Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hans ... - Ordbøgerne: M - mellemstor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1487
Hansaforbundet—Hanseatisk museum
1488
melodisk—membré
til Reval. Samtidig havde de tyske kjøbmænd søgt ud
over Visby til Novgorod, hvor en lignende organisation
dannedes, i Skaanefiskerierne deltog snart kjøbmænd fra
alle vigtigere tyske byer, i Brügge opstod en tilsvarende
sammenslutning, som 1252 af greven af Flandern fik
særlige privilegier, der havde gyldighed for «det romerske
riges kjøbmænd», blandt hvilke særlig tre grupper er
fremtrædende: kjøbmænd fra de westfalske b3er, fra
Lübeck og de, der er medlemmer af H. i Visby; endelig
1282 smeltede Kölns, Lübecks og Hamburgs H. i London
sammen til en for alle tyske kjøbmænd fælles
organisation. Dette fællesskab i de udenlandske organisationer
og de store privilegier, der meget snart knyttedes til
dem, skabte en naturlig nødvendighed for, at ogsaa
hjemb3erne selv traadte i indbyrdes forbindelse; der
maatte træffes forhaandsaftaler om fælles optræden til
forsvar for eller udvidelser af de fælles privilegier og
om den bedste ordning af forholdene i de fælles
organisationer i udlandet. Hyppigere og hyppigere mødtes
delegerede fra videre eller snævrere kredse af byer til
fælles raadslagninger, de beslutninger, der fattedes,
optegnedes omhyggelig i «recesser», og saaledes opstod lidt
efter lidt det tyske Hanseforbund, den tyske H., uden at
et bestemt aar, endmindre en særlig traktat dannede
udgangspunkt; man kan alene sige. at dannelsen endelig
viste sig fuldbyrdet, da ca. 70 byer ved et møde i Köln
1367 sluttede en «konføderation» til kamp mod kong
Valdemar Atterdag. De følgende 100—150 aar er
Hanse-forbundets blomstringstid, i hvilken Lübeck stod som
den ledende by. Men denne Lübecks førerstilling var
rent faktisk og heller ikke uanfegtet; i det hele taget
var forbundet stedse kun meget løst sammenknyttet.
Det var vel lykkedes ganske at underordne de
udenlandske organisationer, der nu kaldtes «kontorer» :
Novgorod, Bergen (se Hanseatiske kontor), London og
Brügge, under forbundet; dette vilde overfor gjenstridige
hansebyer nu og da som tvangsmiddel anvende
udelukkelse («Verhansung»), og til dækning af forbundets
udgifter opkrævedes en « pundtold ». men iøvrigt viste
alle forslag om en fastere organisation sig
ugjennem-forlige. Med det 16 aarh. begyndte langsomt en
opløsning af forbundet. Allerede 1494 lukkede russerne
Novgorodkontoret, Skaanefiskerierne tabte sin betydning,
omkr. 1560 indordnedes de tyske kjøbmænd og
haand-verkere i Bergen i det norske borgersamfund, og skjønt
Hanseatiske kontor vedblev at bestaa, var dets
overmagt nu knækket; kontoret i Brügge blev 1545 flyttet
til Antwerpen, men kom derved til at dele skjæbne med
denne by, hvis handelsvirksomhed ganske lammedes ved
beleiringen og Scheldespærringen 1585; 1598 lukkede
dronning Elisabeth kontoret i London Men mere
afgjørende for Hanseforbundets opløsning end disse
begivenheder, mere afgjørende end de tyske landsfyrsters
stadige og heldige bestræbelser for at bringe
hansestæderne selv under sit herredømme, var det, at
hollændernes og englændernes handel i dette aarh. viste
sig hanseaternes saa ganske overlegen, og at som følge
deraf Hamburg fra slutningen af 16 aarh. reelt, om ikke
officielt, brød med Hanseforbundet og skaffede sig nøie
forbindelse med englænderne. Fra da af bestod
Hanseforbundet kun af navn, selv om en sidste hansedag
afholdtes 1669; og dette navn er senere bevaret indtil
vore dage af de tre Hansestæder: Lübeck, Hamburg
og Bremen. [Litt.: «Hanserecesse», 1256 If., udgives
siden 1870 af München-akademiet; Daenell, «Die
Blütezeit der deutschen Hanse» (I—II, Berlin 1905-06).]
Hansaforbundet (t. Hansa-Bund) er en
sammenslutning inden Tysklands industri, handel og børsverden,
delvis ogsaa dets haandverksnæring, til modvegt mod det
mægtige agrarparti (Bund der Landwirte).
Organisationen blev grundlagt ved et møde i Berlin 12 juni 1909.
Det n3’e parti har først og fremst politiske formaal i
liberal retning og med tilnærmelse til
frihandlerstand-punktet ligeoverfor agrarernes vidtgaaende og ensidige
beskyttelsespolitik. H. fik straks sterk tilslutning i de
store handels- og i^du^tricentre^ og blev hilset med
bifald af de frisindede partier, dog med reservationer
fra de smaaborgerlige middelstandskredse. H. antages
at faa adskillig betydning for T3sklands indre politiske
og økonomiske udvikling i den nærmeste fremtid.
Hansâg, stor sump i Ungarn, ligger i komitaterne
Wieselburg, Oedenburg og Raab, s ø. f. Neusiedlersjøen,
gjennem Rähnitz afløb til Donau.
Hansard [hænsdd], den sedvanlige benævnelse paa
de trykte engelske pariamentsforhandlinger. Disse blev
i flere generationer udgivet af en bogtrykkerfamilie H.;
deraf navnet.
Hanseater kaldtes kjøbmænd og skippere fra de
byer, der var medlemmer af den tyske Hansa (s. d.).
Hanseatiske kontor eller kun Kontoret er det
gamle navn paa Tyskebryggen, d. v. s. den del af Bergen,
som ligger langs Vaagens østside i nordvest for
Vetterlevs-almenningen og er den ældste del af byen. Gaardene
her tilhørte oprindelig fornemme norske familier eller
geistlige institutioner og leiedes af norske borgere: men
i løbet af 13 —14 aarh. fortrængtes disse af de tyske
kjøbmænd, som her dannede en egen koloni under
Hanseforbundets besk3^ttelse, adskilt fra det norske bysamfund.
Efter moderstædernes forbillede havde H. k. en øvrighed
bestaaende af to oldermænd og et raad paa 18
medlemmer, die achtzehner el. Achteien, med en sekretær.
Forsamlingen af alle kjøbmænd (der ehrsame
Kaufmann) kaldtes die Morgensprache. Desuden dannede
hver gaard en enhed for sig; den inddeltes efter stuer
i Gesellschaften eller societeter, hver med sin
husbonde som leder. Om sommeren levede hvert
Gesellschaft for sig; men om vinteren flyttede hele
gaardens befolkning ind i skytningsstuen, gaardens
store fursamlingsrum, til selskabeligt samvær. H. k.s
velmagtstid var 14 og 15 aarh. Fra reformationen gik
det tilbage, men det vedblev dog at bestaa ogsaa efter
Hanseforbundets opløsning 1630; dets virksomhed
ophørte først i 1760-aarene, da samtlige gaarde var af ha^ndet
til norske borgere. H. k.s bygninger, der brændte i 1702,
men derefter gjenopb\^ggedes i den gamle stil, raseres
nu for at give plads for moderne anlæg. [Litt, og
billeder: Koren-Wiberg, «Det tyske kontor i Bergen> (1899).]
Hanseatisk museum i Bergen, en interessant
kulturhistorisk samling omfattende gammelt inventar fra
Tyskebryggen, er indrettet i Finnegaarden (s. d.), hvor
en «stue» med dens forskjellige rum er bevaret i sin
gamle skik og derved ndgjør den bedste, virkelighedstro
- @ melody; (til en sang) tune,
air — ® mélodie f; air m.
melodisk — ® melodisch —
@ melodious, tuneful — (?)
mélodieux, mélodique.
mélodiste (|) m,
sangkomponist.
melodrama — (t) Melodrama
n — (e) melodrama, melodrama —
(D mélodrame m.
mélomane (î) m, musikelsker,
mélomanie (f) f, musikliden
skab.
melon — ® Melone f — @ «S
(|) melon m.
melon (f) m, melon; (fig.) tosk,
dosmer.
melonnière ^ f, melonbed.
mélopée (f) f, musik til
deklamation; recitativ.
méloplaste (f) m, nodetavle,
melrose (e) rosenhonning,
melt (g smelte; (flg.) røre;
braane; opløses, svækkes; røres.
melting (e) smeltning; smel
tende.
member (g), membre ® m,
lem, led; del (f. eks. sætnings );
medlem; repræsentant (i national
forsamlingen); (sjøudtr.) spant.
membership @ sUlling,
egenskab som medlem; medlemmer;
medlemsantal ; samfund.
membranaceous (ê),
membraneux (D hud-, hindeagtig,
bindet.
membrane (g) & (?) f, hinde,
membran.
membré bien m.
harmonisk (bygget).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
