Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hansteen ... - Ordbøgerne: M - mention ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mercer - mercurify
1507
Hapsal—Harald
1508
Hapsal el. H ab s al, Havneby i Rusland, guvern.
Estland, ved Østersjøen; 3238 indb. (1897). H. er bekjendt
for sine varme og kolde gytjebad.
Hapter (bot.), se Hefte or gan.
Har, se Harr.
Harakiri (seppuku), eiendommelig japansk dødsmaade,
som kjendes siden det 13—14 aarh. og bragtes i
anvendelse baade ved selvmord og som straf. Den bestod i,
at vedkommende med et sverd eller en dolk tilføiede sig
en flænge i maven (der betragtedes som livsfunktionernes
sæde) og derefter om mulig skar sin strube over.
Benyttedes af krigere og adelige i tilfælde af nederlag,
vanære eller ulykkelig kjærlighed og idømtes som straf
for høiere stiHede personer; i sidste fald overbragtes
dolken den dømte, og et eller flere vidner var tilstede
ved h. Som straf forsvandt h. efter 1867; som selvmord
er den vel nu sjelden, men forekom dog under Japans
sidste krige med Kina og Rusland. [Litt.: «Kringsjaa»
1905, s. 462.]
Harald, gammelt nordisk mandsnavn, svarende til det
af Tacitus nævnte Ghariovalda (navn paa en batavisk
fyrste). Ordet er sammensat af oldn. herr, hær, krig, og
valdr, fyrste, herre. Den eng. form er Harold. Samme
ord er herold.
Harald, n. konger. 1. H. Haarfagre, Norges første
enekonge, søn af Halvdan Svarte og Ragnhild
Sigurds-datter, arvede sin faders store rige i Viken og paa
Oplandene og lagde efter langvarige kampe hele Norge
under sit herredømme. Erobringen foregik efter midten
af det 9 aarh., samtidig med grundlæggelsen af
vikin-gerigerne paa de Britiske øer og i Rusland. I
Hafs-fjord (872) overvandt H. ikke bare kongerne af
Hordaland, Rogaland og Agder, men ogsaa vikingefyrster fra
Vesterhavslandene, som havde ilet sine frænder til hjælp.
Erobringerne afsluttedes med, at H. bemægtigede sig
Orkn- og Shetlandsøerne. H.s styre har nærmest
karakteren af et voldsherredømme. Han tilegnede sig
herreds-almenninger og alt herreløst gods, foretog omfattende
konfiskationer af privateiendom og lagde skat paa alle
rigets indbyggere. Dette var et afgjort brud med folkets
fortid og fremkaldte skarp modstand. Det hed sig, at
H. havde taget odelen fra bønderne. Mange af de
fornemste slegter udvandrede; de tilbageblivende stormænd
underkastede sig og beholdt som kongens tjenestemænd
sin nedarvede indflydelse hver i sin bygd eller landsdel.
H. havde mange børn med forskjellige kvinder. I
overensstemmelse med gammel germansk opfatning erkjendte
han alle sine sønners lige ret til tronen ; men for at bevare
rigsenheden traf han, maaske efter keiser Ludvig den
frommes eksempel, den bestemmelse, at én af sønnerne,
Erik Blodøkse, den danske kongedatters søn, skulde være
overkonge; de øvrige blev underkonger og fik bolig i de
forskjellige dele af landet, Trøndelagen, Oplandene og
Viken, hvor deres mødre hørte hjemme. H. døde som
gammel mand (933). De vigtigste træk i hans livsgjerning
er historisk sikre; men meget af det, der fortælles om
ham i kongesagaerne, tilhører sagnhistorien. Til minde
om H. og hans verk er reist en bautasten ved Haugesund
(se Haraldstøtten). — 2. H. Graafell, søn af Erik
Blodøkse og Gunhild, blev omkr. 960 sammen med sine
brødre konge i Norge efter Haakon Adelstensfostre, men
formaaede ikke at gjøre sin autoritet gjældende overfor
Sigurd Ladejarl i det trondhjemske og underkongerne
paa Østlandet, som regjerede ganske uafhængig. H. og
hans brødre herskede saaledes kun over det vestlige Norge.
De var kristne og ødelagde templerne, men søgte
forgjæves at tvinge folk til at lade sig døbe. Angivelig efter
moderens tilskyndelse lod de Sigurd jarl indebrænde
og ryddede flere af underkongerne af veien, men H. blev
tilsidst efter Haakon jarls og sin frænde danskekongen
Harald Blaatands anstiftelse overfaldt og dræbt i
Limfjorden af Guldharald (970). — 3. H. Sigurdssøn
Haardraade, konge 1046—66, søn af Sigurd Syr, konge
paa Ringerike, og Aasta, Harald Grenskes enke,
kjæmpede, skjønt kun 15 aar gl., tappert paa sin halvbroder
Olav den helliges side i slaget ved Stiklestad og flygtede
efter nederlaget til Gardarike (Rusland). Herfra drog
han videre til Miklagard (Konstantinopel), hvor han med
500 mand gik i keiserens tjeneste. Med disse kjæmpede
han for grækerne paa Sicilien og i Bulgarien og traadte
derpaa ind i livgarden som «spatharokandidatos». Paa
tilbagereisen fra Miklagard egtede H. storfyrst Jaroslavs
datter Ellisiv og blev ved sin ankomst til Norge 1046
anerkjendt af brodersønnen Magnus (den gode) som
med-konge og delte til gjengjæld sine skatte med ham. Efter
Magnus’ død gjorde H. krav paa Danmark som sin arv
og førte derom med Svein Estridssøn en 16-aarig krig,
der endte med forlig 1064, da H. opgav sine fordringer.
H. yndede skaldskab og var selv en god skald; men
han var tillige haard og herskesyg og veg end ikke
tilbage for snigmord (Einar Tambarskjelver og hans søn
Eindride) og anden underfundighed. Han taalte ingen
indblanding i norske kirkelige forhold af erkebiskopen
af Bremen, men erklærede, at «ingen er erkebiskop her
uden jeg Harald». 1066 drog han med en stor hær og
flaade til England for at kjæmpe mod Harald
Godwins-søn. Han vandt byen York, men faldt derpaa ved
Standfordbro 25 sep. 1066. H. har anlagt byen Oslo.
Hans sønner (med Thora af Giske) Magnus og Olav
(Kyrre) fulgte ham paa tronen. — 4. H. Gille, konge
1130—36, f. i Irland, hed oprindelig Gilchrist. Han
kom i slutningen af Sigurd Jorsalfarers regjering til
Norge, hvor han udgav sig for at være søn af Magnus
Barfod. Da han beviste sin paastand med jernbyrd,
blev han af kong Sigurd anerkjendt som broder mod
at love ikke at kræve kongedømmet, saa længe denne
selv eller hans søn Magnus levede. Trods dette lod han
sig kort efter Sigurds død udraabe til konge, og da han
havde mange tilhængere blandt lendemændene, maatte
Magnus dele magten med ham. Mén senere kom det
til krig, og H. maatte flygte til Danmark. Han kom
tilbage med dansk hjælp, fangede og lemlæstede kong
Magnus og blev derpaa enekonge, men dræbtes i dec.
1136 af Sigurd Slembe. H. var en svag og udygtig mand,
som lod sine omgivelser raade. Eftermd sig fire sønner,
Sigurd, Magnus, Inge og den i Skotland fødte Eystein.
Harald, konger i Danmark. 1. H. Hildetand, d. e.
kamptand, d. sagnkonge; erhvervede hele Danmark og
faldt i Braavallaslaget i kamp mod den svenske kong
Ring som den sidste af sin æt. I r orrøn overlevering
tilføies bl. a. fortællingen om, hvorledes H. H. fra sin
fødsel af var lovet til Odin, der skjænkede ham usaarlig-
© leiet, hyret; tilfals;
kræmmeragtig, egennyttig. Sb m, leiesvend,
daglønner, (pl) leietropper.
mercer @ silke- og
uldvarehandler, manufakturhandler,
mercerie (?) f, kramvarer,
mercery © manufakturhandel,
-varer.
merchandise @ varer,
merchant © (større) handlende.
grosserer; (skotsk) kjøbmand. m.
captain koffardlkaptein. m.
service koffardi(fart).
merchantable © gangbar,
kurant, afsættelig.
merchantman @ handels-,
koffardiskib.
merci (?) tak; f, naade,
barmhjertighed.
mercier ® m, kræmmer.
merciful (e) barmhjertig,
naa-dig; skaansom.
merciless @ ubarmhjertig,
hjerteløs, skaanselløs.
mercredi m, onsdag.
Mercure(f^,Mercury ©Merkur,
mercure ® m, kviksølv,
mercurial © livlig, fuld af
liv og kraft; kviksølv;
kviksølvs-middel.
mercui’ialiser ® irettesætte
(en).
mercurialist © person født
under Merl:ur ; flygtig (ustadig) per-
mercuriel (?) kviksølv-,
mercurification © metallers
udtrækning ved kviksølv; blanding
med kviksiîlv.
mercurify © udvinde kvik-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
