Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Halkett ... - Ordbøgerne: M - mastodon ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1419
matasse—matelassure
Hall—Halldôrsson
1420
i Cincinnati. H. gjorde 1860 og 1864 to ekspeditioner
til Ishavet for at søge oplysninger om
Franklinekspeditionen og levede blandt eskimoerne («Life with the
Esquimaux», 1864) uden dog at faa rede paa noget. 1871 sendtes
han af den amerikanske regjering til Smith Sound, men
døde samme aar i Robesons kanal.
Hall [hål], Granville Stanley (1846—), amer.
psykolog, grundlæggeren af den amer. barnepsykologi,
har gjentagne gange besøgt europæiske universiteter og
lærde (Wundt, Helmholtz, Ludwig, Kolbe o. a.). Blev
1882 professor ved Johns Hopkins-universitet i Baltimore
og grundlagde der det første psykologiske laboratorium
og 1887 det første psykologiske tidsskrift, «Amer. journal
of psychology». I 1888 blev han præsident for
Clark-universitetet (i Worcester, Mass.), som nu er en
mønsteranstalt, navnlig berømt ved sine psykologiske og
pædagogiske fakulteter. Siden 1893 har H. væsentlig beskjæftiget
sig med barnepsykologi (s. d.). Blandt H.s skrifter merkes
«Adolescence» (2 bd., 1905) og «Youth» (1907).
Hall [hål], James (1811-98), amer. geolog. Blev i
1837 geolog ved New York survey og arbeidede senere
ved de geologiske undersøgelser i forskjellige
nordamerikanske landsdele. I 1871 direktør for det naturhistoriske
museum i New York. Har skrevet over 200 forskjellige
afhandlinger vedrørende Nordamerikas geologi.
Hall [hål], Marshall (1790—1857), eng. læge.
Paa-viste det unyttige og farlige ved de dengang alm. store
aare-ladninger. Hans navn er særlig knyttet til opdagelsen af
refleksbevægelserne og en metode for kunstigt aandedræt.
Hall, Peter Adolf (1739—93), sv. maler, nedsatte
sig 1766 i Paris, hvor han virkede lige til revolutionsaarene,
udnævntes til kgl. maler og nød stort ry for sine elegante
miniaturer i det 18 aarh.s stil. H. har udført portræter
af den franske kongefamilie, M.me Dubarry, Sergel og
andre af tidens bekjendte størrelser.
Hall. 1. Schwäbisch H., by i Württemberg, kredsen
Jagst, ved Kocher, bielv til Neckar; 9225 indb. (1900).
H. er bekjendt for sine varme kogsaltbade. — 2. By i
Tirol, 10 km. fra Innsbruck, ved Inn. 559 m. o. h.;
6191 indb. (1900). Fornemste industri er tilberedning
af salt fra Salzberg. Det bliver i opløst form ledet i
rør til H. og her udkr3^stalliseret. Aarlig produktion
16 mill. kg.
Halladsj, Abu Mughit H usain (10 aarh. e. Kr.),
berømt arab. mirakelmager i Bagdad; tilsidst blev han
anklaget for kjetteri, dømt og henrettet.
Hallager, Georg Frederik (1816—76), n.
høiesterets-assessor, tidligere juridisk professor. Hans fremstillinger
af obligationsretten, arveretten og sjøretten er i en
aar-række blevet benyttet som lærebøger af vore juridiske
studerende og er udkommet i flere udgaver, ogsaa efter
forfatterens død.
Hallager, G u t h o r m Immanuel (1864—), n. jurist,
foreg.s søn, siden 1899 ekspeditionschef i
justitsdepartementet. Har bl. a. givet en fremstilling af norsk navneret.
Hallager, La ur ent s (1777—1825), n. dialektkjender,
bosat som praktiserende læge i sin fødeby Bergen fra
1805 til sin død. Bekjendt for sin i 1802 udkomne
«Norsk ordsamling eller prøve af norske ord og talemaader,
tillige med et anhang, indeholdende en del viser i det
norske bondesprog» (deriblandt alle E. Storms «Døleviser»).
H.s hensigt med dette arbeide var at formidle mellem dansk
og norsk, idet de anførte norske ord var tænkt dels som
en berigelse af dansken dels som afløsere af fremmedord.
H. kan saaledes betragtes som en forløber saavel for
Aasen (ogsaa deri, at han tog sit ordforraad fra
vestlandsken) som for K. Knudsen.
Hallam [hæ’ldm], Henry (1777 -1859), eng. historiker,
var fra 1805 medarbeider af det liberale < Edinburgh
review», men blev dog senere en modstander af
valgreformen 1832. Hovedverker: «View of the state of
Europe during the middle age > (2 bd., London 1818),
«Constitutional history of England 1509—1760» (3 bd.,
London 1827). Samlede skrifter: «Historical works» (10
bd., London 1855—56). H. er paalidelig og klar,
navnlig forfatningshistorien er endnu værdifuld.
Halland, Sverige, landskab i Götaland, langs kysten
af Kattegat, mellem Skåne, Västergötland og Småland,
4921 km.2 med omtr. 150 000 indb. Det falder paa det
nærmeste sammen med H.s län. Høilandet i øst
sender bjerge og aaser ind over H. (østligst 200 m.) og gaar
langs k3^sten over i en slette, som har sin største vidde
i syd, ved foden af H.s ås, grænsefjeldet, 226 m. I nord
har kysten det bohuslänske præg med skjærgaard og
viker, som f. eks. Kungsbacka-, Klosterfjord. Af øer
kan nævnes Getterön, den største, 3 km.^ nær Varberg.
Herfra sydover er kysten aaben, uden gode ankerpladse.
Større indsjøer kun i grænsen i øst, Lygnern, Fegen.
P>a høilandet bortimod Vattern kommer aaerne Viskan,
som løber ud i Klosterfjorden, Ätran forbi Falkenberg,
Nissan forbi Halmstad ud i Laholmsbugten og Lagan
forbi Laholm ud i samme bugt. I en bredde af 15 km.
er kystlandet et frugtbart, veldyrket og tæt befolket land,
medens det østenfor liggende aasland bærer skogløse
vidder, lyngheder, moser. H.s län er næst Malmöhus
det forholdsvis skogfattigste län. Af næringsveiene kan
f. eks. nævnes fiskeriet, saaledes et ikke lidet laksefiske.
Byerne er Halmstad, landshøvdingens residens, Laholm,
Falkenberg, Varberg, Kungsbacka. H. tilhørte oprindelig
Danmark og hjemsøgtes som grænselandskab af de
stadige krige mellem Danmark-Norge og Sverige. Ved
fredsslutningen i Brømsebro 1645 og Boskilde 1658 blev H.
afstaaet til Sverige.
Hallandsfoss, to vandfald i Ottra. Det øverste
i Valle i Sætersdalen har en faldhøide paa 15 m. og
repræsenterer 860 eff. hk., der ved udbygning opgives
at ville kunne bringes op til 6750 hk. Det andet
i Vennesla straks n. f. Kristiansand har en faldhøide
paa 4.4 m. og repræsenterer 1320 eff. hk., der ved
udbygning opgives at ville kunne bringes op i 3520 efï. hk.
Halldorr Snorressøn, Harald Haardraades tapre
ledsager under hans væringetid, var søn af den isl.
høvding Snorre gode. Da Harald var blevet konge i Norge
(1046), blev H. hans hirdmand, men skiltes fra ham i
uvenskab 1051 og bosatte sig paa gaarden Hjardarholt i
det vestlige Island. H.s beretninger om Haralds færd i
Grækenland, der blev gjenfortalt i Haralds hird af
sagafortælleren Thorstein frode, ligger vistnok til grund for
de tilsvarende l)eretninger i kongesagaerne.
Halldôrsson, Bjørn (1724—94), isl. sprogmand;
presteson og blev selv prest 1749. Virkede i forskjellige
skrifter for Islands økokomiske udvikling og gjorde store
© eg. TOaurerdræber; storskrj^der,
eisenfresser, skvadronør.
matasse (|) f: soie en m.
raasilke.
matassin (?) m, dansegjøgler.
match @ & ® m, parti, spil,
(vedde)karap, strid, dyst; @ ogs.
fyrstik; lunte; lige(mand); noget
tilsvarende, mage ; kunne maaie
sig (hamle op) med, komme op
imod ; skaffe (kunne opvise) mager
(sidestykke) Ul ; afpasse; bringe
harmoni; svovle; parre sig, vært
par (mage); svare, passe sammen
stemme.
match-boards @ pi, gulv
planker.
matchless (e) uforlignelig,
matchlock (e) luntelaas. -bøsse
matchmaker (e)
fyrstikfabri-kant; partistifter, giftekniv.
matchmaking @ fyrstikfabri
kation; partistiftning.
match-paper (g) stupinrør.
match-tub luntebalje.
mate (g) (egte)fælle ; mage ;
kamerat; styrmand; math (medhjælper);
(jevn)jige; mat (i schakj; parre,
forene.
mate ©, maté ® m, paraguayte.
matelas ® m, madras;
polstring, stop (i vogn).
matelasser ©polstre, stoppe;
(les fenêtres) stoppe med madrasser,
puder.
matelassier ® m, madras-
matelassure (D f, polstring,
stop.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
