Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hávarðar saga ísfirðings ... - Ordbøgerne: M - mineralize ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1577
HâvarÔar saga îsfirôings—Havebyer
1578
mineralize—mineur
for de skjønne kunster. H. har særlig skrevet en række
populære verker om det hollandske maleri samt to meget
udbredte bøger om møbelkunst.
HâvarÔar saga isfirÔings el. IsfirSingasaga, isl.
ættesaga fra ca. 1300; kun i sine store hovedtræk historisk.
Hovedpersonen er den gamle viking og skald, Haavard
Isfjording (den halte), hvis haabefulde søn bliver dræbt.
Sagaen skildrer faderens sorg og hevn og den deraf
følgende retssag. [Litt.: «Saga om Haavard Isfjording.
Fra gamalnorsk ved Matias Skard» (Svorknes 1907).]
Havari (eng. average) betegner de paa et skibs reise
ved uheld opstaaede tab og deles i to klasser. 1.
H.-grosse (fælles h.), hvorved forstaaes opofrelser, som i
fælles interesse forsa^lig er gjort for at søge frelse for
en skib og ladning truende fare, hvis f. eks. til skibets
og ladningens sikkerhed en mast er kappet, eller der
for at lette skibet er kastet overbord endel af lasten,
eller der for at faa skibet af grund er gjort et udenfor
reglerne gaaende brug af maskine og kul, og maskinen
derved er blevet beskadiget. Det derved opstaaede tab
udlignes paa alle de interesserede: skib, fragt og ladning
i fojhold til deres værdier. H.-opgjøret foretages at
dertil beskikkede dispachører, og opgjøret kaldes en
dispache. De fleste certepartier og konnossementer
stipulerer, at h. skal opgjøres efter «York and Antwerp
rules». Den internationale regel er, at h.-fordelingen
efter loven skal foregaa i det land, hvor reisen ender.
Det kan jo ofte bero paa en tilfældighed, i hvilket land
skibet efter et h. søger ind til havn. For at raade
bod paa ulemperne ved de væsentlige forskjelligheder i
landenes lovgivning vedrørende h.-grosse har man
ad privat vei indført York-Antwerp-reglerne. Disse
regler, der er vedtaget af en international forening, The
international law association, tidligere The association
for reform and codefication of the law of nations, har
sin store betydning deri, at assurandørerne anerkjender
h. opgjør efter disse regler som bindende for sig. —
2. Partikulært h. (enkelt h) betegner den skade, som
under en sjøreise ved uheld er indtraadt paa skib
eller gods, som ikke henhører under alm. h. Tabet bliver
som særligt h. at bære af den eller de, der er eier
af dtn gjenstand, som skaden rammer: f. eks. skade,
tilføiet skibet ved kollision, stranding, brand etc.,
an-gaar kun skibets reder, medens beskadigelse af ladningen
ved saadanne uheld kun vedkommer ladningseierne.
Havas [avås], se Agence Havas.
Havbrasen (jfr. Dora der; sparidai), familie
tilhørende de aboragtige pigfinnefiske (per cif ormen). Ligner
i legemsbygning noget aborrerne. De fleste arter har
eiendommelige skjæretænder fortil i munden, samt ogsaa
knusetænder, og i det hele er tandbygningen særlig
karakteristisk for denne store familie, og dens
forskjelligheder afgiver holdepunkter for en adskillelse i
forskjellige siegler og arter. Familien besidder 30 slegter med
mere end 160 forskjellige arter, der hovedsagelig fordeler
sig paa tropiske og tempererede have. Mange af dem
er udmerkede madflske. I Europa bliver de først alm.
i Middelhavslandene, hvor der forekommer mange arter,
saasom den saakaidte can tar o (cantariis Uneatiis), der
kan forekomme helt op til England. Den er
sølvglinsende, optil 40—60 cm. lang, samt cantarello (pagriis
Havbrasen.
vulgaris), 50—70
cm. lang, ensfarvet
rød. Den nordiske
h. (pagellus
centro-donius), 40-60 cm.
lang, forekommer
fra Middelhavet til
Nordsjøen. Den
har rosenfarvet ryg
og har ved
skulderen en bred,
sort flek.
Havbroen (jfr. Bank el. banke) var tidligere en
populær betegnelse paa den norske kystbanke, særlig
fra Stad og nordover. Benævnelsen beroede paa tidligere
eventyrlige forestillinger om en sammenhængende banke
langs den norske vestk3^st, adskilt fra kysten ved et
større dyb.
Havbugt kaldes en arm af havet, der skjærer sig
ind i landet, saa at den paa flere sider er begrænset af
land. Er den lang og smal, kaldes den fjord (s. d.). En
liden h. kaldes en vik (s. d.).
Have er samme ord som hage (s. d.) og havde i
ældre dansk samme betydning som dette ord (endnu
bevaret i dansk heste-h., dyre-h. o. ti.). Den nuværende
betydning af h. skyldes fortrængelse af det ældre «gaard»,
f. eks. frugt-h., ældre abildgaard, kjøkken-h., ældre
urtegaard.
Have og havebrug. H. kaldes et indhegnet areal,
hvorpaa dyrkes h.-planter enten til nytte eller til pryd.
Man skjelner derfor mellem nytte- og pryd-h. Til
førstnævnte henregnes frugt- og kjøkken h. m. fl , til
sidstnævnte blomster-h., parker o. s. v. Under smaa
forhold dyrkes gjerne nytte- og pryd-h. inden samme h.,
kombineret h.-anlæg. H.-brug betegner
dyrkningen af h.-planter, navnlig for økonomisk vinding. H.-brug
er en sterkere udnyttelse af jordens produktionsevne end
i jord- og skogbrug. For at drive h.-brug behøver man
ikke gartnerisk uddannelse, medens saadan er paakrævet
for med fordel at kunne drive gartneri. H.-brug har
været kjendt fra oldtiden og er civilisationens
uadskillelige ledsager. Allerede for over 2000 aar f. Kr. var
h.-brug høit udviklet i Orienten. Hos os kan man ikke
tale om h.-brug før efter kristendommens indførelse. De
første h.-dyrkere her i landet var vistnok munkene. Fra
klostret bredte h.-bruget sig senere til de omliggende
distrikter; men først i de senere aar er h.-dyrkningen
blevet alm.
Havebyer (t. Gartenstädte^ eng. garden cities) er byer,
som er anlagt efter nye principer, der tillader at forene
bylivets sociale og økonomiske levevis med landlivets
hygieniske og æstetiske fordele. I h. skal der være plads
for aabne rum med beplantninger mellem husene. Alle
slags fabrikbygninger og verksteder henvises til bydele,
som afsondres fra den øvrige bebyggelse. H. betegner
en reaktion mod tætbebyggelsen i de store byer, en
tilbagevenden til sundhed og samliv med naturen. Tanken
opstod omtrent samtidig i Tyskland og England. Tyskeren
Theodor Fritsch offentliggjorde et skrift om
«Fremtidsbyen» (1896), men det blev forholdsvis upaaagtet.
Englænderen Ebenezer Howard vakte derimod 1898 stor
mineralize © mineralisere,
forbinde med et mineral ;
forstene.
mineralog — ® Mineralog m
— © mineralist, mineralogist —
® minéralogiste m.
mineralogi — ® Mineralogie f
— (e) mineralogy - (f)
minéralogie f.
mineralogisk — ® minera-
logisch - © mineralogical — (f)
minéralogique.
mineralrigdom — ®
Mineral-reiehtum m — © mineral wealth
— ® richesses (f pl) minières,
mineralrige — ® Mineralreich
n — © mineral kingdom — ®
règne (m) minéral.
mineralsk — ® mineralisch
— © mineral — (f) minéral.
mineralvand — ®
Mineralwasser n — © mineral water —
(f) eau (f) minérale.
minere — ® minieren — ©
mine - ® miner.
mineskud — ® Sprengschuss
m — © petard — (f) coup (m) de
mine f ; pétard m.
minespil — (t) Mienen-,
Gebärdenspiel n — ©play of features
— ® jeu (m) muet; mimique f.
minesprog — ®
Gebärdensprache f ~ (e) & (D
pantomime m.
minet ® m, pus.
minetragt — ® Minentrichter
m — (e) funnel - (f) entonnoir m.
mineur (£> (m): (ouvrier) m.
grubearbeider. (sapeur) m.
ingeniørsoldat.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
