Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hermafroditos ... - Ordbøgerne: M - mooter ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
47
He’rmelin—Hermetikk
48
morailles—morastig
som gudenavnet Hermes, og støtter med hans billede
opstilledes fra gammel tid paa befærdede steder. H.
svarede egentlig til en hel statue; kjønstegn var oftest
angivet, og armene betegnet ved korte fremspring paa
siderne. H. var hellig, og da Alkibiades beskyldtes for
at have molesteret en mængde af dem i Athen, gav det
anledning til den store hermokopideproces (s. d.). I
senere tid fremstilledes saavel andre guder som mennesker
i h.-form, og heraf udvikledes efterhaanden busten.
He’rmelin, Olof (1658—1709 el. 12), sv. embedsmand ;
1689 prof. i Dorpat, 1699 historiograf; var ved hæren i
Lifland Sveriges pennefører imod Ruslands og Polens
manifest og brugt i mangehaande hverv. H. adledes
1703, blev 1705 statssekretær og kancelliraad og fulgte
Karl XII i krigen. Ved Poltava brændte han
feltkancel-liet, foråt det ikke skulde falde i russernes hænder, og
tsar Peter, som var meget forbitret paa H., skal straks
have ladet ham nedhugge. Efter andre kilder døde H.
først 1712 i rus. fangenskab.
He’rmelin, Samuel Gustaf, friherre (1744—1820),
sv. kartograf, bergembedsmand. Gjorde sig fortjent ved
sit resultatrige arbeide for udnyttelsen af Norrbottens
malmrigdomme og grundlagde den svenske kartografi
ved sine «Geografîska chartor öfver Sverige i fyra
af-delningar», i menneskealdre
det bedste kartverk over
landet. Ogsaa som medlem af
rigsdagen indtog H. en
fremskudt stilling, agtet af alle
for sit fædrelandssind og
noble tænkesæt.
Hermelm, røskat, liden
maar. Om sommeren
brunlig oventil, gul under. Om
vinteren er den i nordlige
lande helt hvid med helt sort
halespids. Vinterskindet
bruges som pelsverk. H.s-kaaben
var i ældre tider tegnet paa
fyrstelig og kongelig
værdighed. Der bringes ca. 400 000
skind aarlig paa markedet.
Hermeneutisk, den videnskab, som fremstiller
prin-ciperne for den hellige skrifts fortolkning (se Eksegese).
Hermenigild (d. 585), sp. kongesøn og helgen. Søn
af vestgoternes konge Liovigild; gjorde oprør omkr. 580
og blev henrettet. Et tvilsomt sagn lader ham være
katolik modsat den arianske fader, og paa grundlag heraf
blev han kanoniseret i 16 aarh. En spansk
militærorden bærer hans navn.
Hermes (romernes Mercurius, s. d.), hos grækerne
i oldtiden en af de mest yndede gudeskikkelser, søn af
Zeus og Maia, den mandige idræts beskytter. Allerede i
de homeriske digte er H. mellemmand mellem guderne,
især Zeus, og menneskene. Hertil svarer, at han fra gammel
tid verner om veifarendes fred. Billeder af ham, hermer
(s. d.), opstilledes i stort antal paa veie og gader. Herolden,
der i krig og farlige tider bringer bud mellem
mennesker, staar i særlig grad under hans beskyttelse. Han er
handelens og kjøbmændenes skytsgud, og hans altere
reistes paa torvene. Endelig fører han sjælene paa den
Hermelin (røskat, maar).
sidste reise til skyggeriget. Selv tænktes han som en
kraftig skikkelse, idealet af en ung mandstype, og er
den mandige idræts, gymnastikens, beskytter, ligesom
han, i egenskab af veltalende og snarraadig gudeherold,
bliver talekunstens og særlig den politiske veltalenheds
guddom. Ogsaa hyrderne dyrkede ham; særlig mentes
han at tage sig af smaakvæget, faar og gjeter. — I
kunsten var H.s skikkelse overordentlig yndet. Allerede
tidlig bliver han tænkt og fremstillet som en slank,
ungdommelig skikkelse, de unges legemliggjorte
idealbillede. Blandt de mange i original eller kopi bevarede
statuer er den mest berømte den af Praxiteles udførte
marmorfigur, der ved udgravningerne blev fundet i
Heratemplets ruiner i Olympia; den viser ham med
Dionysosbarnet paa armen, under hvile paa vandringen
for at bringe den nyfødte gud i sikkerhed. Ofte har
han, idet hans vei tænkes at føre ham gjennem luften,
vingesko og vingehat; i senere tid kan han som
kjøbmændenes gud i haanden bære en pengepung. [Litt. :
S. Eitrem, «H. und die Toten» (Kra. videnskabsselskabs
forhandlinger», 1909).]
Hermes Trisme’gistos, «den meget store Hermes^
en græsk gjengivelse af ægypternes «den meget store
Thoth», en ægyptisk gud, der optræder som «gudernes
skriver» (se D ø d sb o ge n). H. T. blev da anskuet som
en forfatter. Ifølge Clemens Alexandrinus (Strom. VI, 4,
37) gaves der 42 bøger af H. T, ; deraf indeholdt de 36
ægypternes filosofi, medens de øvrige 6 var viet
lægekunsten. Tertullian («De anima», kap. 2 og 33) nævner
bøger af Mercurius Aegyptius, som fremstillede en
platoni-serende psykologi. Det var saaledes navnlig de senere
platonikere som benyttede sig af dette pseudonym. Og
de Hermes-skrifter som er bevaret, er da ogsaa af
ny-platonisk oprindelse. Sandsynligvis stammer de fra det
3 aarh. e. Kr. Et af deres væsentlige formaal er det
at forsvare de nationale religioner, fornemmelig den
ægyptiske.
Hermeti’k, lufttæt tillukning, eg. lukket og forseglet
med Hermes’ segl, er i nutiden blevet en overmaade
stor fabrikvirksomhed. I særdeleshed opbevares og
konserveres talrige fødemidler paa den maade, baade fra
plante- og fra dyreriget. Grønsager, frugter og safter,
alle slags kjødspiser, og ikke mindst melk i alle former,
nedlægges nu hermetisk. Man troede tidligere, at det
var luften, som bedærvede madvarerne, og at den
hermetiske tillukning var hovedsagen. Nu ved man, at det
er de i luften værende mikrober, det gjælder at lukke
ude, og at man samtidig maa sørge for at tilintetgjøre
alle de mikrober, som findes i det hermetisk
indelukkede emne. Ellers holder det sig ikke. Den rene
hermetiske tillukning er nu helt forladt. H. er nu blevet
et fællesord for fødemidler, nedlagt paa lufttætte
blikbokser eller glas, der bagefter er underkastet en
sterilisering, tilstrækkelig til at dræbe mikroberne uden at
ødelægge fødemidlet. Den hermetiske tillukning er nu
kun et led i den moderne konservering eller opbevaring
af levnetsmidler, hvor emnet gjøres mikrobefrit, enten
ved tilsætning af mikrobegifte eller ved at tilintetgjøre
dem ved varme (sterilisering). (Se nærmere
Konservering, Sterilisering.) — Den norske h.-i n d u s t r i
omfatter ganske overveiende nedlægning af fisk (brisling,
tnorailles (f) f pi, næsejern (til
hest).
moraillon ® m, hasp(e),
overfald (paa kuffert).
moraine (e) & (f) f, moræne,
moral — ® Moral, Sittenlehre
f – @ moral; (sedelære) moral
philosophy, ethics pl — (?) morale,
moralité f.
moral @ & (f) moralsk, etisk,
sedelig. m.S (e) pl, moral.
moralisateur (f)
moraliserende.
moralisere — (t) moralisieren
— @ moralize — (f) moraliser ;
faire la morale (à q).
moralist - ® Moralist,
Sittenprediger m — (e) moralist;
mora-lizer — ® moraliste m.
moralité ® f, morality (e)
moral, sedelighed ; moralitet
(mid-delaldersk skuespil).
morallov - ® Moral-,
SiUen-gesetz n - @ moral law - (f) loi
f (de la) morale.
moral prædikant — ®
Moralprediger m - moralizer - ®
sermonneur m.
moralprædiken — (t) Moral-
predigt f — (e) moral sermon — (|)
sermon m.
moralsk — ® moralisch — @
& (^ moral.
Moräne ® f, moræne,
morass ©, Morast (t) m,
morads, myr; (t) mudder, søle.
morass-ore ® myrjern.
morastig (t), morassy ©
myr-lændt, sumpig; (t) sølet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
