Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hampden ... - Ordbøgerne: M - medium ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1461
Hampden—Hamsun
1462
medium—medregne
Hampden [hœmpddn], John (1594—1643), eng.
statsmand; 1620 medlem af underhuset, sluttede sig til
oppositionen mod Stuarterne, negtede efter
parlaments-opløsningen 1626 at betale de af Karl I udskrevne
tvangs-laan og de saakaldte skibspenge (s. d.); H. var i lang tid
fængslet, men førte sin sag helt op til skatkammerretten,
som dømte til gunst for kongen. Medlem af det korte»
og det «lange» parlament (1640) og ledede der sammen
med vennen John Pym den puritanske opposition.
Anklagedes 1642 for høiforræderi, men beskyttedes af
Londons borgere. I borgerkrigen deltog H. som oberst
og saaredes dødelig i træfningen ved Ghalgrove.
Hampefamilien (caimabinaceæ), plantefamilie,
bestaa-ende af urter med haandnervede, indskaarne blade og
fri kronede, tvebo blomster. Hanblomsterne har S-taUigt
blomsterdække og 5 støvdragere, hunblomsterne har et
skaalformigt og helrandet blomsterdække og to frugtblade.
Nødfrugt. Herhen to slegter, hamp og humle (s. d.\
Hampefrøkager, se Oljekager.
Hampolje fremstilles af hampefrø,
er frisk grønlig gul, senere brungul og
anvendes til tarveligere fernis, sæbe o. 1.
Hampshire [hæmpsid], Hants eller
Southampton, grevskab i det sydlige
England, mellem grevskaberne Dorset,
Wilts Berks, Surrey og Sussex samt den
Britiske kanal. 3831 km.^ med 377 118
indb. (1901). Kysten er indskaaret af
Chichester, Langston og Portsmouth
Harbour samt Southampton Water, og
to lave kalkfjelde, North og South Downs,
gjennemkrydser H. i nordvestlig retning.
Hovedstaden er Winchester.
Hampstead [hcèmpstedj, se London.
Hampton [hæmptdn], Wade (1818—
1902), nordamer, general og politiker;
var en stor plantageeier i Syd-Carolina,
deltog som en dygtig rytteranfører i hele
borgerkrigen (1861—65) paa sydstaternes
side. Hans formue ødelagdes, men han
raadede dog til maadehold mod negerne
og forsoning med nordstaterne. 1879—
91 Unionssenator.
Hampton [hæmptdn], by i England,
grevsk. Middlesex, 18 km. v.s.v. for Hyde
Park i London; 6813 indb.(1901).
Pumpe-og filtreringsverk for Londons vandverk. I nærh. ligger
H. Court Palace. Det byggedes i tudorstil af
kardinal Wolsey, der gav det 1526 til Henrik VIII. Denne
og Vilhelm IH forandrede og tilbyggede det, og det var
kongelig residens lige til Georg II (1727—60). Slottet
er omgivet af en have i hollandsk stil og indeholder
en rig malerisamling
Hampton Roads [hæmptdn rodz], en havbugt (red)
ved byerne Hampton og Norfolk paa Nordamerikas
østkyst. Særlig bekjendt fra sjøkrigshistorien paa grund
af den kamp, som under den nordamerikanske
borgerkrig fandt sted her i 1862 mellem sydstaternes
panserskib «Merrimac» (Virginia) og nordstaternes «Monitor».
Hamram (eg, «sterk i skikkelse») sagdes i gammel-n.
om den, som kunde paatage sig overnaturlig skikkelse og
faa overnaturlige kræfter. Den hamrame fik igjen sin
menneskeskikkelse, naar han nævntes ved sit rette navn.
Hams (bot.), se Hassel.
^Hamster, en siegt af musefamilien. Arterne har en
kortbenet, plump krop. Deres ører og hale er kortere
end hos de øvrige egentlige mus. Halen er tyndhaaret.
Der findes mange arter i Asien og Europa. Den
almindeligste europæiske art er hamsteren (cricelus
frumen-tariiis). Oventil er den lyst brungul graalig.
Undersiden sort, hvide fødder. Oversiden af snuden er
rødbrun, ligesaa om øinene og et baand om halsen.
Gul flek paa kindet. Kroppen er henved 3^0 cm. lang.
Halen 6—7 cm. Lever i Mellem-Europa. Graver dybe
huler i kornmarkerne og fortærer korn i mængde. Er
saaledes meget skadelig for jordbruget. — H.-skind
eller marmotter benyttes adskillig til for i damekaaber.
Hamsun, Knut (I860—), n. forfatter, f. i Lom i
Gudbrandsdalen, opvokset i Nordland. Om sin fattige og
glædeløse barndom og ungdom har han
selv fortalt i «Oplevelser» («Norsk
familiejournal» 1898). 18 aar gl. udgav han
sin første bog, fortællingen «Bjørger»
(Bodø 1878), der beretter om en fattig
bondeguts oplevelser og stemninger. Det
skulde imidlertid gaa fulde 10 aar, før
det lykkedes ham at vinde sig en
stilling i litteraturen, og i al denne tid
førte han en omflakkende tilværelse:
var i skomagerlære, drev en stund som
kulsjauer paa bryggen i Bodø, var
lens-mandskar og skolemester,
sporvognskonduktør i Chicago og jordarbeider
paa vestens prærier, forsøgte sig som
litterat i Kristiania og som
foredragsholder i Amerika. Men ved det i det
danske tidsskrift «Ny jord» for 1888
offentliggjorte novellefragment «Sult»
vandt han med ét slag frem i første
] ække blandt Nordens yngre forfattere.
Ved stilens skjønhed og egenart og ved
sjælegranskningens skarpsind og dristig
hed virkede denne kunst ny og betagende,
fjern som den var fra den litteratur,
der beherskede tiden. Som psykolog
havde H. lært af de russiske
romanforfattere, og hans sans for det forbløffende
i stemning og udtryk var tydeligvis nær i siegt med de
amerikanske humoristers. Vaaren 1889 udkom «Fra
det moderne Amerikas aandsliv», en freidig overfladisk,
men yderst fornøielig skildring, der ikke levner den
nye verden og dens aandelige bestræbelser megen ære,
og fra samme aar er ogsaa den bidske pamflet mod
Lars Oftedal, som dengang stod paa sin magts tinde.
Efter disse stridsskrifter vendte H. sig atter mod
skjøn-litteraturen, og 1890 udkom «Sult» som bog i sterkt
udvidet skikkelse. Høsten 1892 fulgte «Mysterier», en
saare fantastisk fortælling, rig paa stemning og fuld af
allehaande barokke indfald, men usammenhængende og
svag som menneskeskildring. Imidlertid var H. alter
kommet paa krigsstien, og denne gang gjaldt felttoget
vor egen hjemlige litteratur, hvis storheder han under
munication meddelelsesmiddel,
through the m. of gjennem.
m. stature middelshøide.
m.-sized mellemstor.
medium (f) m, mellemstemme;
middelvei; (spiriUstisk) medium,
médius ® m, langfinger.
Medizin ® f, medicin,
medlar (S) (bot.) mispel,
medlem - (t) Mitglied n — ©
member; fellow — (D membre;
sociétaire m.
medley @ blanding; miskmask;
(mus.) (vokal)potpourri.
medlidende - (t) miUeidig
-@ compassionate, sympathizing —
(f) compatissant, charitable.
medlidenhed — (t) MiUeid n
— © pity, compassion, sympathy
— ®piUé(de), compassion f (pour).
medlyd — (g Mitlaut(er),
Konsonant m - @ consonant,
articulation — (f) consonne f.
medmenneske — ® Mit-,
Nebenmensch m — © fellow-man,
-being; fellow mortal, neighbour —
(f) prochain; semblable m.
medmindre — ® es sei denn
dass, wenn nicht — © unless —
(f) à moins que ne (med konj.), à
moins de (med inf.).
médoc (?) m, medoc (vin),
medpassager — ®
Reisegefährte m — © fellow-passenger
— (f) compagnon (m) de voyage.
medregent — ® Mitregent,
-herrscher m — © co-regent — (f)
corégent m.
medregne — (t) mitrechnen.
(Fot. af O. Væring.)
Knut Hamsun.
(Efter maleri af Henrik Lund.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
