Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Haslev ... - Ordbøgerne: M - midtveis ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1545
Haslev—Hassel
1546
Haslev, stationsby ved den sjællandske sydbane, med
2772 indb. I H. ligger Danmarks største meieri
(«Trifolium»), andre industrielle anlæg og et sanatorium.
Haslidalen, Schweiz, Berner Oberland,
gjennem-strømmes af Aar. H. strækker sig fra Aars kilder til
Brienzersjøen, 40 km., og udmerker sig ved sin natur
skjønhed.
Hasling, se H esl in g.
Haslingden [hcèsUijddnJ, by i England, grevskabet
Lancaster, 12 km. s.ø. f. Blackburn, ved en kanal
forenet med Manchester, Liverpool o.a.; 18 543 indb. (1901).
H. har bomulds- og uldfabriker.
Haslum, Hans (1789—1875), eidsvoldsmand, f. i
Østi-e Bærum, blev sergent i artillerikorpset og valgtes
af dette som anden deputeret til rigsforsamlingen paa
Eidsvold 1814; deltog i krigen s. a. og var med ved
Kjølberg bro, men udtraadte af militærtjenesten 1816
og levede senere som gaardbruger i Aas, hvor han i
nogle aar var konstitueret lensmand, postaabner og
ordfører, flyttede 1843 til Opsal i Kraakstad, senere til
Prinsdal i Aker. F’ra 1857 var han opsynsmand for
Eidsvoldsbygningen. H. var ved sin død den næstsidste
gjenlevende eidsvoldsmand.
Haslund, Fredrik A do 1 f (1810—86), n. skolemand.
Han blev som teologisk kandidat bestyrer af Kra.
borgerskole i 1839, af hvis opkomst han havde stor fortjeneste. Han
var ogsaa virksom for oprettelsen af aftenskoler og
søndagsskoler og en lærerindeskole. I 1860 blev han
skoledirektør i Kristiania stift, en stilling, han fratraadte i
1876. Siden 1845 havde han været forligelseskommissær,
en stilling, han indehavde til sin død.
Haslund, Grethe, f. Spørck (1851—), n.
hus-ordningslærerinde. Har bl. a. skrevet en sterkt udbredt
kogebog, <(Min medhjælp» (1893), og en «Veiledning i
syltning og vinlægning» og har gjennem foreningsliv
og presse virket for husmoderspørsmaal. Stiftede mars
1898 sammen med fru hypotekbankdirektør Berner, fru
dr. Christensen, fru oberstløitnant Hals, frk. Marie
Jørstad m. fl. foreningen Hjemmenes vel, hvis første
formand hun var i omkr. IV2 aar.
Haslund, Otto Carl Bentzon (1842—), d. maler,
gjennemgik akademiet og besøgte senere Rom, hvor han
oftere er kommet tilbage og har hentet motiverne til
en række elskværdige folkelivsbilleder. Ogsaa hans
genrebilleder fra hjemmet viser en lignende harmløs kunst.
Hasmonæer, se Makkabæer.
Hasner, Leopold, Ritter zu Artha (1818—91), østerr.
statsmand, jurist, 1848 redaktør i Prag, 1849 professor
smst., 1865 i Wien. 1861 medlem af landdagen og af
rigsdagen, hvor han tilhørte helstatspartiet. 1867
livsvarigt medlem af overhuset. 1867—70 var han
undervisningsminister i Auerspergs og Taaffes kabinetter og
gjennemførte bl. a. en antiklerikal skolelov. 1870 et par
maaneder premierminister.
Haspe, by i Preussen, regjeringsdistrikt Arnsberg,
Westfalen; 19 818 indb. (1905). H. har jern- og
staal-verk, maskin- og metalfabrik.
Haspinger, Johann Simon (1776—1858), tirolsk
munk og frihedshelt. Blev 1802 kapuciner (ordensnavn
Joakim), men reves med af den nationale bevægelse og
deltog i tirolernes opstand mod Bayern 1809, først som
midtveis—Miet(s)kutsche
feltprest, siden som aktiv fører. I nov. s. a. bar han
hovedansvaret for Hofers fornyelse af kampen, blev efter
dens ulykkelige udfald erklæret fredløs og flygtede 1810
til Wien. Siden prest i Østerrige. Deltog 1848 i krigen
i Italien.
Hasse, Ernst (1846—1908), t. politiker. Var 1866
—75 officer og studerede samtidig teologi og rets- og
statsvidenskab. 1875 blev han direktør for det statistiske
bureau i Leipzig, 1886 professor smst. 1893—1903
rigsdagsmand (nationalliberal). En af lederne for
kolonialselskabet og den altyske forening. Talrige skrifter om
Leipzigs historie og tysk koloni- og verdenspolitik.
Hasse, Johann Adolf (1699—1793), t. komp., sanger
og klaverspiller, elev af Porpora og Scarlatti, virkede
væsentlig i Italien og i Dresden, hvor han i ca. 30 aar sammen
med sin italienske hustru, den berømte sangerinde
Faustina Bord on i, var knyttet til operaen under August II,
som var hendes særlige beskytter. Hun optraadte ogsaa
bl. a. ved Händeis opera i London. Sine sidste leveaar
tilbragte de først i Wien, senere i Italien. H., der var
overordentlig afholdt af sin samtid, har komponeret
over 100 operaer, de fleste med særligt hensyn til hustruen
som primadonna, en mængde kirkemusik, kammermusik,
sange, verker for klaver, fløite m. v.
Hasse, Karl (1841—), t. læge, f. i Slesvig. 1864
prosektor i Kiel og 1867 i Würzburg. Siden 1873 prof.
i anatomi i Breslau. En del anatomiske, histologiske,
obstctriciske og palæontologiske afhandlinger, desuden
«Kunststudien» (om restauration af antike statuer etc.).
Hassel (corylus), planteslegt af hasselfamilien, mest
store buske, hvis rundagtige, sagtakkede blade er lidt
skjæve, idet deres ydre side er større end den halvdel,
som vender ind mod grenen. Hanraklerne er synlige
allerede høsten før blomstringen, de springer ud, længe
før bladene udfolder sig om vaaren og er da løvkrattenes
tidligste prydelse.
Samtidig med de hængende,
lysegule rakler viser ogsaa
hunblomsterne sig; disse
danner dog ikke tydelige
rakler, men sidder i
spidsen af knopper, som skiller
sig fra de øvrige knopper
ved at være lidt større
end dem; desuden har de
blomsterbærende knopper
i spidsen en liden dusk
af de fremstikkende røde
ar. (Mere om blomsternes
b^^gning under
Hasselfamilien.) Nødden har
forvedet, haard skal, dens
fro, «kjernen», indeholder
80—90 pet. fed olje, men
mangler stivelse. Hamsen
er fliget i randen. Den
alm. h. (c. aveîlana) er
udbredt over saagodtsom
hele Europa; den findes
ogsaa i Nord-Afrika og
i det sydvestlige Asien.
Alm. hassel (corylus avellana).
Øverst to forskjellige sorter nødder;
i midten en vaargren med
hunblomstknopper øverst tilvenstre og tre
hanrakler tilhøire; nederst en gren med
blade og nødder i hams.
midtveis — (t) halbwegs - (g)
half-way, midway — ® à
mi-chemin, à moitié chemin.
midtvinter - ®
Wintersonnenwende f — @ mid-winter — ®
milieu (m) de l’hiver,
midway @ midtvei,
midwife (e) jordmoder,
midwifery @ jordmoderkunst,
fødselshjælp.
mie (Î) f, krumme (i brød), ne
. . . mie (slet) ikke, ikke en
smule, ikke det grand, ma mie I
min skat! min ven!
Mieder ® n, (kjole)liv, snørliv,
korset.
mien @ mine, udseende,
mien (?) min. j’ai fait des
miennes jeg har gjort dumheder,
gale streger.
Miene (t) f, mine.
Mienenspiel (t) n, minespil.
Miete ® f, stak, saate; binge;
mid(d)e; (hus)Ieie.
mieten (t) leie, fæste, hyre.
Mieter ® m, leier, leieboer,
mietfrei (t) ledig, til leie.
mietig (î) fuld af makk, midder.
Mietling ® m, leiesvend.
Miet(s)diener (t) m, leietjener.
Miet(s)fuhrmann ® m,
vogn-mandskusk.
Miet(s)fUhrwerk ® n,
hyrevogn, drosche.
Miet(s)geld ® n, penge paa
haanden, haandpenge, fæstepenge;
(hus)leie.
Miet(s)herr ® m, vert ; leier.
Miet(s)kutsche ® f, drosche,
leiet ekvipage.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
