Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hendriksen ... - Ordbøgerne: M - molestation ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17
Hendriksen—Henner
18
Hendriksen, Peder Leonard (1859—), n. sjømand
og polarfarer. Født i Tromsø- tog 14 aar gl. hyre paa
Ishavet, hvor han vedblev at færdes som harpunerer,
senere som skipper. Forliste 1888 paa Novaja Semija.
Deltog i «Fram»-ekspeditionerne med Nansen 1893—96
og med Sverdrup 1898—1902. Fyrbetjent paa Andenes
siden 1907.
Hendriksen, Rasmus Frederik (1847—), d.
xylograf, etablerede sig 1870 i Kjøbenhavn efter en grundig
uddannelse og har vundet anseelse ved sine udmerkede
træsnit. Han har saaledes skaaret de fortræffelige
klicheer til den illustrerede udgave af Asbjørnsens eventyr.
Ogsaa for dansk bogkunst har H. havt stor betydning
ved sin energi og dygtighed. 1888 stiftedes efter hans
initiativ Foreningen for boghaandverk, som siden 1893
afholder en udmerket og meget fortjenstfuld skole.
Hendschel, Albert (1834—83), t. maler, har udført
en række mindre betydelige romantiske genrebilleder.
Derimod er hans humoristiske tegninger fra folkelivet
meget elskværdige og har indbragt ham stor popularitet.
Hengelo, by i Nederlandene, provinsen Over-Ijssel,
13 km. s.s.ø. for Zutfen; 14 968 indb. (1900). H. har
spinderier og væverier og statsbanernes
reparations-ver ksted.
Hengist og Horsa, «hingst» og «hors», hed ifølge
Beda to jydske brødre, som aabnede anglers og sachsers
erobring af Britannien, 445 e. Kr. Navnene ansees vistnok
med rette som mytiske.
Hengstenberg, Ernst Wilhelm (1802—69), t.
teolog, fra 1826 prof. i Berlin, en af de mest
indflydelsesrige forkjæmpere for den ortodoks-lutherske teologi i
første halvdel af 19 aarh. Af hans skrifter kan nævnes
«Ghristologie des alten Testaments» (3 bd., 1829—35),
«Beiträge zur Einleitung ins Alte Testament» (3 bd ,
1831—39) foruden kommentarer over Salmerne,
Johannes’ evangelium og Johannes’ aabenbaring (1869—71);
endelig «Die Weissagungen des Propheten Ezechiel» (2
bd., 1867—68). Kirkelig indflydelse øvede han navnlig
som redaktør af «Evangelische Kirchenzeitung», hvor
han urokkelig, men ofte advokatorisk, bekjæmpede sine
modstandere, særlig enhver form af rationalisme.
Hénin-Liétard [enæ’-ljetdr], bv i Frankrige, depart.
Pas-de-Calais, Artois; 12 129 indb. (1901). H. har
kulgruber, metallurgiske verksteder og glasfabriker.
Hënle, Friedrich Gustav Jakob (1809—85), t.
læge; fra 1852 til sin død professor i anatomi og fysiologi
i Göttingen. Berømt baade som lærer og forsker,
opdagede cylinderepiielet i tarmkanalen, var den første,
der gav en nøiere skildring af hornhinden og paaviste
de efter ham opkaldte slynger i nyrekanalerne etc.
Henley [hénlij, William Ernest (1849 -1903),
eng. kritiker og digter. Udgav forskjellige tidsskrifter
og originale digtsamlinger: «Book of verses», «Hawthorn
and lavender»; betydeligst er han som kritiker: «View^s
and reviews: literature», «Views and reviews: art»,
«London types».
Henley-on-Thames [hénli-on-temzj, by i England,
grevskabet Oxford, ved Themsen nedenfor Reading,
be-kjendt for de store kaproninger, der aarlig foregaar i
juli maaned; 5984 indb. (1901).
Henley’s udlader, se Elektrisk udlader.
molestation—mollir
Henna el. E n n a, i oldtiden en by paa Sicilien, nu
Gastrogiovanni, i en frugtbar egn. Demeter og Persefone
dyrkedes særlig; Demeter skulde efter et sagn her have
opfundet korndyrkningen, og Persefone fra en eng i
nærheden være bortført af Hades til underverdenen.
Som fæstning spillede H. af og til en rolle i krigene,
navnlig da den i slavekrigen blev besat af Eunus og
først efter 2 aars beleiring erobret af romerne.
Henna, alkannarod, se Alkanna.
Henne am Rhyn, Otto (1828—), schweiz. historiker,
fra 1859—72 og efter 1883 arkivar i St. Gallen; 1872—
83 journalist. Har skrevet talrige især kulturhistoriske
verker, saaledes «Geschichte des Schweizervolks» (3 bd.,
3 opl. 1878), «Allgemeine Kulturgeschichte» (7 bd., 2 opl.
1877—97), «Kulturgeschichte des deutschen Volks» (2
bd., 3 opl. 1902).
Henneberg, Richard (1853—), sv. hof kapelmester,
pianist og komponist. Medlem af Stockholms
musikakademi, tysk af fødsel. Ledede en kortere tid
Musikforeningen i Bergen og var senere efterhaanden
kapelmester ved Mindra teatern. Nya teatern og operaen i
Stockholm. Operaen «Drottningens vallfart», balletten
«Undina», musik til Ibsens «Brand», Strindbergs
«Lycko-Pers resa» m.v., kammermusik, pianomusik, kor, solosange.
Henneberg, Ru d ol f (1825—76), t. maler, uddannet
først ved akademiet i Antwerpen, senere under Couture
i Paris og udviklede herunder en sans for det store
maleri, som han yderligere befæstede ved studieophold
i Italien. Hans romantiske figurbilleder har et litterært
og høistemt præg.
Henneberg, tidligere tysk grevsk. omkring Werras
nedre løb i det nordlige Franken, opkaldt efter slegtens
stammeslot. En af siegten, Berthold VII (d. 1340)
udmerkede sig som Ludvig af Bayerns trofaste hjælper i
kampen med pavemagten. En anden greve af H., Johan,
traadte 1334 i tjeneste hos prins Otto af Danmark,
der gav ham øen Mors i pant. Siegten uddøde 1583,
og landet tilfaldt Hessen og Sachsen.
Hennebique [ænhi’k], jernbetonsystem, som mere
end moniersystemet er anvendeligt paa større bygverk.
Hennebont [œnbô’], by i Frankrige, departementet
Morbihan, 15 km. ovenfor Blavets udløb i havet; 6489
indb. (1901). H. har en smuk gotisk kirke, havbad,
skibsbyggeri og var 1300—1500 en vigtig fæstning,
Hennegau, se H ai naut.
Hennequin [œnkœ’J, Alfred Néoclès (1842—87),
fr. dramatiker, af belgisk herkomst, ingeniør ved Belgiens
statsbaner, fik i Brüssel opført nogle lystspil, kom saa
til Paris i anledning af et sporveisforetagende; gik der
over til litteraturen (noksaa friske lystspil og operetter)
og slog igjennem med «Le procès Vauradieux» og det
endnu mere bekjendte «Les dominos roses». Med A.
Millaud skrev han «La femme à papa», «Niniche» og«Lili».
Henner/’æ/? æ/7, Jean Jacques (1829—1905), fr. maler,
vandt i sin ungdom Romerprisen og modtog under det
paafølgende studieophold i Italien afgjørende indtryk af
det venetianske maleri og Correggio. Han har malet en
række bløde, maleriske kvindefigurer, som i sin tiu brød
med den kjølige, klassicistiske behandling af
menneskelegemet. Ogsaa hans religiøse kunst udmerker sig ved
tilsvarende egenskaber.
molestation © & (f) f, molest,
fortræd, overlast; plageri.
mole-track @ muldvarpegang.
molette ® f, farveriver, -sten;
(apotelt) rivekugle; sporehjul.
mole-warp (e) muldvarp.
Molke ® f, Molken pi, myse,
valle.
Molkerei ® f, meieri.
molkicht, molkig ® myse-,
valleagtig.
Moll (t) m, mull (tøi); n, mol.
mollasse (Î) klabset, slap; m,
slap person.
molle se mou.
mollement ® blødt,
skjødesløst; mat, slapt, svagt; blødagtig,
mollesse (?) f, blødhed,
lindhed; skjødesløshed (parret med
ynde); mathed, slaphed, svaghed;
blødagtighed.
mollet, -te (Î) blød, lind. œuf
m. blødkogt eg. pain m.
franskbrød.
molleteur (f) m, eggekoger.
molletière (f) f, (mil.)
(læder)-gamasche.
molleton ® m, multum (tøi).
mollient (g blødgjørende,
lindrende.
mollification © &
blød-gjørelse; © lindring, formildelse,
mollifier mollify © blød-
gjør-, © lindre, formilde,
mol lig ® blød, hyggelig,
mollir ff) (sjøudtr.)fire, slakke;
blive mat, slappes; løie af, stilne;
(fig.) give efter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
