Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Herenthals ... - Ordbøgerne: M - monumental ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Moor beere -moot-case
43
Herkomer—Hermafroditi^sme
44
med lierkogame blomster er f. eks. stedmorsblomst,
marihaand og salvie, der alle bar særegne indretninger
i blomsten, som vanskeliggjør selvbestøvning.
Herkomer, Hubert von (1849—), eng. maler, f. i
Bayern, men fra barneaarene bosat i England, hvis kunst
han helt tilhører. H. har
havt en glimrende
løbebane; han har været
professor ved
universitetet i Oxford, medlem
af akademiet, titulær
bayersk professor og
meget andet. Sit
kunstneriske ry har han dog
vundet ved sine store,
elegant og dæmpet malte
genrebilleder, delvis fra
nutidslivet og delvis af
historisk indhold, og de
mange flotte portræter,
hvori han har skildret
eii række af Englands
første mænd. H. har
ogsaa vundet navn som
raderer og har
opfundet en ny raderemetode
(herkotypi).
He’rkules (Hercules), se Herakles
He’rkules’ søiler, i oldtiden beteguelse for de to
forbjerge s. og n. f. Gibraltarstrædet, efter sagnet reist af
Herakles (s. d.), da han paa sin vandring var kommet dertil.
Herkülisk (græ.), kjæmpemæssig, kraftig; et h. arbeide,
et kjæmpearbeide.
Herlighed bruges som betegnelse dels for saadanne
rettigheder, der ved salg af fæstegods er forbeholdt
eieren, dels for saadanne indtægtskilder o. 1., som
udenfor det alm. tilligger en eiendom (f. eks. laksefiske).
Herlufsholm, i Sorø amt, straks n. f. Næstved, i en
smuk park paa Susaaens Vestbred; lærd skole og
op-dragelsesantalt, hvortil hører jordegods og stor kapital.
H. hed først Skovkloster og var et benediktinerkloster;
kom ved reformationen til kronen og derfra (1560) ved
mageskifte til Herluf Trolle og hans hustru Birgitte
Gjøe, som omdannede Skovkloster til en skole (1566).
Denne lededes længe af «skoleherrer» af stifternes æt
og har endnu en adelig forstander. I den gamle
klosterkirke hviler stifteregteparret (marmorsarkofag med deres
skikkelser i alabast) samt de to skoleherrer historikeren
Arild Huitfeldt og Marcus Gjøe (pragtfuldt gravmonument).
Herlø, 1.62 km.’^ stor, græsbevokset ø ved indløbet
af H." og Hjeltefjorden, n.v. f. Bergen, H. herred. Paa
sydspidsen af øen, hvor H. hovedkirke ligger i en gruppe
huse, bor der 103 mennesker, væsentlig fiskere (striler),
i 21 huse; her er postaabneri og dampskibsanløb. I
nærheden befæstningsanlæg. Se ogsaa H. herred.
Herlø, herred i Søndre Bergenhus amt, straks n.v. f.
Bergen, 112.33 km.^ med 3414 indb.; 31.74 pr. km.^
Herredet, der svarer til H. prestegjeld og sogn, bestaar
udelukkende af nøgne øer og holmer ytterst mod havet,
vestenfor Bergen. Øerne er opfyldt af træbare, for det
meste lave fjeldknauser, der i Eisfjeldet paa Holsnø
Hubert von Herkonier.
(Selvportræt.)
naar op i 315 m. Den ytterste række af øer, Sælø,
Blomø, Toftø m. fl., ligger paa rad som et bolverk mod
havet, adskilt fra de indenforliggende store øer, Holsnø
og Askø, ved den brede Hjeltefjord. Holsnø og Askø
er igjen skilt ved den forholdsvis trange H.-fjord, der
i den ytre (nordvestlige) del er opfyldt af en række
mindre øer, hvoriblandt den grønne lille H., hvor
kirken er beliggende, og efter hvilken herredet har faaet
sit navn. Af arealet opgives 7.8 km.^ at være aker og
eng og ca. 1 km.^ skog. Der er udstrakte torvmyrer;
men forøvrigt er jordsmonnet karrigt. Herredet er et
udpræget fiskerdistrikt, og befolkningen hører til de
fra Bergens fisketorv bekjendte havstriler eller fiskestriler.
Udbyttet af fiskerierne var for 1908 84 020 kr., hvoraf
over halvparten eller mindst 46 000 falder paa fiske med
daglig omsætning i Bergen. Paa nordvestspidsen af
Holsnøen ligger Skjelanger fyr. Inden herredet er et
mindre møllebrug. Der er gjort en del oldfund fra den
ældre og yngre jernalder. Antagen indtægt 1908 336 650
kr., formue 1 040 600 kr. Ved Herløgruppen er
befæstninger til beskyttelse af Bergen.
Hermafroditt, se H er m afr od i tis me.
Hermafroditi’sme, androgyni, tvekjønnethed,
betegner i sin almindelighed forekomsten af saavel hanlige
som hunlige kjønsorganer eller -karakterer hos et og
samme individ, hvadenten de er fuldt udviklet eller ikke.
Man adskiller en sand og en falsk h. Ved den sande
h. udvikles hos samme individ baade hanlige og hunlige
kjønsceller, enten i fælles, blandede eller i særskilte
kjønskjertler. De to slags celler kan enten modnes
til forskjellig tid eller samtidig; i sidste tilfælde er
muligheden for selvbefrugtning givet, og en saadan synes
ogsaa at finde sted hos visse snyltedyr; langt hyppigere
finder man dog inden dyreriget, at to hermafroditer
gjensidig befrugter hinanden (mange fladorme,
medemarken, mange fugle). Denne sande, effektive h , hvor
begge slags kjønsceller naar frem til modenhed,
forekommer hos større og mindre grupper inden alle rækker
af hvirvelløse dyr; blandt hvirveldyrene findes den normalt
kun hos ganske enkelte benfiske; derimod forekommer
ikke ganske sjelden hos lavere hvirveldyr en sand, men
rudimentær h., hvor vistnok begge slags kjønsceller
anlægges, men kun den ene naar frem til modenhed. En
h. af denne natur synes at danne regelen hos slimaalene.
Effektiv h. forekommer dog ogsaa som en forholdsvis
hyppig variation hos flere typisk særkjønnede former
blandt de lavere hvirveldyr. Hos høiere hvirveldyr og
mennesker er sand h. en yderst sjelden anomali, som
vistnok kun forekommer i den rudimentære form. Det
forhold, at h. er mere alm. hos lavere end hos høiere dyr,
kunde tyde paa, at den betegner en mere primitiv
fylogenetisk ældre tilstand end særkjønnethed ; dette er
imidlertid ikke tilfældet. H. maa vistnok ansees som
en tilpasning til særlige forhold, som spredt levevis,
ringe eller ingen bevægelighed, snylteliv. Langt oftere
end den sande h. paatræffes hos høiere hvirveldyr og
mennesker den saak. falske h. (pseudo-h.), hvor der
kun anlægges én slags kjønsceller, medens de øvrige
kjønsorganer i mere eller mindre fremtrædende grad
viser det andet kjøns karakterer. Med hensyn til
oprindelsen af den falske h. er at merke, at kjønsveiene
Moorbeere (t) f, skintryte,
mikkelsbær.
moorberry (e) tranebær,
moor-cock, -game @ britisk
rype, morype.
Moorente (t) f, myrand.
moor-fowl © barfugl,
skog-høns.
Moorheide (t) f, røslyng.
moor-hen @ rødblisset rikse.
mooricht,moorig ® myrlændt.
mooring @ fortøining; (pi)
moringer, fortøininger.
moorish, moory © myr- ;
myrlændt; maurisk.
moor-land © myrland.
Moorrauch ® m, ølrøg.
Moorvogel (t) m, blishøne.
Moos ® n, (torv)myr; mose;
mynt, penge, grunker.
Moossämmerling (t) m,
sivspurv.
Moosblume (t) f, smørblomst,
moose © (amerikansk) elg.
moosgrau (t) mosgroet,
gammel og graa.
moosgrün (î) mosgrøn.
moosicht, moosig (t)
mosgroet, -klædt; mosagtig.
Mooskuh (t) f, -ochs, -reiher
m, rørdrum.
Moosrose (t) f, mosrose.
Moossperling (î) m =
Moossämmerling.
moot © afhandle, diskutere;
diskussion; stridsspørsmaal;
forsamling; træstamp ; (adj) omtvistet,
uafgjort, omstridt.
moot-case, m.-point © gjen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
