Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hegeler ... - Ordbøgerne: M - mistbænk ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1621
Hegëler—Hegyalja
1622
gerne gaar op i en høiere enhed, der opfattes som et
nyt begreb. Denne proces gjentager sig stadig. Sin
metode for at naa til den sande erkjendelse kaldte H.
den «dialektiske». H. opnaaede en uhyre indflydelse.
Skjønt hans lære blev taget til indtægt for
konservatisme i alle former, fandt ogsaa revolutionære anskuelser
et brugbart udgangspunkt i den (saaledes anarkisten
Bakunin, socialisten Marx, ateisten Feuerbach). I Norge
sluttede M. J. Monrad og G. V. Lyng sig til den H.ske
filosofi; en aandfuld og skarpsindig fremstilling af dennes
metafysik er Lyngs hovedverk «Grundtankernes system»
(3 bd., 1882—87).
Hegeler, Wilhelm (1870—), t. romanforfatter. H.s
menneskeskildring udmerker sig ved psykologisk
skarpblik og forstaaende sympati. «Ingenieur Horstmann»
(1900), «Pastor Klinghammer» (1903) skildrer en kraftig
natur, som end ikke prestekjolen kan holde indenfor
den borgerlige lovs grænser, «Flammen» (1905) tegner
med omhu og finhed billedet af en kjærlighedshistorie,
«Das Ärgernis» (1907) etc.
Hegemoni (græ., «førerstilling»), opr. i Grækenland
kun en faktisk ledende stilling indenfor en kreds af
stater, med overanførsel i fællesforetagender. H. beroede
altsaa paa tillid og tilslutning; Sparta havde h. paa
Peloponnes og fik det i perserkrigene for hele Hellas,
men det gik saa over til Athen ved sjøforbundet;
berøvedes igjen Athen 404 (peloponnesiske krig), gik saa
over til Sparta, senere til Theben, endelig til
makedonerne, men nu var det et rent overherredømme.
Hegermann, Didrik (1763—1835), n. officer og
stats-raad. Efter i nogle aar at have staaet som officer ved
det danske landkadetkorps i Kbh. modtog han 1790
ansættelse ved «den matematiske skole» (krigsskolen) i Kra.
og blev 1800 kommandør for denne skole, af hvilken
han indlagde sig meget store fortjenester, hvis historie
han skrev (1796), og hvortil han stadig var knyttet,
indtil han 1817 tog afsked fra statstjenesten. Som
oberst-løitnant deltog han i felttoget 1808, fik 1812 som oberst
kommandoen over Oplandske infanteriregiment, førte
under felttoget 1814 en brigade og leverede 9 aug. d. a.
den hæderlige træfning ved Langenes. H. var Oplandske
regiments repræsentant ved rigsforsamlingen paa
Eids-vold 1814, blev s. a. generalmajor og statsraad. Tog
1817 afsked, da han ved giftermaal var kommet ind i
betydelig virksomhed som brugsherre og forretningsmand
ved Kristiansand. Han døde paa sit gods Boen i Tveid.
Hegermann-Lindencrone, Cai Ditlev (1807—93),
d. general, deltog med udmerkelse i krigen 1848—50.
Ved krigens udbrud i 1864 blev han chef for fjerde
division. Under retrætten fra Danevirke overlodes
dækningen af Nørrejylland ham, og han leverede herunder
træfningen ved Veile 8 mars, men maatte siden trække
sig tilbage til Mors. 1865 blev han chef for første
general-kommandodistrikt, men stilledes à la suite 1867, da ny
hærlov skulde gjennemføres.
Hegësias, græ. filosof i 3 aarh. f. Kr., lærte i
Alexandria; mente, at mennesket burde opnaa lyksalighed,
og at, da dette var umuligt paa jorden, maatte døden
betragtes som en befrier; da han saaledes priste døden
(«peisithanatos», d. e. den, der raader til døden), blev
det ham forbudt at holde foredrag.
mistbænk—mistletoe
Heggenes, stort vakkert beliggende hotel ved
H.-fjorden, Østre Slidre, Valdres. Forbi hotellet fører
hovedvei gjennem Østre Slidre fra Fagernes ved
Valdres-banen til Bygdins østende.
Heggtveit, Hallvard Gunleikson (1850—), n.
kirkehistoriker, bondesøn fra Telemarken. Efter at have
været lærer og kirkesanger paa forskjellige steder blev
han i 1878 ansat ved Kristiania folkeskoler og 1886
beskikket til klokker ved Trefoldigheds menighed smst.
H. har især udgivet samlinger til folkelæsning, biografier
af kirkelige personligheder. Han har ogsaa redigeret
forskjellige blade, saaledes «Hjemmet» (1881—86). Til
Trondhjems 900 aars jubilæum udgav han «Trondhjem
i fortid og nutid» (Horten 1897) med bidrag af norske
og danske historikere. Hans hovedarbeider er imidlertid
«111. kirkehistorie» (1891) og navnlig det endnu
ufuldendte verk «Den norske kirke i det 19 aarh.» (1905 ff.),
der særlig giver nye og righoldige oplysninger om
haugia-nismens historie. H. har betydelige fortjenester af norsk
kirkehistorie ved sine kyndige og paalidelige arbeider.
Hegholmen, anden ordens fyr paa nordspidsen af
den lille ø af samme navn ved det søndre indløb til
Kra. Fast rødt lys med en lysstyrke paa 25 normallys
og en lysvidde paa 5 kvartmil. Gult træhus. Opført i
1826, forandret i 1876.
Hegling, den behandling af fibre fra stængler (lin,
hamp o. 1.), hvormed de korte fibre (stryet) kjæmmes fra
de lange ved at trækkes paatvers af naalene i en hegle.
Hegmovand, 8.3 km.^ stort vand i Bodin herred,
Nordlands amt. H., der ligger i en høide af 128 m.,
flyder ud i Saltfjorden.
Hegnefoss, vandfald (3 m.) i Ottra. Vandfaldet, der
for tiden opgives at repræsentere 210 eff. hk., vil ved
regulering kunne øges til 1410 hk.
Hegre, herred i Stjørdalen, Nordre Trondhjems amt,
0. f. Trondhjem, 613.52 km.^ med 2452 indb.; 4.08 pr.
km.^ Herredet, der svarer til H. sogn af Øvre Stjørdalen
prestegjeld, er et indlandsdistrikt, der omfatter den midtre
og øvre del af den egentlige Stjørdal med sidedale. Ved
det for det meste trange hoveddalføre, hvorigjennem
Stjørdalselven flyder, er herredet opdelt i en nordlig og
en sydlig del. Ved Forrås dybe og trange dalrevne er
den nordlige del atter opdelt i to afsnit, og ved Sonas
dalføre er den sydlige del delt i en østlig og en vestlig
del. Den væsentlige bebyggelse er i herredets vestre del
omkring H. hovedbygd og omkring den n. f.
hovedbygden liggende terrasse Skjølstadmarken. Fjeldene naar i
Blaastøten paa grænsen mod Meråker 917 m. Gjennem
hoveddalføret gaar Merakerbanen og hovedveien, der
forbinder Trondhjem med Meråker paa grænsen mod
Sverige. De vigtigste næringsveie er jordbrug og
skogdrift. Der er to meierier og flere sag- og møllebrug.
Sammen med Meråker opgives arealet af skog at være
470 km.^ Der er nogle mindre skiferbrud og et
kalk-stensbrud med karbidfabrik. Elve og vande er meget
fiskerige, og Stjørdalselven er en god lakseelv. H.
sparebank, oprettet 1888. Antagen formue 1908 2 491 800 kr.,
indtægt 384 525 kr.
Hegyalja [hedza’lja] el. Hegyallya, fjeldkjede i
Ungarn, komitaterne Sâros, Abauj-Torna og Zemplen, gaar
fra Eperjes mod syd i en bue mellem elvene Tarcza og
misgiving; (fatte m. til) conceive
suspicion against one — ®
soup-con ra; (jur.) suspicion f.
mistbænk — (Î) Mistbeet n
-@ hotbed, forcing frame — ®
couche f.
miste — ® verlieren — @ lose,
be deprived of — (Î) perdre.
misteUtén) - ® Mistel f
-@ mistletoe - ® gui m.
Misteldrossel f, -fink, -zie-
mer m, duetrost.
misten ® gjøde, gjødsle; maake.
misterm (e) kalde feilagtig.
Mistfink (t) m, bogfink;
svinebæst, -pels.
mistful @ taaget.
Misthaufe ® m, binge,
mødding.
misti(gri) ® m, kløverknegt.
mistillid - ® Misstrauen n
-(§ mistrust, distrust, diffidence —
® méfiance, défiance f ; (have, nære
m.) se méfier, se défier.
mistillidsvotum — (t)
Miss-trauens-, Tadelsvotum n — (^
want-of confidance votum — (f)
vote (m) de méfiance (de blâme).
mistime (e) gjøre, forebringe,
foretage i utide.
mistitle (ê) betitle urigtig.
Mistjauche (t) f, gjødselvand,
flydende gjødsel.
Mistkäfer (t) m, tordyvel,
mistle @ duskregne; fordufte,
forsvinde.
mistleberry (e) mistelbær.
Mistler ® m, mistlethrush
duetrost, bjerke , dobbelttrost.
mistletoe (e) mistelten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
