Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Herakleia ... - Ordbøgerne: M - monomani ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
35
monotype—montant
norske konges skjoldmerke, Haakon Haakonssøn og Skule
førte begge løven, men som personligt vaaben. Erik
Magnussøn tilføiede St. Olavs øks, og fra Haakon
Magnussøns tid, ca. 1300, fremtræder den kronede løve med
øksen som kongens og rigets vaaben, bliver tillige
rigs-fane og har altid været det siden, om end farverne til
sine tider har været varieret («Magnus Barfods
løvebanner » o. 1. er uhistorisk; anakronismen skyldes Snorre).
— Et vaabenskjold er et ved visse figurer og farver
særtegnet skjold; af betydning kan ogsaa være den over
skjoldet anbragte hjelm (eller krone) med egne
hjelmprydelser. Skjoldets ydre form eller omrids veksler
med tidens stil (gotik, renaissance, rokoko) og kan vise
nationale eiendommeligheder. Faste og yderst
detaljerede regler opstilledes allerede i middelalderen for
skjoldets udstyr; denne teoretiske udformning af h. og
indførelsen af en bestemt terminologi foregik omtrent
samtidig i Frankrige og Tyskland; de øvrige lande har
væsentlig uforandret optaget h. fra dem. Til at særtegne
vaabenskjoldet, dets bund og de derpaa anbragte figurer,
anvendtes metallerne guld og sølv samt farverne rødt,
blaat, grønt og sort; guld kan gjengives ved gult, sølv
ved hvidt, disse regnes dog ikke derfor blandt farver.
Videre anvendtes pelsverk (hermelin, zobel) samt sjeldnere
purpur og naturfarver (kjødfarve f. eks.). En hovedregel
er, at metal ikke anbringes paa metal, eller farve paa
farve, men derimod metal paa farve, farve paa metal;
en gylden løve altsaa aldrig paa sølv, en rød løve aldrig
paa blaat. Undtagelser forekommer, og regelen gjælder
Herat—Herbarium
36
Purpur. Sølv. Guld. Sort. Grønt. Blaat. Rødt.
Heraldisk farvebetegnelse.
ikke alle skjoldets dele. Ved gjengivelse af et
vaabenskjold i tegning uden farver anvendes, fra 17 aarh. af,
en bestemt skrafering, hvorved sølv betegnes ved blankt
felt, guld ved punktering, rødt betegnes ved lodrette
streger, blaat ved vandrette, grønt ved skraastreger fra
heraldisk høire til venstre, purpur ved skraastreger den
modsatte vei, sort ved korsskrafering. — Skjoldfigurerne
falder i to hovedgrupper: de retlinjede saakaldte
herolds-figurer og de mere eller mindre stiliserede eller
naturalistiske billedfremstillinger hentet fra dyreriget (som løve,
ørn), planteriget (lilje), himmelverdenen (stjerne,
halv-maane), fantasiverdenen (enhjørning) eller den
menneskelige produktion (taarn, krone, sverd, øks). Figurernes
ordning paa skjoldet, dettes opdeling o. 1. er i h. høist
regelbundet, og ved beskrivelser benyttes stadig den
middelalderlige terminologi, hvor høire og venstre
opfattes i forhold til den, som tænkes bærende skjoldet,
ikke i forhold til betragteren. Heraldisk høire er derfor
til venstre for beskueren og omvendt.
Herat. 1. Den nordvestligste provins i Afghanistan,
grænser i vest til Persien, 160 000 km.^ med 754 000
indb. Mellem de vestlige udløbere af Hindukusj,
Paropa-misus og Sefid-kuh, flyder landets hovedelv, Heri-rud,
mod vest. Landet er i nord og øst opfyldt af fjelde.
Klimaet er udpræget indlandsklima. Sommerens tryk-
kende hede mildnes lidt ved de da herskende
vestenvinde; temperaturen om vinteren kan synke lige ned
til -t-19’^, og sneveir er ikke sjelden, sneen bliver dog
liggende høist 14 dage. Dalene er ved kunstig vanding
blevet frugtbare, og der dyrkes korn, safran, frugter,
især ferskener og aprikoser, og avles lidt silke. Beboerne
bestaar i de sydlige flade egne af tadsjiker, turkmener
og jøder. I nord bor de tyrkiske kisilbascher, der taler
en iransk dialekt, de mongolske hazara og aimaker, —
2. Hovedstad i denne provins, ligger paa 34 ° 22 ’ n. br.
og 62 ° 3 ’ 0. 1. f. Grw., 922 m. o. h., i Heri-ruds vakre
og frugtbare dal, 6 km. n. f. elven. Byen danner en
noget aflang firkant og forsvaredes tidligere af en 12—18
m. høi jordvold og en mur med 150 taarne; nu er den
ved engelsk hjælp sterkt befæstet. Den har fem porte
og fire hovedgader. Med undtagelse af hovedgaderne har
byen et dystert udseende med smudsige, krumme gader
og forfaldne huse. Fra Heri-rud fører 9 kanaler til
byen, og dalen er derfor fuld af haver og vinbjerge,
heraf navnet «byen med de hundrede tusen haver». H.s
omegn med dens mange storartede ruiner vidner om
byens tidligere storhed, da den skal have havt 1.5 mill.
indb.; nu har den blot 50 000. Disse tilhører
forskjellige stammer, persere, afghanere, tadsjiker, belutsjer,
hinduer og jøder. Byen betragtes som nogel til
Afghanistan og Indien fra vest og er af stor betydning saavel
i kommerciel som strategisk henseende, — H. stod 1510
1715 under Persien, derefter under Afghanistan, blev,
efter flere gange at være blevet gjenerobret, selvstændigt
rige 1823 og erobredes 1862 af Dost Muhammed og har
siden den tid tilhørt Afghanistan.
Hérault [erå’], departement i det sydøstlige
Frankrige, udgjør en del af Languedoc; 6224 km.^ med 482 779
indb. (1906). H. gjennemstrømmes af Aude, Orbe, H.
og Lez og gjennemskjæres af Ganal-du-midi og
Ganal-des-Étangs. Det deles i fire arrondissementer:
Montpellier, Béziers, Lodéve og St. Pøns. Hovedstad Montpellier.
Hérault de Séchelles [erå’ dd sesæl], Marie Jean
(1759—94), fr. revolutionsmand af adelig byrd, meget rig
og før 1789 velseet ved hoffet. Kastede sig, henrevet af
idealitet, 1789 ind i revolutionen, deltog i Bastille-stormen
14 juli. Medlem af den lovgivende forsamling og af
konventet. Sluttede sig til Danton og var en tid medlem af
velfærdsudvalget, men uenig med Robespierre.
Guillotineret sammen med dantonisterne 5 apr. 1794.
Herbarium, samling af tørrede, «pressede» planter.
I større h. er den pressede plante, som bør være et
t3^pisk eksemplar, visende alle plantens organer, anbragt
paa et ark hvidt og noget stivt papir og fæstet til dette
ved smale, gummierede papirstrimler. Til arket er der
fastklæbet en etiket med plantens navn og med andre
angivelser, som findested, datum og finderens navn. H.s
ordning kan ske efier forskjellige principer. Et
videnskabeligt h. er gjerne ordnet efter et naturligt
plantesystem, saaledes at beslegtede planter lægges sammen.
Plantearkene anbringes i omslag eller æsker, f. eks. de
til samme siegt hørende arter i én æske, og det hele
h. opbevares i skabe eller hylder. H. maa altid beskyttes
godt mod fugtighed og angreb af insekter, mod de sidste
ved særlige midler, som sublimat, naftalin eller andet.
H. findes ved alle større botaniske haver, muséer og
monotype © ensartet,
mons ® m = monsieur, min
herre.
monseigneur ® m, pl
mes-seigneurs hans, Deres høihed,
høiærværdighed ; naadige herre,
m. de Paris erkebispen af Paris.
monsieur (f) m, pi messieurs
herre, hr.
monsoon © monsun.
monster, monstre (Î) m,
Monstrum (t)n, monstrum, uhyre,
vanskabning, misfoster; afskum,
utyske.
monstrous ©, monstrueux
(î) monstrøs, uhyrlig; kolossal,
vældig; afskylig, hæslig.
monstrosity
monstruosité ® f, monstrøsitet, uformelig-
hed, misdannelse, uhyrlighed;
afskylighed, vederstyggelighed.
monsun — (T) Monsun m —
(e) monsoon — (?) mousson f.
mont (f) m, fjeld; (fig.) haug,
dynge. promettre des m.s
d’or love guid og grønne skoge.
Montag ® m, mandag,
montage (?) m, opbæring;
(tekn.) opstilling, op-,
sammensætning, montering; indfatning.
montagnard (g fjeld ; m,
fjeld-bo; medlem af «bjerget».
montagne (?) f, fjeld, aas. m.s
(pi) russes rutschebane, kje
ke-bakke.
montagneux (f) fjeldrig, fjeld-,
montant ® stigende,
op(ad)-gaaende; høihalset (kjole); op-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
