Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Helleristninger ... - Ordbøgerne: M - modforestilling ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1661
Helleristninger—Helligaand
1662
myntenhed i Østerrige og Ungarn (hvor de kaldes f i liér)
— Vioo kr. østerr. = 0.756 øre n.
Helleristninger er forhistoriske billedfremstillinger,
indhugget paa jevne bergflader i Norge og Sverige,
leilighedsvis ogsaa paa større stene i Danmark. De
forekommer hyppigst i Bohusian og Smaalenene; de
nordligste h. findes dog helt oppe i Ofoten. H. fremstiller
skibs-(eller slæde-)billeder, mennesker og firføddede dyr
(hest og okse), vaaben og redskaber samt symbolske
figurer som hjul, cirkel, fodsaalefigurer og fordybede
skaaler; de forekommer dels enkeltvis, dels i grupper.
Billedernes størrelse er vekslende; menneskeskikkelserne
er gjerne fra V2 m. høie op til naturlig størrelse og
derover; tegningen er skematisk, ubehjælpsom, uden
detaljer, proportionerne undertiden forholdsvis gode.
Ind-hugningen (indslibningen) i bergfladen kan være
omhyggelig, er ofte skjødesløs. H. henføres til broncealderen,
idet de afbildede sverd, lurer o. a. viser bestemt lighed
med broncealdersfund. Deres indhold og betydning
opfattes forskjellig; maaske indeholder
h. skildringer af samtidige
begivenheder og forhold (krigstog,
strandhug o. 1.), maaske er de symbolske
fremstillinger af religiøst indhold
(har f. eks. forbindelse med
forestillinger om helfarten). — En
nordskandinavisk helleristningstype
erkjendes nu som ganske forskjellig
fra de alm. h. og maa skyldes andre
folk (finner?) i en anden tid
(sten-alderskultur?). De
nordskandinaviske h. bestaar udelukkende af helt
naturalistiske dyretegninger (elg og
ren forekommer ofte) og findes i
det nordenfjeldske Norge og svensk
Norrland. Meget lignende
dyrefigurer forekommer i Jamtland og
Herjedalen malet paa heller med
rød maling; disse er nær besiegtet
med dvretegninger i Sibirien og Ural.
Hellerström, Alfred (1863—),
SV. arkitekt. Mest bekjendt for sin
opførelse af raadhuset i Helsingborg
samt restaureringen af det gamle taarn «Kärnan^> smst.
Hellerup, ved Øresund, forstad til Kbh., hvormed
H. er forbundet ved en elektrisk sporvei. 8729 indb. (1906).
H. danner villakvarter for det velhavende kjøbenhavnske
bourgeoisi. Ved havnen ligger de store Tuborg fabriker.
Hellesens tørelement, se Galvanisk element.
Hellespo^nt(os), «Helles hav» (se Frixos), oldtidens
navn paa strædetved Dardanellerne; bekjendt ved Xerxes’
overgang mellem Sestos og Abydos og sagnet om Hero
og Leander (s. d ); paa det smaleste sted IV4 km. bredt.
Hellesund, se Gamle-Hellesund og N y-H elle sun d.
Hellesylt, dampskibsanløbssted med post og telegraf
(postaabneriet benævnes Sunnelven) ved bunden af
Sunn-elvsfjord, Sunnelven herred, Romsdals amt. Paa stedet,
der er et af Sondmørs mest kjendte turistknudepunkter,
hvorfra veie fører over til Hjørundfjorden gjennem
Norangsdalen og til Nordfjord gjennem Hornindalen, bor
der 126 mennesker i 26 huse.
Helleristninger : Del af en helleristning
ved Løherg i Gjerpen.
modforestilling—modig
Helleu [ælø’J, Paul (I860—), fr. maler, vandt sig
først et navn ved sine fajancearbeider og portræter i
pastel og begyndte 1892 som koldnaalsraderer (med
diamant paa kobberpladen), i hvilken kunstart han har
gjort sig bekjendt ved sine enkle, men raffinerede
interiører og billeder af unge kvinder.
Hellevoetsluis/>ie7a/"zi/s/øf/s7 el. H e 1 v o e t s 1 u i s,
befæstet sjøby paa øen Voorne i Nederlandene, prov.
Syd-Holland. 4152 indb. (1900). H. har en god havn, som
er i stand til at optage hele flaaden; arsenal,
navigationsskole og en vakker kirke.
Helliesen, Henrik Laurentius (1824—1900), n.
statsraad. Jur. embedseksamen 1847, bureauchef 1853
og ekspeditionssekretær 1854 i finansdepartementet,
1860—63 amtmand i Nedenes, 1862—63 stortingsmand
fra Arendal. 22 juni 1863 chef for finansdepartementet,
indtil han ved rigsretsdommen 22 mars 1884 blev
fradømt sit embede. 1885—1900 toldskriver i Kra.
Ud-merkede sig ved stor administrativ evne, betydelige
kundskaber og fast karakter; han
forblev den konservative politik, som
med rigsretsopgjøret 1883 — 84 fik
sin afslutning, ubrødelig hengiven,
og var i regjeringen en meget
indflydelsesrig personlighed.
Hellig vhebr. kadpsch, græ. hagios,
lat. sanctus\ kristeligt grundbegreb.
Benyttet om Gud betegner det hans
absolute modsætning til
ufuldkommenhed og synd. Benyttet om den
jordiske skabning ting og personer)
er grundbetydningen «udsondret fra
verden og indviet til at tilhøre Gud».
I det nye testamente benævnes de
kristne oftere «de hellige» (Rom. 1,
7; 1 Kor. 1, 2 o. s. v.), d. e. de, som
ved den Helligaands gave er blevet
delagtige i Guds rige. Paa den
anden side indeholder denne gave
i sig selv en opgave. Derfor
betegner h. ogsaa maalet for kristnes
sedelige arbeide (1 Pet. 1, 16; 1
Kor. 7, 34).
Helligaand, grundbestemmelse i det kristelige
gudsbegreb. I alm. er «aanden» det middel, hvorigjennem
Gud virker liv. Gud skaber og opholder verden ved sin
aand (1 Mos. 1, 2; Salme 33, 6). Ved sin aand tildeler
Gud enkelte mennesker særlige naadegaver (2 Mos. 31,
3 tf.; Dom. 6, 34; 1 Kong. 3, 28). Guds aand vækker
sindsforandring og helliggjørelse (Salme 51, 12 f.; Sak.
12, 10). Navnlig er dog den profetiske inspiration virket
af Guds aand (4 Mos. 11, 17. 25 f. ; 24, 2; Mark. 12, 36).
I ganske enestaaende grad skal den kommende Messias
besidde Guds aand (Es. 11, 2; 42, 1); den messianske tid
vil bringe en alm. aandsudgydelse (Joel 3, 1 f.; Ezek 36,
26 f.). — Jesus selv var lige fra undfangelsen i besiddelse
af den H. (Luk. 1, 35; Matt. 1, 18, 20); hele hans liv er
haaret af den H.s kraft (Luk 4, 1. 14. 18; Matt. 12, 28).
Den utilgivelige synd bestaar i at trodse og spotte aanden
(Mark. 3, 28 f., jfr. Hehr. 10, 29). Aandens gjerning er
at virke det nye liv (gjenfødel.sen ; Joh. 3, 5 f.). Først
dency, dismay, dejection — ®
découragement, abattement m.
modforestilling — (t)
Gegenvorstellung f - (e) remonstrance(s)
— objection, remontrance f.
modgang — (t) Missgeschick,
Unglück n - @ adversity — (f)
adversité, contrariété, infortune f;
revers m (de fortune), mauvaise
fortune f.
modgift - (t) Gegengift n
-@ antidote, counter poison - ®
antidote, contrepoison m.
modhake - ® Widerhaken m
— (e) barb; (forsynet med m.)
barbated — ® croc(het) m; (paa
pil) barbe f.
modicité ® f, ringhed,
ubetydelighed, billighed.
modicum liden del, smule.
modifiable (g & (g som lader
sig ændre, modificere.
modificatif (?) (gram.) nær
mere bestemmende, (terme) m.
m, bestemmelsesord,
modification (é) & ® f, modi
fikation, forandring,
indskrænkning, lempning; nærmere
bestemmelse. m. of the vowel ©
vo-kalomlyd.
modificere — ® modifizieren
— (e) modify — ® modifier.
modifier modify
modificere, torandre, ændre; mildne,
formilde, formindske, indskrænke;
(gram.) bestemme nærmere;
omlyde.
modifizieren (î) modificere,
modig — ® muUg, herzhaft —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
