Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Heiberg ... - Ordbøgerne: M - Mitbesitz ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1631
Mitgeschöpf—Mitlaut(er)
hvoraf omkring Vs er katoliker. Byen ligger mellem
elven og fjeldet, med en eneste hovedgade løbende
parallelt med elven, næsten 3 km. lang. Over Neckar
fører to broer, der forbinder de med byen i 1891 og
1901 forenede Neuenheim og Handschuchsheim. Byen har
6 evangeliske og 4 katolske kirker, af hvilke de fornemste
er Heiliggeistkirken (1400—1544), Providenzkirken,
Peterskirken og Jesuiterkirken. Af andre bygninger merkes
universitetshuset, restaureret 1886, raadhuset og flere
universitetsinstitutioner. H.s største seværdighed er slottet,
der ligger paa Jettenbühl, en af de skogklædte forhøie
til Königsstuhl, 101 m. o. Neckar. Det paabegyndtes i
slutningen af 12 aarh. under pfalzgrev Rudolf I (1294—
1319) og tilbyggedes senere af Ruprecht III og Fredrik
V. Slottet danner en uregelmæssig firkant af flere
adskilte bygninger rundt en borggaard. Indgangen er fra
sydsiden; paa den vestre side ligger Ruprechtsbau (1400
—1410) og den saakaldte gamle bygning eller
Rudolfsbau, den ældste del af slottet, paa nordsiden
Friedrichsbau (1601—07, restaureret 1897—1903), prydet med
statuer af pfalziske fyrster, paa østre og sydsiden Otto
Heinrichbau (1556—59) med rig plastisk udsmykning,
et mønster paa tidlig tysk renaissance, samt i n.v.
Eli-sabetbau, den nyeste del af slottet (1618). Slottet blev
for største delen ødelagt af franskmændene 1689 og
1693 og af lynet i 1764 og har siden været en ruin,
den smukkeste og største i Tyskland. Den beskyttes af
regjeringen mod videre forfald. I kjelderen under
Friedrichsbau ligger det berømte vinfad, der rummer
2370 hl. Byen har et universitet, det ældste i Tyskland,
aabnet 1386, det havde i 1908 168 lærere og 2036
studerende. Byens industri er ubetydelig; den driver
handel med vin, tobak og bøger.
Heideloff, Karl Alexander von (1788—1865), t.
arkitekt. Uddannet paa kunstakademiet i Stuttgart og
studerede senere arkitektur. Kom 1818 til Nürnberg,
hvor han senere blev professor og konservator, og hvor
han udfoldede en betydelig virksomhed for at bevare og
restaurere de historiske mindesmerker. Byggede kirker
og slotte samt virkede ogsaa som anseet forfatter.
Heiden, Fedor Logginovitsj, greve (1821—1900),
rus. general, blev 1866 chef for generalstaben og var 1881
—97 generalguvernør i Finland, hvor han i begyndelsen
begunstigede fennomanerne (s. d.); senere støttede han
panslavisterne og deres inkorporationspolitik og fortsatte
hermed, da han 1897 var blevet medlem af det russiske
rigsraad. j
Heidenheim, by i Württemberg, kredsen Jagst, ved
Brenz; 12173 indb. (1905). H. har betydelig bomuld-,
lin- og uldindustri.
Heidenstam, Carl Gustaf Verner von (1859—),
SV. digter. Var en tid elev hos en kunstmaler i Paris,
foretog derefter lange reiser til Syd-Europa og Østen.
Han debuterede 1888 med digtsamlingen «Vallfart och
vandringsår», der betegnede en ny retnings frembrud
og straks gjorde ham berømt; han forherligede heri
livsglæden, besang det farvestraalende Østerland i
pompøse digte, der vidnede om en udpræget digterbegavelse,
men ikke altid var letfattelige. H. følte sig frastødt af
realismen med dens graa hverdagsskildring og angreb
denne retning i «Renässans» (1889) og «Pepitas bröllop»
Heidelolf-Heîduk
1632
(Fot. af Florman, Stockh.^
Verner von Heidenstam.
(det sidste arbeide skrev han sammen med O. Levertin).
1889 kom «Endymion», et prosaarbeide med pragtfulde
skildringer fra det herlige, men dødsdømte Østerland,
og 1892 udgav han «Hans Alienus», et stort fantastisk
prosadigt med indledende versificerede stykker, en
blanding af virkelighedsskildring og digteriske drømmesyner;
det er en skildring af forfatterens følelser og stemninger
i de aar, der er gaaet; det er ikke mere den overmodige
livsglæde, man her møder,
men melankoli og
pilgrimmens hjemlængsel.
I «Dikter» (1895; 2 udg.
1900) er vemoden endnu
sterkere fremtrædende.
— 1895 paabegyndte H.
en længere studiereise
til Rusland, og 1897—98
udgav han «Karolinerna»
(I—II), en forherligelse af
Sveriges heltekonge og
hans krigere; det er en
lang række levende, livlig
afvekslende skildringer af
Karl XII’s liv og krige,
skrevet med stor
digterisk fantasi og malende
kraft. I dette verk som
i mange senere (særlig
digtrækken «Ett folk»)
finder H.s
fædrelands-kjærlighed og fædrelandsstolthed udtryk. I de følgende
aar skrev H. bl. a. «Heliga Birgittas pilgrimsfärd» (1901),
«Skogen susar» (1904),«Folkungaträdet» (I: «Folke Filbyter»
(1905), II: «Bjälboarfvet» (1907)) og «Svenskarna och deras
hövdingar» (1908). Adskillige af H.s prosaarbeider er
overs, til norsk eller dansk. [Litt.: Landquist, «V.von H.»
(Stockholm 1909, «Svenskar», 8).]
Heidman, Frederik Hartvig Johan (1777—1850),
eidsvoldsmand, f. i Skogn (Alstadhaug), blev sekondløitnant
1795, ritmester 1811 og udnævntes til amtmand paa
Hedemarken 1821. 1814 mødte han paa rigsforsamlingen
paa Eidsvold som deputeret for Trondhjemske dragonkorps.
Senere repræsenterede han Nordre Trondhjems amt paa
stortingene 1818—22 og Hedemarkens amt 1827 og 1828.
Som medlem af budgetkomitéen, protokol- og
konstitu-tionskomitéen m. fl. og som præsident i odelstinget (1821)
øvede han ret megen indflydelse; hans navn er knyttet
til adelsloven og addressen om Bodøsagen saavel som
til tidens arbeide for landets økonomiske opkomst. 1849
tog H. afsked som amtmand og døde snart efter paa sin
gaard Kjonerud i Stange.
Heidrun er i nord. mytologi en gjet, som staar paa
Valhals tag og æder af træet Lærads grene ; dens yver
flyder med mjød.
Heiduk, ung. navn paa de flygtninger, som bekjæmpede
tyrkerne i det 16 aarh.; de havde sit tilhold i Ungarns
skoge. Fyrst Stefan Bocskay af Siebenbürgen gav dem
1605, som løn for deres kamp, et særligt distrikt med
egen forfatning og tildelte dem adelsret. 1876
indlemmedes dog dette distrikt i H.-komitatet omkring
Debrec-zin. — H. brugtes senere om ung. infanteri, om ung.
Mitgeschöpf ® n,
medskabning.
Mitgift (t) f, medgift.
Mitglied (t) n, medlem.
Mitgründer ® m, medgrunder,
medgrundlægger, medstifter.
mithalten (t) holde med ; være
med paa knoget).
Mithelfer (t) m, medhjælper.
Mithilfe (t) f, medhjælp,
understøttelse, assistance.
mithin ® følgelig, altsaa.
mithridate © & (|) m, mitridat,
modgift, vendeur (m) de m.
(D kvaksalver, charlatan.
mitigable (e) som lader sig
formilde.
mitigant © formildende,
lindrende.
mitigate © lindre; formilde;
(af)dæmpe.
mitigation f) & (Î) f,
formildelse; @ ogs. lindring, lettelse.
mitigative, -atory ©
formildende; lindrende.
mitigator © formilder, lindrer,
mitiger (Î) formilde; mildne;
lindre, se m. formildes, mildnes,
lindres, m.é mild, maadeholden.
morale (f) m.ée slap moral.
mitkriegen ® faa med, faa i
medgift.
mitkundig ® medvidende,
mitlaufen ® løbe med; gaa
an, kunne passere. etw. m.
lassen rapse, snappe, nype, stjæle.
Mitlaut(er) ® m, medlyd,
konsonant.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
