Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Haukland ... - Ordbøgerne: M - milord ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1567
mimisk—mind
supplementer, staar i høi anseelse. Ogsaa mindre
skrifter og breve af stor interesse. Af komp. er særlig hans
motetter meget udbredte i Tyskland.
Haupt- und Staatsactionen kaldes en art halvt
improviserede skuespil, der udvikledes i sidste halvdel
af det 17 aarh. og bragtes i blomstring af den bekjendte
Veltheimske bande (ca. 1680). Det var dels bearbeidelser
af ældre dramaer (f. eks. Shakespeares), som de
mishandlede paa det forfærdeligste ; dels originalbehandlinger af
emner fra historien, baade den bibelske og den profane,
som de udstyrede med alskens fantastiske og taabelige
tilsætninger og navnlig med et staaende komisk element
(Hanswurst). De tryktes ikke, men bevaredes Ved
tradition, idet kun hovedscenerne og handlingens gang var
nedskrevet. Kun enkelte er bevaret til vor tid, og
genren kjendes hovedsagelig gjennem Holbergs «Ulysses»,
der glimrende parodierer baade det svulstige sprog
og indholdets nonsens. Navnet stammer vistnok opr.
fra plakaterne og betyder saa meget som elite- og
gala-forestilling, men hentyder neppe, som man tidligere har
ment, til indholdet eller emnet.
Haura (eng Howrah), hovedstad i distriktet H. (1233
km.^ med 850 514 indb. (1901)) i den brit.-ind. prov.
Bengalen, ved elven Hugli, ligeoverfor Kalkutta; 157 847
indb. (1901). H. danner en industriel forstad til
Kalkutta og har store jute- og bomuldsfabriker.
Hauraki Golf, bugt paa østkysten af Ny Seelands
nordø, 104 km. lang, 30—40 km. bred, begrænset i øst
af Goromandelhalvøen. I dens sydlige del, Firth of
Thames, munder Thames el. Waihou og Piako.
Udenfor bugtens munding ligger Great og Little Barrier Island
og udenfor den i vest indtrængende Waitemata-bugt
øerne Rangitoto, Tapu, Motutapu, Waihehi og Ponni.
Hauran (el. Havran), landskab i Syrien, s. f. Damaskus
og 0. f. Gennesaret sjø; 21 300 km.^ med 136 200 indb.
H. er af vulkansk oprindelse og meget frugtbart og
udfører aarlig 80—100 000 tons korn. Hovedstad Bosra
(s. d.). — H. kaldtes i oldtiden Auranitis og er først i
den senere tid blevet bereist, da der har hersket meget
lovløse tilstande her. Man har fundet over 300
ødelagte byer og landsbyer. 1893 aabnedes den 103 km.
lange jernbane til Beirut.
Hauréau [åreå’J, Jean Barthélémy (1812—96), fr.
lærd. Ved siden af embedsvirksomhed, dels ved
nationalbiblioteket, dels ved statstrykkeriet, en overordentlig
flittig forsker, hvis litterære hovedverk er «Den
skolastiske filosofis historie», men som maaske har større
betydning som udgiver af middelalderlige haandskrifter
af stor kulturhistorisk interesse (bl. a. «Notices et extraits
de quelques manuscrits latins de la Bibliothèque
nationale» I—VI).
Haus (d. v. s. hovedskalle, knauset land), herred i
Søndre Bergenhus amt, n.ø. f. Bergen. Herredet, der
svarer til H. prestegjeld med H;, Arne og Gjerstad sogne,
ligger omkring Sørfjorden og omfatter en del af
Bergens-halvøen (n.ø. f. Bergen) og en del (den sydvestre del) af
Osterøen. Terrænet s. f. Sørfjorden er ved det lave,
myrlændte eid, der fra Arnevaagen fører mod s.v. til
Nestun ved Bergen, og ved Trengereidet i den østlige
del opdelt i tre afsnit. Fjeldene naar i Gulfjeld i s.ø.
988 m. Ulrikken paa grænsen mod Aarstad er 643 m.
Haupt- und Staatsactionen—Hauser
1568
Osterøen er opdelt i flere mindre dalfører med adskillig
dyrket bakkeland og flere ret store vande. Af arealet
opgives 17.2 km.’^ at være aker og eng, 10 km.^ skog
(løvskog); tidligere har der i Osterøens indre været store
skogstrækninger. Den vigtigste næringsvei er jordbrug
(fædrift), der er gode beiter. Fiskeriet spiller ingen
væsentlig rolle. I 1907 var udbyttet ialt 10 200 kr., hvoraf
7400 kr. falder paa brislingfisket. Inden herredet er der
adskillig fabrikdrift, saaledes de store Arne fabriker
(spinderi, væveri, farveri m. m.) med 83 beboelseshuse og 1097
indb. Videre en baand og lidsefabrik ved Trengereid, et
farveri og et kalkbrud sammesteds, en trikotagefabrik
ved Haukeland, samt en række laasfabriker paa
Osterøen. Vossebanen passerer gjennem den sydlige del af
herredet og stationerne Haukeland, Arne, Garnes og
Trengereid ligger inden dette herred. Ved Trengereid
fører hovedvei over til bunden af Samnangerfjorden og
videre til Norheimsund i Hardanger. Der er gjort
adskillige oldfund, særlig fra jernalderen. H.
sparebank, oprettet 1866. Antagen formue 1908 3 047 800 kr.,
indtægt 885 260 kr.
Hausa, Vest-Afrika, et med berber opblandet, fra
nord indvandret negerfolk, som danner
hovedbefolkningen i store dele af Vest-Sudan fra Nigers midtre løb
i vest omtrent til Tsad i øst. Paa grund af stadig
opblanding med sydligere stammer findes ikke længer
nogen ensartet h.-typus; det skulde da være i nord ved
ørkenens rand. H. er et livligt, intelligent, foretagsomt
folk, som har vist sig udviklingsdygtigt og modtageligt
for kultur. Deres vandrelyst og handelstalent har ført
dem over hele Nord-Afrika, og h.-sproget, «Sudans
engelsk», er forretningssprog fra Guinea til Tripolis.
H.-folkets vandringer, som sandsynligvis var en følge af
den arabiske invasion, medførte i det 9 og 10 aarh.
oprettelsen af H.-staterne, som naaede sin største magt
i det 17 og 18 aarh. De syv ældste, saakaldte egte
H.-stater var Biram, Gobir, Daura, Kano, Katsena, Soso,
Bano. Senere stiftedes længer mod syd de syv, saak.
uegte H.-stater, Kebbi, Sanfara, Guari, Yauri og syd for
elvene Nupe, Yoruba og Kororofa, desuden mod sydøst
riget Fumbina i Adamaua. Men et fra Vest-Sudan
ud-gaaet kraftigt nomadefolk, fulbe el. fellata, som var
fanatiske muhammedanere, gjorde sig i begyndelsen af
det 19 aarh. til herrer over H.-staterne; kun Gobir og
Abudja bevarede sin uafhængighed. I materiel og
kulturel henseende er dog h. fremdeles det herskende folk i
Vest-Sudan. Nu er H.-staterne for størstedelen under
britisk (Nigeria), tildels under fransk (Dahomey) og tysk
(Kamerun) herredømme.
Hauser, Kaspar (d. 1833), et i sin tid meget omtalt
hittebarn, som dukkede op ved Nürnberg 1828 med en
anonym skrivelse, der fortalte, at han som barn var
henlagt ved brevskriverens dør. H. var fint bygget og ganske
vakker, kunde læse og skrive, men besad en ringe
udviklet tale- og tænkeevne. Selv kunde han intet andet
meddele, end at han var opdraget af en bonde ganske
afsondret fra andre børn. Hans skjæbne vakte sterk
interesse; magistraten i Nürnberg og senere en
englænder, Lord Stanhope, tog sig af ham. Da interessen
begyndte at tabe sig, søgte H. at vække den paany ved at
tilføie sig selv saar, som han fortalte skrev sig fra ukjendte
mimisk — (t) mimisch — ©
mimic(al) – (f) mimique,
mimose — ® Mimose f — ©
mimosa — (?) mimosa m,
mi-meuse f.
mimre — ® mackern — ©
mumble, munch — (f) mâcher à
vide.
min - ® mein, der meinige -
@ (adjekUvisk) my, (subst.) mine
— ® mon; (subst.) le mien,
minable (f) elendig, ussel,
minaret - (t) Minaret n - ©
& ® minaret m.
Minaret minaret © & (f)
m, minaret (taavn paa moské),
minauder (f) kokettere,
minauderie (f) f, kokeUeri.
minaudier (f; koket.
minaudière ® f, kokette,
mince © hakke smaat;
besmykke; tale forbeholdent,
affekteret; knote.
mincing © affekteret,
mince ® tynd, spinkel, fin;
liden, ubetydelig.
mince-meat © kjødfarce.
mince-pie © kjødpostei.
mind © sjæl, aand; sind, me-
ning; lyst, ønske; erindring; lægge
merke til, bryde sig om, agte (paa).
time out of m. umindelige tider,
to make up one’s m. (to)
bestemme sig (til), bear (keep) in m.
erindre, put in m. (of) minde
(om), never m. bry Dem ikke
om det! I don’t m. doing it
har intet imod at; jeg gjør det
gjerne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
