Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Haugianere ... - Ordbøgerne: M - milk-trefoil ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1561
Haugianere—Hauglandsfoss
1562
og skibsfartsby med stort liv paa havn og brygger, særlig
i sildetiden. Da al indenskjærstrafik passerer lige forbi
byen, er der en meget livlig trafik, særlig af dampskibe.
Havnen er trang, og der er adskillig strøm. H. er en
forholdsvis ny by. I 1830 var stedet kun en liden
udhavn, hvor der boede nogle faa familier. 1841 foreslog
en kommission, der havde faaet i opdrag at finde et sted
i disse trakter, der kunde passe som ladested, at H. el.
K a r t s u n d, som det dengang hed, skulde vælges. Der boede
i denne udhavn paa dette tidspunkt 13 familier i 12 huse.
Stortinget gik dog ikke dengang med paa at give H.
lade-stedsrettigheder. Imidlertid voksede stedet som følge af rige
sildeaar, allerede i 1852 var der 100 familier i 61 huse, og i
1855 blev H. ladested og i 1866 kjøbstad. Fra 1 jan.
1910 er H.s grænser udvidet med 2.6 km.^ Byens trivsel
Kart over Haugesunds omegn
og opkomst har været knyttet til sildefisket med de
virksomheder, som denne bedrift har affødt. I de gode
sildeaar 1856—65 nedsaltedes der i H. gjennemsnitlig
aar-lig 56 000 tønder sild, hvoraf 21000 for indenbys regning.
Fra ca. 1870 ophørte imidlertid det gode sildefiske
(vaarsild-fisket) i disse trakter, og H. søgte da nye arbeidsfelter i
storsildfisket paa Nordland og noget senere i sildefisket
ved Island. I de senere aar har imidlertid vaarsildfisket
atter slaaet bedre til. I 1908 udførtes der saaledes
375 579 kasser fersk sild, 17 429 kg. røget sild samt af
saltet sild 133105 tdr., deraf 51217 tdr. vaarsild, 39 478
tdr. fedsild og 39 563 tdr. islandsk sild. I de senere
aar bearbeides ogsaa silden paa stedet hermetisk
milk-trefoil—mill-head
(4 hermetikfabriker). Foruden hermetikfabriker har H.
2 smørfabriker, 1 medicintranfabrik, 1 jernskibsbyggeri,
1 slip, flere mindre mekaniske verksteder og
mineral-vandfabriker. Handelsflaaden udgjorde i 1907 75
dampskibe paa tilsammen 47 612 tons og 168 seilskibe paa
15 330 tons. H. er sæde for 2 hvalfangerselskaber
(Hekla og Talkna) og for H. dampskibsselskab.
Toldintraderne beløb sig i 1907 til 234 660 kr.,
udførsels-værdien til 4 040 200 kr. og indførselsværdien til 2811200
kr. H. har folkeskole, middelskole, sjømandsskole,
handelsskole og teknisk aftenskole. I 1901 fik H. ny kirke, der
ligger vakkert i byens centrale strøg. Byen har
folkebibliotek, og der udkommer 3 aviser, «H. avis»,
«Haugesunderen» og «Karmsundsposten» ; desuden udkommer
«Naturlægen» 1 gang maanedlig og «Arbeiderbladet» 1 gang
ugentlig. Byen staar i livlig dampskibsforbindelse med
England, Bergen, Stavanger og de omliggende distrikter og staar
ved gode veie i forbindelse med et betydeligt opland i
Søndre Bergenhus, Ryfylke og paa Karmøen. Jernbane
er projekteret (skal undersøges) mellem H. og Odda. Byen
har 4 banker, H. sparebank, H. privatbank, Torvestad og
Skaare sparebank og Avaldsnes privatbank. Der er
vand-verk, et ordnet brandvæsen, elektricitetsverk.
Bygningernes assurancesum opgives for 1907 til 7 126 330 kr.
Antagen formue 1908 12 640 000 kr., indtægt 2 831 645 kr.
H. vælger 1 stortingsrepræsentant. Straks nord for byen
ligger Haraldshaugen (s. d.) med stor stenobelisk, syd for
byen de Fem daarlige jomfruer (5 bautastene; s. d.). Straks
øst for byen er en vakker træplantning, Haraldsvang.
(Se pi. Haugesund.)
Haugianere, se Hauge, Hans Nielsen.
Haugland, Baard Madsen (1835—96), n. politiker.
Var af fattig bondeslegt, f. paa gaarden H., Stordøen.
16 aar gl. butikbetjent, men benyttede hver ledig stund
til at skaffe sig kundskab. Aabnede egen landhandel
1862 i Lervik, hvor han boede til 1884. Fik tidlig lokal
indflydelse og tillidshverv. Stortingsmand fra Søndre
Bergenhus 1871—84 gjorde han sig snart gjældénde i
stortinget, navnlig ved indsigt i landets økonomiske
forhold. 1881 medlem af Norges banks afdelings direktion
i Bergen. Gik 1884 ind i Johan Sverdrups regjering
som «den første bonde i kongens raad». Gik af sammen
med dette ministerium 1889. Valgtes atter til
stortingsrepræsentant for sin gamle valgkreds 1892—94 og
gjenvalgtes 1895, men gik høsten s. a. ind i det Hagerup’ske
blandingsministerium som repræsentant for det
«moderate» mellemparti, som han efterhaanden havde nærmet
sig. Døde som medlem af statsraadsafdelingen i
Stockholm. H. var en praktisk, klog, forsigtig mellemveienes
mand med godt skjøn paa dagens krav, men uden de
lange udsyn.
Hauglandselven har sit udløb af en række mindre
vande paa grænsen mellem Hosanger og Masfjorden
herreder i Søndre Bergenhus amt. Den falder i
Masfjorden paa dens sydside, nær bunden. H. danner en
række betydelige vandfald (hvoriblandt Haukelandsfoss
125 m., Tverbergfoss 30 m. og flere) og repræsenterer ialt
45 000 eff. hk. Nedslagsdistrikt 144 km.^
Hauglandsfoss, flere steder forekommende navn paa
vandfald, f. eks.: 1. H. i Vegaarselven, Vegaarsheien
herred; faldhøide 8 m., 295 eff. hk. 2. H. i Topdalselven,
milk-trefoil © (bot.) guldregn,
milk-vetch © (bot.) astragel.
milk-weed © (bot.) vortemelk.
milk-white © melkehvid.
milk-wort © (bot.) blaafjær.
milky © melk-, melke-;
melk-agtig. the m.way melkeveien.
mill © Sb mølle, kvern
(grinding m.), fabrik, verk; valseverk;
boksing, basketag.
mill © vb male; valke; rande
(om mynt); jule (op).
mill-board © tyk pap (is. til
bogomslag).
mill-brook © møllebæk.
mill-clack, -clapper ©
mølle-klapper.
mill-dam © mølledam;
dæmning.
mille ® tusen; m, mil.
millée © f, hirsegrød, -velling,
mille-feuille ® f, (bot.) røllik,
mille-fleurs (g f pl: eau
(huile f) de m. blomstervand,
-olje (parfume).
millénaire (f) tusenaarig; m,
aartusen ; tusenaarsfest.
millenarian © tusenaarig.
millenary © aartusen.
millennial © tusenaars .
millennium © aartusen, det
tusenaarige rige.
milleped ©, mille-pieds ®
m pl, (zool.) tusenben.
miller © møller; ørnerokke,
m.’s thumb flodulk (fisk).
millet (f) m, (bot.) hirse,
m.-noir boghvede.
mill-head © kvernvand,
drivvand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
