Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Haug ... - Ordbøgerne: M - miliaire ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1559
militarister—milk-tare
sig ikke bare ved sit religiøse alvor, men ogsaa ved sin
borgelige flid og troskab. H. vilde paa ingen maade afvige
fra den lutherske bekjendelse, om han end som
vækkelsesprædikant og forfatter lagde hovedvegten paa andre
sandheder end dens kjernepunkter. Trods alt holdt han
fast ved statskirken og dens gudstjeneste og formanede
sine venner til at gjøre det samme. Tanken paa en
sektdannelse laa ham fjernt; han vilde kun, at de vakte
indbyrdes skulde danne et aandeligt broderskab med
sine € ældste» og sine særskilte opbyggelser, hvor de,
man ansaa skikket, ogsaa kvinder, kunde tale;
lægmands-virksomheden blev nøie kontrolleret. Baade i H.s tid
og især senere opponerede mange mod kvindeprædiken,
hvorfor den blev mere og mere sjelden. Af H.s venner,
«haugianerne», har de mest fremtrædende været: L.
Kyllingen, D. Arnesen, J, Haugvalstad, J. Bjørge, J. Jonsgaard,
A. Brekke, E. Eielsen, A. N. Haave, M. Grendahl, O. G. Ueland.
En udsigt over sin virksomhed har H. selv givet i sit
skrift «H. N. H.s reiser etc.» (Kra. 1816). Af den øvrige
litteratur nævnes: [Sylv. Sivertson], «Haugianismen» (1883),
Stenersen, «H. N. H.» (Kbh. 1827), T. O. Bache,
«Bemerkninger i anledning af prof. Stenersens skrift om H. N. H.s
liv, virksomhed, lære og skrifter» (Drammen 1828), M.
Grendahl, c<Om H. N. H.» (Trondhjem 1849), A.C. Bang, «H. N. H.
og hans samtid» (Kra. 1874), G. Kent, «Hvorvidt kan
man tillægge H. N. H. kirkehist. betydning?» (Kra. 1884)
(mod Bang), D. Thrap, «H. N. H.s fængsling» (Kra. 1893).
De fyldigste opl^^sninger navnlig om haugianerne findes hos
Heggtveit, «Den norske kirke i det 19 aarh.» (Kra. 1905 ff.).
Hauge, Hans Nielsen (1853—), n. prest, ovenn.s
sønnesøn. Var 1878—79 konstitueret sogneprest til
Brevik, 1879—81 pers.-kap. i Skien, 1881 — 86
sjømands-prest i Shields, 1887—1903 sogneprest i Brevik, som han
repræsenterede paa stortinget 1895—1900 og blev i 1903
udnævnt til kirkestatsraad. Efter sin afsked som saadan
vendte han tilbage til prestegjerningen og blev i 1905
sogneprest i Skien. H. har taget adskillig del i
forhandlingerne om kirkeorganisationen,
menighedsfakul-tetet og bekjenaelsesskrifterne. Selv nærmest konservativ
søger han at formidle med den liberale retning i teologien.
Hauge, Hjalmar Christi an (1862—1907), n.
diplomat, søn af O. M. H. Cand. jur. 1886, hvorefter han
tjenstgjorde i udenrigsdepartementet i Stockholm. Attaché
i London 1889, Paris 1890 og Berlin 1891. Paany
tjenstgjørende i udlandet fra 1893, senest i Washington 1901
—05 som svensk-norsk legationssekretær. 1897
kammerherre. 31 okt. 1905 udnævnt til norsk chargé d’affaires,
den første udnævnelse i Norges diplomatiske etat, 21
mars 1906 til minister i Washington og kort efter ogsaa
til samme stilling i Mexico.
Hauge, Marie (1864—), n. malerinde, uddannet paa
tegneskolen og Werenskiolds og Harriet Backers
malerskole i Kra. og har senere studeret i Paris. H. er en solid
og sympatisk, men ikke meget produktiv kunstnerinde.
Hauge, Ole Mathæus (1806—68), n.forretningsmand,
bondegut fra Odalen; oparbeidede i Kra. en stor
engros-og detaljforretning. Indehavde mange kommunale hverv:
medlem af kommunestyret 1847—63, medlem af den kgl.
kommission af 1852 om Kra.s udvidelse, grundlagde 20 dec.
1856 sammen medThv. Meyer, Chr. Brinch og Henry
Heyerdahl Chra. seildugsfabrik. Stortingsmand 1848 og 1851.
Hauge—Haugesund
1560
Haugebonde kaldes i Norge den, som først har ryddet
en gaard og grundlagt ætten (rudkallen). Fra den haug,
hvori han var lagt, holdt han stadig et vaagent øie med
sin æt. H. er efter sin oprindelse den i haugen boende
(oldn. haiigbûi), og blev senere dyrket som et indbegreb
af de afdøde fædre eller af ættens ældre slegtled i dens
hovedrepræsentanter. Forestillingen om h. blev saa
knyttet til et træ, tuntræet, i hvilket h. holdt til og som
ikke maatte røres. Til h. ofrede man juleøl, lefsekling og
anden god kost, som da blev hensat til tuntræet. Navnet
h. er nu kun bevaret i Telemarken, men troen paa h.
er udbredt over det hele land under forskjellige navne,
som tomtvette, tuftvette, tuftekall og gardvord
(gaards-vogter). — Haugefolk bruges ofte som benævnelse for
de underjordiske i det hele taget. Se Alver, Vætter.
Haugen, Gilbert Nelson (1859—), n.-amer.
forretningsmand og politiker, bankier i Northwood, Iowa.
Kom tidlig ind i det offentlige liv, valgt til fredsdommer,
county-kasserer, medlem af Iowas legislatur o. s. v.; 1898
valgt af republikanerne til medlem af de Forenede
staters kongres og er senere stadig gjenvalgt som
repræsentant for Iowa fjerde distrikt. H. har gjort sig særlig
bemerket ved sit arbeide for kjødinspektion,
oleomargarin-loven og jernbaneloven.
Haugen, Nils Pedersen (1849 -), n.-amer. sagfører
og politiker, f. paa Modum ; virkede som sagfører i
River Falls, Wis., valgtes 1879 til medlem af legislaturen,
1882 til jernbanekommissær, 1887 til medlem af de
Forenede staters kongres (rep.) som repræsentant for
Wisconsins tiende distrikt med tre ganges gjenvalg; derefter
udnævnt til statens skattekommissær, bosat i Madison, Wis.
Haugerud, Torkjell (1876—), telemarkisk
hardanger-fiolinist tilhørende Myllargutens retning, betydelig ved
sit smukke, bløde spil og sine slaatters egthed; har
komponeret «Huldregjentas lokketonar».
Hauges norske evangelisk-lutherske synode,
et norsk-amerikansk kirkesamfund, blev stiftet i 1876
af en flerhed af de prester, som da udgjorde
ellingian erne (s. d.). Et seminarium til uddannelse af prester
og lærere for samfundet blev grundet i Red Wing,
Minnesota, 1879. Noget senere oprettedes i Jewell, Iowa, en
høiskole for gutter og piger. Foruden sin «indremission»,
d. e. mission blandt landsmænd i Amerika, driver H. en
ganske betydelig hedningemission (i Kina). H. har sit
eget forlagshus (Red Wing, Minn.) og udgiver kirkebladet
«Budbæreren» og et barneblad. H. talte i 1876 23
prester. Nu har den ca. 100 prester og lærere, 250
menigheder og 19 à 20 000 kommunikanter.
Haugesund, kjøbstad i Stavanger amt, nær grænsen
mod Søndre Bergenhus; 10 000 indb. (1907). H., der
udgjør et eget sogn under Skaare prestegjeld, ligger ved
nordre munding af Karmsundet, ret overfor Karmøens
nordspids. Den har en forholdsvis stor udstrækning i
retning nord—syd, langs kysten, medens bebj^ggelsen kun
strækker sig et kort stykke opover (østover) fra kysten.
Omgivelserne er træbare myrer og moer, der dog nu
efterhvert opdyrkes og beplantes. Den væsentlige
bebyggelse er af træ, dog er der i det centrale strøg, som
nedbrændte i 1899, opført en række vakre murhuse.
Hovedgaderne (de længste) gaar parallelt med kysten,
tvergaderne er bakkede og korte. H. er en driftig handels-
militarister en faveur de
q. militate in favour of
(e) tale (til gunst) for.
military @ militær, m. chest
krlgskasse. m. man en militær.
militia @ milits, m.-man
milits-, landevernssoldat.
milits — (t) Miliz f —
©militia — (f) milice f.
militær sb - (t) Militær, Sol-
dat m — @ military man, soldier
— (f) militaire m.
militær adj — ® militärisch
— @ military - (f) militaire,
militæretat - ® Armee f —
@ army - (f) armée f.
militærfængsel -
©Militärgefängnis n — (e) military prison
— (î) prison (m) militaire,
militærkappe — ® Soldaten-
mantel m — © soldier’s great-coat
— (D capote f.
militærlue — ® Militärmütze
f — (i) soldier’s cap — (f) képi m.
militærtjeneste —
©Militärdienst m — @ military service —
® service (m) militaire.
Miliz ® f, milits(hær).
milk @ melk; melke; forsyne
med melk.
milker @ melker; melkeko.
milk-fever g) melkefeber,
milk-maid @ budeie,
milk-molar (tooth) @
melke-tand.
milk-pan @ melkekolle, -ringe,
milk-pottage © melkevelllng.
milk-score © melkeregning.
milk-sop © usling,
milk-tare © (bot.) strandkryb.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
