Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hersfeld ... - Ordbøgerne: M - mormoder ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
morphiner—morskabsbog
63
Herts—Hertzberg
64
garn og øl. H. er sædet for en kat. biskop. — H. var indtil
1876 en sterk fæstning, fik 1184 byrettighed, blev 1629
erobret af Fredrik Henrik af Oranien, 1672, 1747, 1795
indtaget af franskmændene og jan. 1814 af preusserne.
Herts, se Hertford.
Hertug (lat. dux) var hos sydgermanerne navn paa
øverste hærfører under kongen, i Norden svarende til
jarl; dog benævnes Guthorm den unge, Harald
Haar-fagres nærmeste slegtning og formynder, ligeledes h.;
i Frankerriget blev h. som stamme-h. forlenet med store
landskaber og var i feudaltiden de vigtigste vasaller.
Senere betegnes ved h. den øverste rangklasse inden
adelsstanden, ofte tillagt slegtninge af kongehuset; h.
har i modsætning til stor-h. ikke fyrstelig karakter.
Senere nordisk historie har ogsaa h., saaledes navnlig
den sønderjydske h. fra det 14 aarh. I Sverige er titelen
fremdeles i brug for kongehusets medlemmer.
Hertwig. 1. Oskar H. (1849—), t. biolog; siden 1888
direktør for det anatomisk-biologiske institut i Berlin. En
række fremragende arbeider, hvoribl.: «Über das
Zahnsystem der Amphibien» (1874), «Entwickelungsgeschichte
des Menschen und der Wirbeltiere» (1886, 8 opl. 1906),
«Die Zelle und die Gewebe» (2 bd., 1892—98) samt i
forening med andre «Handbuch der vergleichenden und
experimentellen Entwickelungslehre der Wirbeltiere»
(3 bd., 1901—06). — 2. Richard H. (1350—), t. zoolog;
siden 1885 professor i München. Elev af Haeckel ligesom
sin broder, ovenn. O. H., sammen med hvem han bl. a.
har skrevet «Studien zur Blättertheorie» (1879—83) og
«Untersuchungen zur Morphologie und Physiologie der
Zelle» (1884 — 90). Alene har han skrevet «Lehrbuch
der Zoologie» (1892, 8 opl. 1906), «Über Wesen und
Bedeutung der Befruchtung» (1902) og et stort antal
betydelige afhandlinger over sjøanemoner, radiolarier,
manæter, urfaunaen o. s. v.
Hertz, Heinrich (1857 -94), t. fysiker, studerede
først ingeniørvidenskab, senere fysik under veiledning af
V. Helmholtz og Kirchhoff, hvis mest fremragende elev
han blev. Blev 1885 ordinær prof. i fysik i Karlsruhe
og fulgte 1889 efter Glausius i Bonn. 1887 og 1888
gjorde han sine berømte arbeider over elektromagnetiske
bølger (se Elektricitet og Elektriske
svingninger), som blev indledningen til en ny æra i fysiken.
Hans «Principien der Mechanik», som han blev færdig
med kort før sin død, er ogsaa et fundamentalt arbeide,
der aabner nye udsyn over mek. og fys. grundbegreber.
Hertz, Henrik (1797—1870), d. digter. H., der
tilhørte en jødisk familie, lod sig først døbe, da han 1832
opgav sin anonymitet og traadte frem for offentligheden
som forfatter af nogle af samtidens mest omtalte verker.
1825 tog han juridisk eksamen, men ofrede sig derefter
udelukkende for æstetiske studier. Hans første
dramatiske arbeide, den af Holberg paavirkede komedie «Hr.
Burchardt og hans familie», udkom 1827, men først med
det versificerede lystspil «Amors genistreger» (1830) slog
han afgjort igjennem paa scenen. Som alt hvad H.
skrev i bunden stil, udmerker dette skuespil sig ved
en paa dansk uovertruffen smidig og elegant verskunst.
Stor opsigt vakte ogsaa de 1830 udkomne vittige
«Gjen-gangerbreve eller poetiske epistler fra paradis», hvori H.
i Jens Baggesens navn og fuldstændig i de Baggesen’ske
rimbreves manér kom J. L. Heiberg til undsætning i
dennes feide med de soranske digtere (Hauch, Wilster
m. fl.). H. sluttede sig i det hele nøie til den Heiberg’ske
aands- og smagsretning; de to digtere var ogsaa forbundet
ved personligt venskab (se de smukke digte c Erindringer
fra Hirschholm», 1832), og i en flerhed af H.s senere
skuespil er de kvindelige roller lagt tilrette for fru
Heiberg. Af hans talrige dramatiske arbeider kan forøvrigt
nævnes hans bedste borgerlige lystspil «Sparekassen»
(1836), det romantiske drama «Svend Dyrings hus» (1837),
hvori folkevisestilen paa en mesterlig maade er kaldt
tillive igjen, samt trubadurstykket «Kong Renés datter»
(1845). Ogsaa H.s lidt kjølige, men formelt udsøgte lyrik
indtager en fremtrædende plads i dansk litteratur. H. fik
1845 titel af professor, og da rigsdagen senere bevilgede
fire «digtergager», var han en af de første, hvem disse
blev tildelt. [Litt.: «Breve fra og til H. H.» (1895);
G. Brandes, «Samlede skrifter», bd. I; V. Andersen,
«Litteraturbilleder», bd. I.]
Hertz, Wilhelm von (1835—1902), t. digter og
litteraturforsker, prof. i München, hvor han sluttede sig
til Geibels digterkreds. H. skrev fortællende digte om
emner fra middelalderen, som «Hugdietrichs Brautfahrt»,
«Bruder Rausch», og udgav afhandlinger om europæiske
sagn som «Tristan og Isolde» og «Parsifal».
Hertzberg, Ebbe Garsten Horneman (1847—),
n. rigsarkivar, retshistoriker og statsøkonom. 1873—75
universitetsstipendiat, 1875—77 attaché i Paris, 1877—86
professor i statsøkonomi
og statistik, afbrudt ved,
at han april—juni 1884
var medlem af det
Schwei-gaard’ske ministerium.
Efter 1886 oppebar han
en aarrække et
personligt statsstipendium for
helt at beskjæftige sig
med retshistorien. 1903
—08 stortingsvalgt
direktør for den Norske
hypotekbank ; blev 1905
udnævnt til rigsarkivar.
Siden 1906 vicepræses
og præses i
Videnskabs-selskabet. H.s
omfangsrige vidensk. produktion
er præget af forfatterens
skarpsyn, klarhed og
objektivitet i en strengt
tøilet, men samtidig
smidig form. Som retshistoriker har han ryddet nyt
land. Hans vigtigste herhenhørende arbeider er den
prisbelønnede «Fremstilling af det norske aristokratis
historie indtil kong Sverre’s tid» (1869), den mesterlige
udredning af «Grundtrækkene i den ældste norske proces»
(1874), «De nordiske retskilder» (1890), afhandlingen
«Lén og veizla» i «Festskrift til Konrad Maurer» (1893),
det epokegjørende hovedverk «Glossarium til Norges
gamle love» (disses bd. V, 1895), hvis ordforklaringer paa
mangfoldige punkter kaster nyt lys over vor ældste ret,
«Om eiendomsretten til det norske kirkegods» (1898)
(Fot. af Gustav Borgei
Ebbe Hertzberg.
morphiner, morphiniser ®
give, tage morfin.
morphineux ® forfalden
til-morfin ; m, morfinist.
morphinistne (f) m,
mor-phinomanie f,
Morphium-sucht ® f, morfinisme.
morphinomane (f) m,
mor-phinomaniac © morfinist.
morphologie (f) f,
morphology @ formlære; morfologi.
morphologic(al)@,
morphologique (f) morfologisk,
morpion (f) m, fladlus,
morra @ mor(r)a, italiensk
fingerspil, omtr. = «effen el. ueffen».
morrice, morris © maurisk
dans; narre-, mai-dans. nine
men’s m. møllespil.
morrow © morgendag(en).
mors (f) m, bidsel,
morsch ® skjør, mør, morken,
raadden, hensmuldrende, skrøbelig.
morschen (t) skjørne, blive
skjør, mør, morkne, raadne.
morse © & ® m, (zool.)
hvalros.
Mörser (t) m, morter, mørser,
morsel (e) bid, lidet stykke.
morsk — ® barsch, streng —
© grimC-looking), fierce( looking)
-® rude, sévère.
morskab — ® Vergnügen n,
Zeitvertreib m — © amusement,
diversion, pastime — ®
amusement, divertissement, plaisir m ;
réjouissance f.
morskabsbog — ® Buch (n)
zur Unterhaltung — Te) book of
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
