Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hardary ... - Ordbøgerne: M - merveilleux ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1517
Hardary—Hardenberg
1518
merveilleux—mesquinerie
Numedalslaagen o. s. v. Medens de mod øst flydende
elve har et roligt og stille løb, styrter de mod vest
gaaende afsted med rivende fart og danner mægtige
fossefald (Vøringsfossen, Valurfossen, Skykjedalsfossen,
Rembesdalsfossen, Kinsos fosser, Ringedalsfossen o. s. v.).
Mod nord dominerer Hardangerjøkelen og Hallingskarvet,
i midten rager Haarteigen op som en kjæmpemæssig
hat, som sees fra alle kanter. Vande og elve er rige
paa fisk, og store flokke af vildren sværmer om her.
Vidden har ypperlige beiter, især paa østsiden og omkring
Bjoreia og Veig, og en mængde støler findes spredt rundt
om. Til udredning af brugs- og eiendomsforholdene
mellem stølerne og staten paa vidden nedsattes 1909 den
saakaldte Høifjeldskommission. Langs de mest befærdede
fjeldveie findes en del turisthytter (Dæmmevashytten,
Krækjahytten, Sandhaug, Bjoreidalen); langt flere
tiltrænges. Private jagt- og fiskehytter findes der paa
mange steder. Ved Bergensbanen er der af staten bygget
fjeldstuer paa Finse og Haugastøl. Veie har vidden
savnet hidtil; kun de saakaldte slæp (Nordmandsslæp),
hvor færdesmændene traadte vei, og stølsveiene vidnede
om færdselen. Denne mangel har i høi grad hindret
viddens udnyttelse. Nu er vei bygget fra Hallingdal til
Sogn og Rundalen og fra Haukeli til Røldal og Odda,
og der er planlagt vei fra Fossli til Haugastøl. Man
anser det ikke helt usandsynligt, at der engang har holdt
til enkelte fast bosiddende folk paa vidden; spor efter
deres bosteder mener man kan paavises.
Hardary, se Go s s.
Hardegg, Julius (1810—75), württembergsk
general-løitnant og kjendt militærforfatter. Var som major i
generalstaben lærer ved krigsskolen i Ludwigsburg, var
lærer for kronprinsen og blev senere generaladjutant hos
kongen. Har indlagt sig fortjenester som opdrager for
det württembergske ofßcerskorps og som militær forfatter.
Hardeknut, d. konger. 1. H. var efter Adam af
Bremen fader til Gorm d. gamle og herskede over
Danmark efter at have fordrevet Sigtryg, Gnupas søn.
Sandsynligvis er H. dog identisk med Gorm (s. d.). — 2. H.,
søn af Knut d. mægtige og Emma (1018—42). Blev 1028
underkonge og 1035 konge i Danmark. En strid med
Magnus d. gode endte med et forlig, hvorefter den
længstlevende skulde arve begge riger. Ved Harald Harefods
død 1040 konge i England, hvor han gjorde sig forhadt
ved sin grusomhed og ved tunge skatter. Han døde
ung af et slagtilfælde.
Harden, Maximilian (1861—), t. journalist og
forfatter. Er af jødisk siegt og hed opr. Isidor Witkowsky,
men antog 1886 navnet H. efter at være gaaet over til
kristendommen. En tid var han skuespiller og deltog
1889 i stiftelsen af «Freie Bühne», men har siden
vundet ry som journalist. I sit ugeskrift «Die Zukunft»
(siden 1892) behandler han politiske og litterære
spørs-maal ud fra sterkt selvstændige synspunkter og i en
ved farverig sprogkunst og besk ironi blsendende stil.
Som beundrer af Bismarck har han ivrig bekjæmpet
«den ny æra» og rettede 1906—07 et hovedslag mod,
hvad han kaldte den Eulenburgske hof kamarilla. For
sine beskyldninger mod grev K. v. Moltke o. fl. for
perversitet frikjendtes han okt. 1907, men dømtes jan. 1908
til fire maaneders fængsel. Efter de for Eulenburg fæl-
dende vidnesbyrd ophævedes dommen mai s. a., og april
1909 afsluttedes endelig sagen med en bod for H.
Hoved-formaalet, Eulenburgs fald, er imidlertid naaet. (Jfr.
Holstein, F. A. K. F. J. v.)
Hardenberg, gl. t. adelsslegt, der i det 14 aarh. kom
til Danmark, hvor den uddøde paa mandssiden 1604
(om en senere indvandret linje, se nedenfor). 1. Ejler H.
til Matrup (omkr. 1505—65) blev 1547 rigsraad, 1551
hofmester for prins Fredrik (II) og 1559 rigshofmester,
men faldt 1565 i unaade, mistede alle len og fratraadte
sine embeder. — 2. Anna H. (omkr. 1540—89),
broderdatter af ovenn., lærte som jomfru hos dronning Dorothea
prins Fredrik (II) at kjende, og der opstod mellem dem
et kjærlighedsforhold (et hemmeligt egteskab er ikke
udelukket), som i et tiaar spillede en ikke ringe rolle
for kongens stilling til adelen. Først efter hans egteskab
1571 giftede Anna H. sig 1573; hendes mand, Oluf
Mouritsen Krognos, døde s. a.
Hardenberg, Friedrich Leopold von, friherre
(Novalis) (1772—1801), t. romantisk digter. H. blev strengt
pietistisk opdraget, studerede i Jena og Leipzig. Han
forlovede sig med den 13-aarige Sofie v. Kühn, som døde
af brystsygdom et aar efter. I sin sorg sværmede han
for døden; den syntes ham livets krone; han vilde dog
ikke begaa selvmord. Ud fra denne stemning digtede
han de vidunderlige «Hymnen an die Nacht>. Siden
studerede han bergvidenskab i Freiberg, hvor han
forlovede sig med Julie v. Charpentier, men døde før
bryllupet. Han deltog i den romantiske skoles litterære
virksomhed med sine aandfulde filosofiske «Fragmenter»;
hans religiøse sværmeri fik udtryk i de deilige
«Geistliche Lieder» og i et essay, «Die Christenheit», med katolsk
tendens. Hans ufuldendte «Heinrich von Otîterdingen»
er den mest romantiske af de tyske romaner. Den
fore-gaar i en ideal middelalder, men skulde ende i det evige
livs hinsidige verden, hvor «Henrik omstyrter solens rige».
[Litt.: Sommerfelt, «Novalis; et digterliv» (1895).]
Hardenberg. 1. Carl August, fyrste af H. (1750—
1822), t. statsmand, var 1770—82 i hannoveransk, 1782
—90 i braunschweigsk tjeneste og blev 1791 prens,
minister. Han ledede fredsforhandlingerne i Basel 1795 og
blev 1803 udenrigsminister. Han var franskfiendtlig og
stemt for en national politik, men han mente at maatte
bevare neutraliteten længst mulig, og han viste
undertiden liden fasthed. 1806 fremtvang Napoleon hans
afgang, 1807 var han atter en kort tid udenrigsminister
og overtog 1810 styrelsen som statskansler. Han
gjen-nemførte en betydningsfuld centralistisk
forvaltningsreform i revolutionsprincipernes aand, var 1813 ivrig for
krig med Frankrige og deltog, uden større held, i
Wienerkongressen. Efter denne formaaede han ikke at dæmme
op for reaktionen. — 2. Chr. Heinrich August, greve
af H.-Reventlow (1775—1840), søn af ovenn. og en dansk
komtesse Reventlow, opgav fyrstetitelen og optoges 1814
i den danske adel som greve af H.-Reventlow, grevskabet
overgik 1885 til sidelinjen Haugewitz-H.-Reventlow.
Hardenberg, landsby i det preus. regjeringsdistrikt
Düsseldorf; 12 148 indb. (1905). Tekstil- og jernindustri.
Hardenberg, d. herregaard paa Gotland, bygget i
det 16 aarh. af rigshofmesteren Mogens Gjøe; nu
hovedsæde i grevskabet Hardenberg-Reventlow.
merveilleux (?)
beundringsværdig, forunderlig ; m, laps.
mesalliance - ® Mesalliance,
-allianz, Missheirat f - @
misalliance - (Î) mésalliance f.
mésallier (f): se m. gifte sig
under sin stand.
mesan — (t) Besan f — @
spanker - (?) artimon m.
mésange ® f, kjødmeis,
kjød-erik, talgokse (en fugl).
mésangette ® f, kjødmeisfælde.
mésarriver, mésavenir ®
løbe galt af, mislykkes.
mésaventure (^ f, uheld,
meseems (g) mig tykkes,
mesentére (?) m, mesentery
@ krøs, hinde, som holder tarmene
fast i sit leie.
mesenteric (ei krøs-,
mésestimer (f) misagte.
mesh @ maske (i garn); mæsk;
snære, fange.
meshumet(e) døbt jøde, apostat,
meshy (e) masket, knyttet,
mésintelligence (?) f,
misfor-staaelse, uenighed.
meslinger — ® Masern pl —
@ the measles — (S ^^ rougeole f.
mesmeree @ magnetiseret,
mesmeric @ mesmer(ist)isk.
mesmerism @ mesmerisme.
Mesner ® m, kirketjener,
sakristan.
mésoifrir © skambyde,
mesquin (f) karrig, gnieragtig,
luset; smaalig; tarvelig.
mesquinerie (î) f, gjerrighied,
lusethed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
