Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Handelsret ... - Ordbøgerne: M - meieri ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1475 Handelstraktater—Handelsvidenskab 1476
meist- mélampyre
af de handlende eller værdiansættelse af de statistiske
myndigheder paa grundlag af indsamlede opl^^sninger om
prisforholdene. Den første metode ansees som den
fuldkomneste, og hos os aabner lov af 25 april 1907 adgang
til at gjennemføre den, hvilket dog hidtil ikke er gjort.
Af vigtighed er videre angivelsen af de enkelte lande, med
hvilke handel finder sted. Hidtil er hos os som
import-og eksportland anført det land, hvor varerne er indlastet
eller udlosses, men disse opgaver bliver lidt-t oplysende,
fordi en stor del af vor import og eksport gaar over
andre lande, særlig England og Tyskland. I henhold til
nævnte lov er man derfor fra 1908 gaaet over til at
bearbeide h. efter de lande, hvorfra eller hvortil varerne
er solgt. I h. sondres mellem general- og Specialhandel.
Generalhandel omfatter alle indførte varer, hvad enten
de indgaar til forbrug, til forædling eller indtages paa
oplag, og alle udførte varer, hvad enten de er af indenlandsk
eller fremmed oprindelse, dog som regel med undtagelse
af den egentlige transit, som strengt taget ikke hører
ind under handel. Specialhandel omfatter derimod alene
de varer, som indføres til forbrug i landet, direkte eller
tra oplag, og udførselen af varer fra den frie omsætning.
I Norge behandles alene generalhandelen, dog bliver der
ved udførselen skjelnet mellem norske og fremmede
varer, hvorved man sættes istand til at beregne,
hvor-meget af indførselen forbruges indenlands og hvormeget
deraf atter gaar ud. H. har i Norge været gjenstand for
regelmæssig offentliggjørelse fra 1835, men mange mere
spredte oph^sninger foreligger fra tidligere tid.
Handelstraktater er overenskomster mellem stater
angaaende indbyrdes handel, gjerne ogsaa skibsfart og
andre fælles økonomiske interesser. De indeholder
hovedsagelig bestemmelser om ret til indførsel, udførsel og
gjennemgangshandel, om toldsatser for særlig opregnede
varer eller gjensidig toldbehandling i alm,, om ret for
det ene lands undersaatter til at færdes eller bosætte
sig, drive næring og besidde eiendom inden det andet
lands omraade, om sjøfart, særlig kystfart, om forskjellige
afgifter, der rammer fremmede landes undersaatter,
saa-som havne- og fyrafgifter, lodspenge o. s. v., om fartøiers
nationalitetsbevis og maalebreve, om handelsreisende, om
industriel, litterær eller kunstnerisk eiendomsret og
mønsterbeskyttelse, om ret til at ansætte konsuler og
disses særrettigheder, undertiden ogsaa om vernepligt m.v.
Enkelthederne i de forskjellige bestemmelser beror paa
de kontraherende landes kulturtrin og alm. handelspolitik.
H.s bestemmelser er selvfølgelig efter international ret
bindende for vedkommende staters undersaatter. En h.
kan indeholde udtømmende bestemmelser om de
begunstigelser, som parterne gjensidig indrømmer hinanden
eller den ene betinger sig hos den anden. Langt alm. er
det dog, at h. blot indeholder en forsikring om, at de
gjensidig i visse henseender vil behandle hinandens
undersaatter som egnesaadanneellersom den «mestbegunstigede»
fremmede nation (mestbegunstigelsestraktat) ; ved
Frankfurterfreden 1871 har Tyskland og Frankrige «for evig»
tilsikret hinanden mestbegunstigelse. Naar en h. har til
formaal at fastslaa størrelsen af bestemte toldsatser, kaldes
den tariftraktat; disse satser bliver da for h.s varighed
«bundet»; afviger de fra de for andre lande gjældende,
kaldes de differentialtold (s. d.). Vedkommende stat faar
da en generaltarif, indeholdende de alm. toldsatser, og
en traktat- eller konventionaltarif, indeholdende de for
en bestemt anden stat gjældende begunstigelsessatser.
I h. med stater paa et lavt kulturtrin betinges først og
fremst beskyttelse for egne undersaatter og deres eiendom;
i h. med lukkede lande (som tidligere Kina) aabning af
havne, ophævelse af forbud mod fremmedes handel; i h.
med høiere kulturstater navnlig toldbegunstigelser for
visse egne udførselsvarer. En h. afsluttes gjerne paa et
bestemt aaremaal; opsiges den ikke inden fristens udløb,
er det sedvanligt, at den bliver staaende ved magt, men
da med en kort opsigelsesfrist (et aar). Et tillæg til en
h., indeholdende en ændring i enkelte af dens
bestemmelser eller en supplering af disse, kaldes gjerne en
deklaration og afsluttes i mindre høitidelige former; eks.
paa saadanne er de overenskomster, der blev undertegnet
20 jan. i Paris mellem Frankrige og Norge, 11 mars 1909
i Madrid mellem Spanien og Norge om nedsættelse af
vore toldsatser for franske vine og brændevine og
ikke-mousserende spanske vine. Det er klart, at h. spiller en
betydelig rolle i landenes handelspolitik. I nyere tid
har derfor omtrent alle lande med nogenlunde ordnede
forhold afsluttet h. med talrige andre stater. De
handelspolitiske strømninger kommer herved sterkt til udtryk.
Epokegjørende var den fransk-engelske h. af 1860, der blev
forbilledet for en lang række andre h., som Frankrige
afsluttede og efter dettes eksempel andre stater
indbyrdes. Herved opstod det frihandelsvenlige, saakaldte
«vesteuropæiske traktatsystem»; til dette sluttede Norge
sig ved h. med Frankrige af 22 mars 1865. Det afløstes
fra 1892 indtil 1903 af det «mellemeuropæiske»
traktatforbund, i hvilket Tyskland angav tonen, og som betegnede
et omslag til en udpræget og paa alle omraader
gjennem-ført behkyttelsespolitik i alle fastlandets stater undtagen
Nederlandene og Danmark, ligesom England holdt sig
helt uberørt af dette traktatsystems økonomiske politik.
Efter 1903 er den protektionistiske traktatpolitik blevet
end yderligere skjærpet, og ogsaa i England er der siden
hint aar opstaaet en sterk bevægelse (se Chamberlain)
for i nogen grad at slaa ind paa samme baner. Norge
har h. med Argentina (af 1846), Danmark (1826), de
Forenede stater(1827), Frankrige(1881), Grækenland (1852),
Italien (1862), Japan (1896), Kina (1847), Liberia. (1863),
Marokko(1767), Mexico (1885), Nederlandene (1847), Persien
(1857), Portugal (1895, tillægskonvention 1903), Rusland
(1838), Siam (1868), Spanien (sjøfartstraktat 1883,
tillægs-konvention 1903), Tripolis (1752), Tyrkiet (1752), Østerrige
og Ungarn (1873) samt med en række af de tyske
enkeltstater og rigsstæder fra tiden før keiserdømmets oprettelse.
Med mange andre stater er der udvekslet deklarationer
og ministerielle noter om forhold, der ellers oftest falder
ind under h.s omraade, navnlig angaaende behandling som
mestbegunstiget nation. [Litt.: «Recueil des traités de la
Norvège», udgivet af udenrigsdepartementet (Kra. 1907).]
Handelsusancer, se Handelssedvaner.
Handelsvidenskab omfatter de kundskabsgrene, som
er nødvendige eller nyttige for en handelsmand, foråt han
kan drive sin forretning. Det er en saakaldt anvendt
videnskab, d. e. en saadan, som forener læresætninger
fra andre videnskaber i praktisk øiemed. Herhen hører:
handelsregning med mynt-, maal- og vegtkundskab, vare-
meist (t) mest, flest, størst.
ineisten(teil)s ® for det meste,
for størstedelen, som oftest.
Meister ® m, mester; herre.
Meisteret (D f, rakkerens
bolig; rakkerhaandtering.
Meisterer ® m, dadler, kri
tiker.
Meistergesell 0 m,
mester-STend.
meisterlich ® mesterlig,
meisterlos ® uden mester;
uregjerlig.
meistern ® mestre, krilisere.
Meistersänger, -singer®m,
mestersanger.
Meisterschaft (t) f, mesterlaug;
mesterskab ; mesterværdighed.
Meisterstück ® n,
mesterstykke.
Meistertum ® n, mesterskab.
Meisterwerken, mesterverk,
méjuger ® (de) qc bedømme
galt.
mekanik - ® Mechanik f —
@ mechanics pl, mechanical
philosophy — (F) mécanique f.
mekaniker — ® Mechaniker
m — @ mechanician, mechanical
engineer — ® mécanicien m.
mekanisk — (t) mechanisch —
© mechanical, automatic — (f)
mécanique.
mekanisme - ® Mechanismus
m — (e) mechanism, action,
gear-dug) — (D mécanisme m.
mel - ® Mehl n — © meal
(fint) flour - (D farine f.
mélampyre ® m, (bot.) mari
mjelde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
