Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hebræer ... - Ordbøgerne: M - misinterpretation ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1605
Hebræer—Hedalsmuen
1606
i sin første kongetid, og herfra begyndte Absalon sit
oprør. Rehabeam lod den befæste. I Israels senere
historie omtales H. sjeldnere. I den sidste jødiske krig
blev den ødelagt af romerne. Nu er den et berømt
muhammedansk valfartsted.
Hebræer, af lat. hebraeus, græ. hebraios, som igjen
gaar tilbage paa den palæstinensisk-aramæiske form
’ebräjä; he br. ’ibi% pl ur. ’ibrïm. I det gamle testamente
findes det som betegnelse for israeliterne, naar disse
omtales af andre foik (1 Mos. 39, 14), eller i samtaler
mellem israeliter og andre (1 Mos. 40, 15), eller til
fremhævelse af modsætningen mellem israeliterne og andre
nationer (1 Mos. 14, 13). Den hebraiske benævnelse
’ibrTm, «de paa den anden side», stammer rimeligvis
oprindelig fra kanaaniterne, fra den tid da israeliterne
endnu ikke var gaaet over Jordan. Det i brevene fra
el-Amarna (s. d.) anvendte udtrj^k habiru, der sigter til
krigerske nomader, som i det 14 aarh. f. Kr. truede de
ægyp. vasaller i Palæstina, er vistnok identisk med h.
I det nye testamente bruges h. ligeledes som folkenavn
i modsætning til ikke-israeliter (2 Kor. 11, 22); desuden
anvendes det til at betegne de palæstinensiske jødekristne
til forskjel fra de saakaldte hellenister (Ap. gj. 6, 1; jfr.
ogsaa Brevet til h.).
Hebræerbrevet, anonymt brev i det nye testamente
rettet til én eller flere jødekristne menigheder.
For-maalet er at fremstille kristendommens ophøiethed over
den gamle pagt. I oldkirken var man uenig om brevets
forfatter. De alexandrinske kirkelærere og den østlige
kirke tillagde Paulus det. Den vestlige kirke afviste
denne opfatning. Efterhaanden blev det dog alm. at
betragte det som Paulus’ 14 brev, en anskuelse, hvortil
romerkirken har sluttet sig paa Tridentinerkoncilet.
Reformatorerne forkastede denne opfatning, som baade
sproglige og saglige grunde taler imod. Som forfatter
har man gjettet paa Lukas, Silas, Barnabas, Apollos,
Clemens Romanus og Aqvila og Priscilla.
Hebræerevangeliet, et paa aramæisk skrevet
evangelium, som efter flere kirkefædres vidnesbyrd benyttedes
af de aramæisk talende menigheder i Palæstina.
Hieronymus mente, at det var den hebraiske (aramæiske)
original til det kanoniske Matthæusevangelium. Denne
opfatning er sikkert urigtig. Kun brudstykker af det
er bevaret hos kirkefædrene.
Hechingen, by i Preussen, regjeringsdistrikt
Sigmaringen, Hohenzollern, ved Starzel, bielv til Neckar; 3 966
indb. (1900. H. har svovlbad, spinderi og væveri. I
nærheden ligger slottet Hohenzollern.
Hecht, Felix (1847—), t. jurist og nationaløkonom.
1871 — 1901 direktør i Rheinische Hypothekenbank i
Mannheim. Autoritet paa bankvæsenets omraade. Skrev
bl. a. «Das Börsen- und Aktienwesen der Gegenwart»
(1874\ «Bankwesen und Bankpolitik in den süddeutschen
Staaten 1819—75» (1880), «Die Warrants» (1884’, «Die
Organisation des Bodenkredits in Deutschland» (hidtil
3 bd. 1891 —1903), suppleret med «Der europäische
Bodenkredit» fl900).
Hecht, Wilhelm (1843—), t. raderer, bosat i Wien,
hvor han siden 1885 er leder af statstrykkeriets
xylografiske afdeling. Han har særlig leveret en række
dygtige gjengivelser af ældre og nyere malerkunst.
misinterpretation—mislig
Hecker, Friedrich (1811—81), t. revolutionsmand;
1838 advokat i Mannheim og 1842 medlem af Badens andet
kammer, hvor han forfegtede sterkt radikale anskuelser.
1848 optraadte han som republikaner og foretog et
mislykket oprørsforsøg; levede siden mest i Nordamerika
og deltog i borgerkrigen paa nordstaternes side.
Heckmondwike [hékmdndwaik], by i England, grevsk.
York, West-Riding; 9459 indb. (1901). H. har
uldfabri-ker, spinderier, maskinverksteder og kulgruber.
Heckscher, Isidor (1848—), d.-sv. jurist og
nationaløkonom. 1872 ansat i det danske justitsministerium,
men indtraadte 1875 i den af onkelen Edvard H. (1831—)
grundlagte bankeierforretning i Stockh. 1884 kontorchef
i Industrikreditaktiebolaget. 1885 dr. juris ved Kbh.s
universitet med afhandlingen «Kreditsalget og sælgerens
standsningsret», 1896 dansk udsendt generalkonsul i
Göteborg, fra 1900 i Stockh. 1906 medlem af den danske
komité til omordning af Danmarks udenrigsstyre. Hans
forfatterskab omfatter hovedsagelig en række skarpsindige
juridiske og økonomiske afhandlinger samt overs. (1892)
til svensk af Goschens «Theory of foreign exchanges».
Hectoco’tylus, se Blækspruter.
Hecûba, lat. form for Hekabe (s. d.).
Heda, Willem Claesz (ca. 1594—ca. 1678), holl.
maier, er født og virkede i Haarlem, hvor han udførte
en række stillebensbilleder, som nu er sjeldne, men
ud-merker sig ved sin maleriske virkning.
Hedalen. 1. Sidedalføre til Gudbrandsdalen (se H.
herred). — 2. Sidedalføre til Begndalen, n.v. f. Sperillen,
udgjør et eget sogn under Søndre Aurdal prestegjeld og
herred.
Hedalen, herred i Kristians amt paa vestsiden af
Gudbrandsdalen, 411.33 km.^ med 1224 indb.; 2.9 pr.
km.^ Herredet, der svarer til H. sogn af Vaage
prestegjeld, blev ved kgl. resolution af 22 juli 1907 fraskilt
Vaage herred. Det grupperer sig omkring Sjoa og dens
bielve Rinda og Murua og omfatter den egentlige H.,
der er Sjoas nedre dalføre, og Murudalen. H., der fører
opover i nordvestlig retning fra Sjoas udløb i
Gudbrands-dalslaagen, er en forholdsvis aaben og i den midtre og
øvre del veldyrket dal med store gaarde, hvoriblandt maa
nævnes Bjølstad (s. d.) med prægtige gamle bygninger og
Ellingsbø. Sjoas øvre dalføre svinger mod syd og senere
mod vest og s.v.; det er spredt bebygget i den nedre
til dette herred hørende del. Murudalen er en flad,
fortrinlig sæterdal, der mod syd gaar over i Vinstras
dalføre; denne dal begrænses i vest af Sjugursjøpiggen
(1636 m.) og i øst af Hedalsmuen (1743 m.). Gjennem H.
fører offentlig kjørevei over Hedalsskogen til Laim i Vaage.
Fra Bjølstad i H. udgaar kjørbare sæterveie videre
opefter langs Sjoas og Muruas dalfører. Opgave over
fordelingen af aker og eng m. v. foreligger ikke. Den
vigtigste næringsvei er fædrift og skogbrug. Indtægten
af sommergjester og turister er af ikke uvæsentlig
be-tvdning. Antagen formue 1908 835 000 kr., indtægt
156 770 kr.
Hedalsmuen, 1743 m. høit fjeld i Hedalen herred,
Gudbrandsdalen. H. har sin længste udstrækning fra
nord mod syd, er svagt skraanende mod vest, men falder
sterkt mod syd. Den regnes at tilhøre Jotunheimens
forposter mod øst.
misinterpretation ©
mistydning.
misjoln © forbinde klodset,
misjudge @ bedømme feil,
miskjende ® verkennen
-© misjudge, misvalue, fail to
appreciate - ® méconnaître.
miskjendt - ® verkannt —
© un-, misappreciated — (F)
méconnu.
miskjendelse - ® Verkennen
n, Verbennung f - ©
misjudgement - (f) méconnaissance f.
misklæde — ® übel kleiden,
nicht kleiden — © misbecome,
-beseem - ® ne pas aller (bien)
à q.
miskmask — (t) Mischmasch
m, Gemengsein — ©hodge-podge,
medley, jumble — ® mélange
confus; pèle mêle, tripotage m.
miskredit - ® Misskredit m
- © discredit — (f) (tomber en)
discredit m; défaveur f.
miskreditere - ® einen in
Misskredit bringen — (g bring into
discredit (disesteem), discredit —
(?) discréditer, décrier; desservir
(q auprès de q).
miskunde se forbarme,
miskundelig se barmhjertig,
mislay © forlægge, miste, lægge
feil.
mislead © vildlede,
mislig — ® misslich,
bedenklich - © doubtful, precarious,
hazardous; questionable, irregular
- ® incertain, douteux, délicat;
dangereux.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
