Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hefaistion ... - Ordbøgerne: M - missmutig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1617
Hefai^Stîon (d. 324 f. Kr.), makedoner, ven af
Alexander d. store, der betroede ham vigtige militære opgaver,
som han udførte til kongens tilfredshed, ligesom han
ogsaa billigede Alexanders planer om sammensmeltning
af grækere og orientalere; efter toget til Indien egtede
han en datter af Dareios, søster af Alexanders dronning,
men kort efter døde han i Ekbatana; Alexander var
utrøstelig over hans død.
Hefai^StoSjOldgræ. guddom, gudernes smed, hos Homer
«den høist navnkundige lamfod». Han var ildens gud
og haandverkets, særlig smedenes, skytsgud. Oprindelig
utvilsomt en af de gamle naturguddomme, omtales han
i de homeriske digte og senere som søn af Zeus og Hera;
han var født vanfør og derfor hadet af sin moder, som
fra Olympen kastede ham i havet, hvor Thetis og andre
guddomme optog ham. Siden blev han atter modtaget
paa Olympen, hvor han selv hyggede en kunstfærdig
bolig; hans hustru var Afrodite, kjærlighedens gudinde;
om hendes utroskab og H.s hevn tales i en af «Odysseen»s
sange. Som berømte malmarbeider af ham nævnes
Zeus’ ægide og Achilles’ vaaben. Egentlig kultus nød
han kun i Athen, hvor han og Athene dyrkedes som
haandverkets beskyttere. Senere forestillinger henlagde
hans verksted til vulkanerne og nævnte kykloperne som
hans svende. I kunsten fremstilledes han af og til, bl.
a. i Parthenons østgavl, ved Athenes fødsel. Han
fremtræder som en ældre, skjegget mandsskikkelse, klædt i
den korte haandverksbluse og med en liden, spids hue,
stundom med hammer og tang. Romerne identificerede
ham med Vulcanus.
He’fele, Karl Joseph von (1809—93), t.
romerskkatolsk teolog, 1833 presteviet, 1840 ordinær professor
i Tübingen og 1869 biskop i Rottenburg. Hans
navnkundigste verk er « Konziliengeschichte(7 bd., 1855—
69, 2 opl. 1873—79). Paa Vatikanerkoncilet modsatte
han sig dogmet om pavens ufeilbarhed og søgte i et
par skrifter om Honorius (s. d.) at vise dets uforenelighed
med historien. Efter dogmets vedtagelse underkastede
han sig dog kirkens afgjørelse (1871).
Heffter, AugustWilhelm (1796—1880), t. retslærd,
professor i Berlin. Af hans verker har «Das europäische
Völkerrecht der Gegenwart», som første gang udkom i
1844, været udgivet ogsaå paa fransk, og sidste udgave
udkom i 1888.
Hefner-Alteneck, Friedrich von, friherre (1845—
1904), t. ingeniør. Studerede ved de tekniske høiskoler
i München og Zürich, 1867—90 ansat hos Siemens &
Halske i Berlin, tilsidst som overingeniør. Samtidig
med sin virksomhed her har H.-A. gjort sig bekjendt
ved mange opfindelser indenfor elektrotekniken, f. eks.
et trommelanker til dynamomaskiner og
vekselstrøms-maskiner med roterende spoler uden jernkjerne. Desuden
stammer den første selvregulerende buelampe og
hefner-lampen fra ham (se Hefner ly s). 1890 forenede H.-A.
elektrisk urdrift og regulering med belysningsanlæg.
Hefner-Alteneck, Jakob Heinrich von (1811 —
1903), t. kunsthistoriker, var 1868—86 generalkonservator
for Bayerns kunstmindesmerker og direktør for
Nationalmuseet i München, hvor han udmerkede sig som energisk
museumsmand. Hans forfatterskab omhandler væsentlig
tysk kunst og haandverkfra middelalderen og renaissancen.
Hefai’stion—Heftye 1618
mîssmutîg—mîssvergniigt
Hefnerlampen, som er konstrueret af von
Hefner-Alteneck, anvendes i Tyskland o. fl. andre lande som
normallampe ved lysmaalinger. Brændstoffet er
amyl-acetat, vægen en bomuldsvæge, som helt udfylder det
runde vægerør, som er 25 mm. høit, 8 mm. i indvendig
og 8.3 mm. i udvendig diameter. Flammehøiden
reguleres indtil nøiagtig 40 mm. ved, at vægen skrues op el.
ned. Ved normal barometerstand og en bestemt
temperatur og fugtighedsgrad har lampen en lysstyrke af én
hefnerenhed, ogsaa kaldt h ef ner ly s. Hefnerenheder
anvendes for tiden (1909) som lysenhed i Norge.
Hefner-enheden er lig ^/lo af den i England gjældende
pentan-enhed, se P e n t a n 1 a m p e.
Hefnerlys, se Hefnerlampe.
Hefte, se Frihedsstraf.
Heftelser er en betegnelse for indskrænkninger til
fordel for en anden i en eiers fulde raadighed over en
gjenstand. En h. kan gaa ud paa forpligtelse til en
ydelse (eks. pante-h.) og forpligtelse til at taale en andens
brug e. 1. (eks. beitningsret, leiekontrakt). H.
forekommer navnlig ved faste eiendomme og skibe, og som regel
vil til deres fulde retsgyldighed kræves tinglysning.
Hefteorganer (hot.). Mange planter, som vokser paa
stenbund, har h. Især er h. rigt udviklet hos algerne; de
findes her enten som fingerformede dannelser eller i
form af en mere
kredsrund, men ofte
sterkt lappet
hefte-skive, der hos de
smaa arter kan være
éncellet, men hos de
store arter
mange-cellet og særlig
kraftig, tyk (haptérer).
Ved hjælp af h. er
algerne fæstet til
underlaget; nogen
anden funktion har de ikke hos disse planter. De
planter, som lever paa et løsere underlag, fæstes i dette ved
sine rødders haar eller (som moserne) ved fine rodtraade,
rhizoider.
Heftplaster kaldes forskjellige slags plastermasser
strøget paa silke, lærred, skind o. s. v. Tidligere
tilberedtes h. i apotekene, nu faar man dem i regelen hjem fra
farmaceutiske fabriker, som leverer fuldkomnere
præparater. Engelsk h. bestaar af silketøi, som paa den
ene side er bestrøget med husblas og paa den anden
side med benzoetinktur. H. har som regel kun mekanisk
anvendelse f. eks. til at forene saarrande, udøve
kompression, fæste bandager o. s. v., derfor maa h. klæbe
godt, men ikke irritere. Andre plastre som trækplastre
(spanskflueplaster) indeholder bestanddele, som skal
trænge ind i huden for at fremkalde betændelse.
Kviksølvplaster skal tillige virke resorptivt. Se forøvrigt
under Plaster.
Heftye, Thomas Johannesen (1822—86), n.
bankmand og nationaløkonom. 1851 optaget som chef i det
af bedstefaderen 1 jan. 1818 aabnede handels- og
bankierhus Tho. Joh. H. & søn. Med omfattende initiativ og
vidtskuende indsigt oparbeidede H. sit firma til landets
første private bankierhus. Under handelskrisen i 1857
missmutig, -miitig ®
mismodig.
misspeak @ (one’s self)
forsnakke sig.
misspell @ stave galt.
misspend (e) anvende ilde;
(for)øde; bortkaste.
missraten ® mislykkes;
fra-raade (en noget).
Missratenheit (t) f,
vanartet-hed, uopdragenhed.
Missregierung (t)f, slet styre.
Missstand (t) m, uheldigt
forhold, ulempe, mislighed.
Missstimmung (g f, misstem
ning.
misstate (e) angive feilagtig.
misstatement @ urigtig
angivelse, uefterrettelighed.
misstemning — (J)
Missstim-mung f — © ill-humour — (f)
mauvaise humeur, mauvaise
disposition f.
misstep (g) feiltrin.
Misston ® m, mislyd,
disharmoni, dissonans.
misstönen ® klinge, lyde ilde.
misstönig (t) ildeklingende,
-Ivdende.
misstrauen (t) mistro, have,
nære mistro, mistillid til.
misstrauisch (t) mistroisk.
Misstritt ® m, feiltrin.
misströsten (î) mistrøste,
misströstlich ® mistrøstig.
Missvergnügen (t) n, mis
fornøielse.
missvergnügt ® misfornøiet.
Hefteorganer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>