Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hauser ... - Ordbøgerne: M - minde ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1571
mindelighed—mindesten
cais, landskaber i det tidligere Dauphiné; 5642 km.^
med 109 510 indb. (1901). Departementet deles i tre
arrondissementer: Briançon, Embrun og Gap.
Hovedstaden er Gap.
Haute-Saône [åt-så’n], departement i det østlige
Frankrige, dannet af den nordlige del af Franche-Gomté;
5374 km.2 med 266 605 indb. (1901). Departementet
deles i tre arrondissementer: Gray, Lure og Vesoul.
Hovedstaden er Vesoul,
Haute-Savoie [åt-savwå], departement i det
sydøstlige Frankrige, dannet af den nordlige del af det tidligere
hertugdømme Savoyen; 4597 km.^ med 263 803 indb.
(1901). Departementet deles i fire arrondissementer:
Aunecy, Bonneville, St. Julien og Thonon. Hovedstaden
er Aunecy.
Hautes-Pyrénées [åt-pirené], departement i det
sydlige Frankrige, dannet af Bigorre og andre landskaber
i Gascogne; 4533 km.^ med 215 546 indb. (1901). Det
er et paa naturskjønheder rigt fjeldland, der i syd har
høie toppe (Vignemale 3290 m., Marboré 3253 m.).
Departementet deles i tre arrondissementer: Argelès,
Bagnères-de-Bigorre og Tarbes. Hovedstaden er Tarbes.
Hau te-Vienne [åt-vicén], departement i det vestlige
Frankrige, indbefatter dele af Limousin, Marche, Poitou
og Berry; 5490 km.^ med 381 753 indb. (1901).
Departementet deles i fire arrondissementer: Bellac, Limoges,
Bochechouart og St. Yrieix. Hovedstaden er Limoges.
Haute-volée [åt-vålé] (fr.), det fornemste adelsselskab,
den høieste selskabskreds.
Hautmont [åmo’J, by i Frankrige, depart. Nord, ved
Sambre; 12 509 indb. (1901). H. har store metal- og
maskinverksteder og fabrikerer kemikalier.
Haut-relief/araZ/æ/7, se Relief.
Haut-Rhin [å-ræ’], tidligere departement i Frankrige,
bestod af det sydlige Elsass. Efter krigen 1871 blev kun
fæstningen Belfort (s. d.) med omliggende distrikt fransk.
Haiiy [ayV], René Just (1743—1822), fr. mineralog.
Fra først af var han i geistlig virksomhed, men begyndte
allerede tidlig at drive naturvidenskabelige studier. I
1783 optoges han i det franske akademi, blev under
revolutionen fængslet, men befriedes efter en tids forløb
og ansattes i 1793 ved kommissionen for vegt og maal.
I 1802 blev han professor i mineralogi ved det
naturhistoriske museum i Paris. H. regnes som en af skaberne
af krystallografien og har foruden krystallografiske
arbeider offentliggjort betydningsfulde mineralogiske og
petro-grafiske studier.
Haiiy [ayV], Valentin (1745—1822), fr. blindelærer,
foreg.s broder, var lærer i skjønskrift i Paris, da han
i 1784 fik et blindt barn at undervise. Han opfandt
da relieftrykket, som har været grundlaget for alt senere
blindetryk. I 1786 gav det filantropiske selskab ham
de af det forsørgede blinde børn at undervise, og derved
lagdes grunden til det senere statsinstitut ved Boulevard
des invalides. I 1802 blev han kaldt til Rusland for at
grundlægge en blindeskole, og han oprettede i 1806 en
saadan i Berlin. Fra 1808 taber man ham afsyne, men
formoder, at han i 1817 vendte tilbage til Paris, hvor han
henlevede sine sidste dage i fattigdom og ubemerkethed.
Haiiyn [ayi’nj, regulært mineral af sodalitgruppen.
I kemisk henseende er det et svovlsyreholdigt silikat.
Haute-Saône—Hav
1572
bestaaende overveiende af lerjord og natron (NagGa
(NaSO^. A^AlgSisOiJ. Farven er i regelen klar blaa.
Forekommer i nefelin og leucitførende eruptivbergarter.
Hav, i alm. om et mere vidtstrakt vandomraade, som
modsætning til landet, landjorden, om det
sammenhængende verdens-h., «havet». Udstrækningen af h.
(og land) kan endnu ikke opgives med fuld
nøiagtig-hed, idet de polare zoner endnu ikke er helt
udforsket. Med stor sandsynlighed kan imidlertid
land-omraadet anslaaes til 146 mill, km.^ d. e. 28.6 pet. af
jordoverfladen, og h.-omraadet til 364 km.^, d. e. 71.4
pet. (summen nedenfor noget større), saaledes at landet
forholder sig til h. som 1 : 2.5. Fordelingen er meget
ulige, saaledes har den nordlige halvkugle over dobbelt
saa stor procent landmængde som den sydlige, den
østlige dobbelt saa stor som den vestlige. Man kan dele
jordoverfladen i en landhalvkugle (med 52 pet.
vandflade) med polpunkt i nærheden af Loire’s munding, og
en vandhalvkugle (med 94 pet. vandflade) med polpunkt i
0. f. Ny Seeland. Man pleier at dele verdens-h. i fem
oceaner, idet grænserne (se nærmere under
specialartik-1erne), hvor landet slipper, trækkes langs parallelcirkler
(saaledes de to Is-h. tildels langs polarcirklerne) og
meridianer (forlængelserne indtil den sydlige polarcirkel af
meridianerne gjennem Afrikas og Sydamerikas sydspidser).
Grænsen mellem Atlanterhavet og Nord ishavet kan
forøvrigt tildels støtte sig til de undersjøiske terskler
mellem Baflinsland og Grønland og mellem Grønland—
Island—Færøerne—Shetlandsøerne; om der for
Sydishavets vedkommende findes lignende naturlige grænser,
ved man endnu ikke. De fem oceaner er: Nordishavet
(12.8 mill, km.^), Sydishavet (15.6 mill, km.^),
Atlanterhavet (90 mill, km.^), Stillehavet (175.4 mill, km.^), det
Indiske h. (74 mill, km.^); beregningen af de to Is-h.s
vandflade falder naturligvis forskjellig ud, og dermed
opgaverne over det hele h.-omraade, alt efter anskuelserne
om de endnu ukjendte omraaders beskaffenhed. Til
oceanerne hører ind-h. (bi-h.), som enten kan være
middel-h. eller rand-h. Det første er f. eks. det europ.
og det amer. Middel-h., begge hørende til
Atlanterhavet, det første henimod 3 mill, km.^, det andet (det
Karibiske h. og den Mexikanske golf) 4^/2 mill, km.^
Endvidere de australasiatiske middel-h, hørende til
Stillehavet. Rand-h. er f. eks. de østasiatiske indhave:
Berings-havet o. s. v. Det Norske h. el. Nordhavet (s. d.)
betragtes af nogle som et bi-h. til Nordishavet, andre henfører
-det til Atlanterhavet. Først de videnskabelige
dybhavs-undersøgelser har bragt materiale til en rigtig opfatning
af h.s bund og dybde. Ogsaa nedlægninger af kabler
har udvidet kjendskabet. Gjennemgaaende er h.-bunden
mere jevn end landjorden, idet bl. a. forvitring og erosion
ikke virker. I regelen sænker h.-bunden sig fra kysten
nogenlunde jevnt udover til en dybde paa 200 m.
Overgangen fra 200 m. til 3000 m. pleier at være brattere,
men paa større dybder er den jevne flade fremherskende,
trods forekomsten af groper og skaaler, af vulkan- og
koraløer, af plateauer, terskier, rygge, banker. De største
dybder i de enkelte h. er i alm. ikke fundet i midten, men
ved dyb-h.s rand. Idet her henvises til artiklerne om
de enkelte h. og til art. Havforskning, skal her kun
nævnes, at de største hidtil fundne dybder ligger i Stillehavet,
- @ amicable, amicably — (f)
amiable, à l’amiable.
mindelighed: i m. — ® in
Güte — @ by consent, by
agreement of both parties — (f) à
l’amiable, par douceur,
mindelse — (î) Erinnerung f
— @ admonition, reminder; (af
sygdom o. 1.) slight touch, return.
reminiscence — ® ressouvenir ;
avertissement, avis m.
minder ® mindre.
Minderheit, Minderzahl (t)
f, mindretal, minoritet.
minderig - ® reich an
Erinnerungen — @ rich in
recollections — ® riche en souvenirs,
minderjährig ® mindreaarig.
mindern ® (for)mindske.
Minderung ® f,
(for)mind-skelse, mindskning.
mindes — ® sich erinnern,
sich entsinnen — © recollect,
remember, call to mind — ® se
rappeler, se souvenir de; rappeler
le souvenir de.
mindeskrift — ® Denkschrift
f — @ memorial, inscription ; (paa
gravsten) epitaph — ® mémoire
m; inscription f; (paa gravsten)
épitaphe f.
mindesmerke — ® Denkmal
n — (e) monument, tomb, memorial
— ® monument m.
mindest ® mindst,
mindesten, -støtte — ®
Denkmal n ; Gedenkstein m,
Gedächtnissäule f — © monumental stone,
column — (f) monument m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
