. komp. af jødeslegt (Lev}^, elev af Cherubini,
Gounod, Massé og Bizet. Lærer, professor ved
Pariserkonservatoriet, medlem af og sekretær ved det fr. akademi,
medlem af Stockholms musikakademi. Han studerede
i tre aar med Romerprisen i Italien og slog i 1835
igjennem med sit hovedverk, operaen «Jødinden», til
hvilken hans navn væsentlig er knyttet. Den er særlig
anlagt for den store sangbravur, sterke effekter, dekorative
optog, men virker ogsaa med en udmerket
tekstbehandling, dramatisk træffende recitativer og glimrende
instrumentation. Sin modsætning har den i hans
elegante, muntre og gratiøse sangspil «Lynet». Forøvrigt
en række andre operaer, deriblandt «Dronningen ar
Cypern», kantater, kor, romancer, pianoverker,
kompositioner til brug ved den jødiske gudstjeneste m. v. To
bind mindetaler over afdøde medlemmer af akademiet. —
2. Joseph H. (1827—), fr. orientalist, foretog studiereiser
til Abessinien (1868) og Syd-Arabien (1869—70); medbragte
fra sidstnævnte sted kopier af en række gamle (sabæiske
og minæiske) indskrifter. H., som udnævntes til professor
ved École des hautes études, har bl. a. ogsaa beskjæftiget
sig med assyriske og bibelkritiske studier og paa dette
omraade ofte hævdet synsmaader, som afviger fra de
alm. Siden 1893 udgiver han «Revue sémitique». — 3.
Léon H. (1802—83), fr. forf., opr. jurist, broder af J. F. H.;
Saint-Simons elev og medarbeider. Skrev digte, fabler,
noveller, dramaer, lystspil og farcer; gjorde lykke ved
sin lette, behagelige pen. Ved sine oversættelser («Poésies
européennes», «La Grèce tragique») og bearbeidelser
(saaledes af Shakespeares «Macbeth», Goethes «Clavigo»,
Werners «Luther») skaffede han europæisk litteratur en
større udbredelse i Frankrige. — 4. Ludovic H. (1834—
1908), fr. forfatter; søn af foreg., skrev, sammen med
Meilhac, teksterne til Offenbachs berømteste operetter,
og til Bizets «Carmen» (efter Mérimées novelle), endvidere
en hel del parisiske lystspil og farcer, som i sin tid
tog publikum med storm, men som nutildags virker
Mässigkelt(l)er (t) m,
afholdsmand –- Mässigkeitsvereinler
Mässigung ® f, maadehold,
moderation.
massiness (ê) kompakt
beskaffenhed ; massivitet : tyngde,
vegtighed; sværhed.
massiv ~ (t) massiv, massig —
massive, massy iikke hul) solid;
(tig.) coarse — ® massif, solide.
’massue © f, klubbe, coup
(m^ de m. (fig.) haardt slagiulykke!.
massør, masseuse — ®
Masseur m. Masseuse f - (e) & (f)
masseur m, masseuse f.
mast — (D Mast m - (e) mast
- (f) mât m.
Mast ® f, mæskning, fedning;
mask, svineføde; ekenødder.
mast © mast; stang (paa mast);
eke-, bøkenødder, aakorn ; indsætte
m ast (er) i.
Mastader (t) f. endetarmsaare.
M.aderfluss m, hæmorrhoider.
Mastbuche (Î) f, blodbøk.
Mastdarm (t) m, endetarm,
masten (t) I forsyne med mast.
masten ® II fede, give mask;
fedes, blive fed = mästen.
master (e) herre; husbond, (pi)
herskab; mester;
(haandverks)-mester ; principal ; (skole)bestyrer,
rektor; lærer; skibsfører, (-)kaptein;
ekvipagemester. M.of Arts
magister. m. of the horse
staldmester. m. of the hounds
hofjægermester. m. (-general) of
the ordnance
generalfelttøi-mester.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
