Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hemicykel ... - Ordbøgerne: M - moirer ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13
Hemîcy’kel—Hemnes
14
medens den anden er blind. Optræder samtidig paa
begge øine og skyldes forskjellige hjernesygdomme. Alt
efter disses sæde kan h. dels være «homonym», dels
«heteronym». I første tilfælde er f. eks. høire halvdel af
begge øines synsfelter blind ; i sidste er høire halvdel blind
af høire og venstre af venstre øies synsfelt eller omvendt.
Hemicy^kel (græ.), halvkreds; h emicy kl isk,
halv-kredsformet.
Hemiedrï, se Krystal.
Hemimorfï kaldes en hos visse krystalgrupper
optrædende egenskab, som bestaar i, at krystalfladerne er
forskjellige ved de to modsatte ender af en symmetriakse.
Hemimorfi’t, se Kiselzinkerts.
Hemiopî, se Hemianopsi.
Hemipödii, se Turn i ci dæ.
Hemiprismer og h e m i p y r a m i d e r kaldes
krystalformer, som kan atledes af flerkantede prismer og
pyramider ved at udelade det halve antal af fladerne.
Hemiptera, se Halvvingedækkede.
Hemisfære (græ.), halvkugle; se ogsaa Hjerne.
Hemisti^chion (græ.), halwers.
Hemligt utskott er i Sverige betegnelsen for de
møder, kongen ifølge forfatningen kan sammenkalde af
rigsdagen udenfor dennes sedvanlige sammentræde til
«med ham at overlægge om sager, dem han finder bør
hemmeligholdes». Taushedsed afkræves. De deputerede
i h. u. kan ikke fatte beslutninger, men blot afgive
udtalelser i de dem forelagte spørsmaal. H. u. har flere
gange været sammenkaldt angaaende unionspolitiske
spørsmaal, sidste gang vaaren 1905.
Hemmelige fonds el. h. udgifter er i almindelighed
bevilgninger givet for diplomatiske eller politiretslige
formaal, og som ogsaa i lande med fri forfatning er
undtaget fra den almindelige kontrol af (statsrevisionen), og
om hvis anvendelse intet offentliggjøres i statsregnskabet.
Hos os findes en saadan bevilgning (f. t. 30 000 kr.) paa
udenrigsdepartementets budget; om dens anvendelse
gives kun meddelelse til regjeringen.
Hemmelige lægemidler, se Arkana.
Hemmelige retter, se Femgerichte.
Hemmelige videnskaber, fællesbetegnelse for alkemi,
astrologi, magi, nekromanti, djævlebesvergelse o. 1.
skin-videnskaber, som grunder sig paa overtro eller paa
uforstaaede og feilagtig opfattede fysiske og aandelige
kræfter. H. v.s udøvelse blev holdt hemmelig; deraf
navnet. H. v. kan inddeles i fire store grupper. 1.
Astrologi (s. d.), 2. alkemi (se Kemi), 3.
spaadoms-videnskaberne, som af tilfældige tildragelser,
bevægelser, handlinger eller ved tilveiebringelse af
clairvoyante tilstande kan skafl’e oplysning om fremtiden og
det skjulte, 4. t eu r gi, besvergelse af aander og
dæmoner ved gudernes hjælp. Fra oldtiden og den europæiske
middelalder har vi en mængde skrifter omhandlende de
h. v. Saaledes astrologisk-teurgiske tavler fra Ninive og
dødebøger fra Ægypten. En samlet fremstilling giver
H. C. Agrippa i sit verk «De occulta philosophia» (Köln
1530—33). Se Okkultisme.
Hemmestveit, Mikkel og Torjus, se Skiløbning.
Hemmingsen, Niels (1513(el.ll)—1600), d. teolog,
studerede i Wittenberg, ansattes 1543 ved universitetet
i Kbh. som prof. i græsk, 1545 prof. i dialektik, 1553 i
moirer—moitir
teologi, afsat 1579, død som kannik i Roskilde. Med
fuld ret bar han æresnavnet «Danmarks alm. lærer»; thi
neppe nogen anden mand har saaledes som han i sin
levetid ledet og behersket aandslivet i sit land. Som
skribent nød han europæisk berømmelse, hans skrifter
eftertryktes i stor stil i udlandet. Han er paa en
vis maade fader til videnskaber som den teologiske
etik («Enchiridion theologicum» 1557) og naturretten
(«De lege naturæ» 1562). I teologien var han helt
Melanchtons discipel og prægede i samme retning sin
tids danske prestestand. Men som sin lærer stod han
formidlende overfor de reformerte, og i sit store
«Syntagma» (1574) udtalte han sig kalvinsk i nadverlæren.
Under tryk fra Sachsen aftvang Fredrik H ham en
tilbagekaldelse, og et nyt sachsisk og mecklenburgsk
pres førte til, at han blev afsat. Det skulde være «paa
en tid lang», men blev for bestandig.
Hemmingstedt, landsby i Ditmarsken, mellem
Meldorf og Heide. Paa fremrykningen mod den blev 17
feb. 1500 den dansk-holstenske hær tilintetgjort af
bønderne nær Daund-Düwels-Warf. 1559 omgik Johan
Rantzau stillingen ved H. og angreb Heide nordfra.
Hemnes, herred i Nordlands amt omkring den midtre
del af Ranenfjorden, 1692.46 km.^- med 4743 indb.; 2.94
pr. km.’^ Herredet, der svarer til H. prestegjeld med
H. og Korgen sogne, udgjør sammen med det
østenfor-liggende Mo herred det egentlige Ranen. Det omfatter
partierne omkring Ranenfjorden med bifjorde (Elsfjorden,
Sørfjorden m. ti.) og strækker sig fra Svartisens sydlige
udløber Høgtuvbræen (1291 m.) i nord til Okstinderne
(1907 m.) i syd. Naturen er særlig i herredets sydlige
del, annekset Korgen, vakker og vekslende med frodige
dale og vikle tinder med is og sne. Særlig er den nedre
del af Røsaaens dalføre imponerende: frodig vegetation,
Røsaaens mægtige vande i fald og stille slyng,
Okstin-dernes majestætiske tinder i øst og de elegante Lukttinder
(1344 m.) m. fl. i vest. Af arealet opgives 16.7 km.^ at
være aker og eng, 200 km.^ skog (blandet løv- og
naale-skog), resten er udmark, snaufjeld, indsjøer (ferskvand
ialt 80.4 km.^) is og sne. Den vigtigste næringsvei er
jordbrug (kvægavl), der er flere steder udmerket
jordsmon og havnegange, og udslaatterne er fortrinlige. Særlig
er Korgen og Leirskardalen udmerkede jordbrugsdale.
3 meierier. lait opgives der at være 76 000 maal
dyrkbar, udj^rket jord; deraf er 30 000 maal myr. Staten
eier 6540 ha. produktiv skogmark inden dette herred.
Fiskeriet er ikke af synderlig betydning. Udbyttet for
laks og sjøørret opgives i 1907 til 1100 kr. Røsaaen er
en udmerket lakseelv. Inden herredet er der adskillige
sagbrug og høvlerier, og der foregaar en betydelig
baad-byggervirksomhed. Den kjendte nordlandsbaadstype
«ranværingen» bygges i disse trakter. Der er adskillige
forekomster af metaller (kobber og jern), der dog endnu ikke
har ført til nogen drift. Ligeledes er der flere forekomster
af nyttige bergarter, kalksten, marmor, klæbersten m. m.
Bebyggelsen grupperer sig langs kysten og opefter
dalførerne. Ved det fremspringende nes H.-ber get (s. d.)
er bebyggelsen samlet i en tæt husklynge. Ved lokalskib
til Sandnessjøen staar distriktet i dampskibsforbindelse
med kyst-hurtigruten. H. sparebank, oprettet 1878.
Antagen formue (1908) 1 913 300 kr., indtægt 636 520 kr.
moirer (?) vatre,
mois (D m, maaned(spenge),
-sgage ; (maanedlige)
husholdningspenge, lommepenge.
moise @ slags pandekager;
æblevin.
moise ® f, bindebjelke.
moiser (f) binde, befæste,
moisi ® muggen, skimlet, let;
m, mug, skimmel.
moisir (f) gjøre muggen ; se m.
mugne, skimle.
moisissure (î) f, mug,
skimmel.
moissine (|) f, vingren.
moisson (f) f, slaat, skur, høst;
(fig.) høst, udbytte, faire la m.
slaa, skjære.
moisonner ® høste, slaa,
skjære; indhøste, bjerge; (fig.)
høste; nedmeie.
moissonneur (f) m, slaattekar.
moissonneuse (?) f, slaa-,
meiemaskine.
moist (ê) fugtig. m.-sugar
farin.
moisten @ fugte, væde; blive
fugtig.
moistener @ fugtemiddel.
moistness, -ure (e) fugtighed,
væde.
moite ® fugtig, klam.
moiteur (î) f, fugtighed,
klamhed.
moitié ® f, halvdelen, det halve,
être de m. avec q. være halvt
med en. à m. halvt. à m.
chemin halvveis, paa halvveien,
moitir ® fugte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
