Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hesse ... - Ordbøgerne: M - moss ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
71
Hesî’one—Hesse
73
«Diesseits» (1907), «Nachbarn» (1908). Hans verker
ud-merker sig ved inderlighed og psykologisk dybde.
Hesse, Ludv^ig Otto (1811—74), t. matematiker,
d. i München som professor ved den polytekniske skole.
Han har indlagt sig fortjeneste ved at indskrænke de
mange beregninger i analytisk geometri ved en heldig
anvendelse af determinanter.
Hesselagergaard, østfynsk herregaard nær Storebelt.
H. bestaar af en enkelt bygning (fra 1538), et omformet
fæstningstaarn. Gavlenes runde buer er det første anlæg
til renaissancearkitektur i Danmark.
Hesselagerstenen paa Øst-Fyn, Danmarks største
vandreblok, omkreds 46 m., høide 12 m., vegt 1 mill. kg.
Hesselberg, Iver (1780—1844), n. prest og forf., født
paa Strømsø, blev 1813 sogneprest til Grue, 1834 i Aker,
gjorde sig tidlig bemerket som en af de faa prester, der
stillede sig velvillig overfor den fra H. N. Hauge
udgaa-ende lægmandsvirksomhed. Ved sin i 1829 udgivne
«Gjenlyd fra fjeldet af christ-kirkens røat» sluttede han
sig til Wexels i dennes strid med filosofen Treschow.
Overordentlig opmerksomhed vakte han ved sin «politiske
prædiken» 1836, to dage efter stortingets opløsning.
Talen, som blev udgivet i trykken («Prædiken i Akers
kirke, Chra. 1837») fremkaldte modskrifter, bl. a. en
række artikler af J. S. Welhaven i «Den konstitutionelle».
H. besvarede angrebene i en brochure, «Ghristelig
liberalisme» (1837), hvor han udviklede sin idé om tidens
frihedsstræben og søgte at paavise dennes
overensstemmelse med aabenbaringen. H. valgtes derpaa til
repræsentant for Akershus amt, hvor han talte for
Konven-tikelplakatens ophævelse og indførelse af fuldstændig
religionsfrihed.
Hesselberg, Nils Otto (1844—), n. embedsmand;
juridisk embedseksamen 1866; indtraadte snart efter i
det daværende indredepartement, hvor han avancerede
til ekspeditionschef. 1883—^jan. 1906 politimester i Kra.,
hvis politietat han omorganiserede og holdt paa høide
med de krav, som byens sterke vekst i dette tidsrum
stillede. Fra 1 feb. 1906 statssekretær.
Hesselberg, Wollert Konow (1832—85), n. prest,
1860 pers.kap. til Faaberg, 1865 sogneprest i
Fredriks-værn, 1875 resid. kap. og 1876 sogneprest til
Johanneskirken i Kra. H. var en fint dannet teolog og en
ud-merket prædikant og sjælesørger. Han gjennemgik
Lindemans nye salmemelodier og udarbeidede sammen
med Gustav Jensen udkast til en forandret
høimesse-liturgi (1883). En aargang prækener af ham er udgivet
af Gustav Jensen (1886). [Litt.: J. V. Kvam, «Til minde
om sogneprest H.» (Kra. 1886).]
Hessen, gl. navn paa landet omkring Werra og Fulda
i Vest-Tyskland, Beboedes i den tidligste middelalder af
chatterne (heraf navnet H.), der siden gik op i frankerne.
Paa Karolingernes tid kom det under grever og
splittedes siden i flere grevskaber. I 12—13 aarh. var det ofte
forenet med Thüringen; efter 1250 blev det selvstændigt
landgrevskab under Henrik I Barn og hans efterkommere.
Sin største betydning naaede H., hvis omfang var
skiftende, under Filip den høimodige (1518— 67), som
forenede alle hidtil hessiske lande under sig. Hans fire
sønner delte landet; fra 1600 bestod kun to dele,
H.Kassel og H.-Darmstadt. Førstnævnte annekteredes 1866
tnoss—motherly
af Preussen, sidstnævnte udgjør storhertugdømmet H.
Fra H.-Kassel er bl. a. udgaaet sidelinjerne H.-Philippstal
og H.-Barchfeld, fra H.-Darmstadt H.-Homburg.
Hessen, sedvanlig kaldt H.-Darmstadt,
storhertugdømme i det Tyske rige, bestaar af 2 fuldstændig adskilte
hoveddele og 11 smaadele. Den nordlige del dannes af
Ober-H., der er omsluttet af den preussiske provins
H.-Nassau, den sydlige del bestaar af provinserne S tar
kenburg og Rhein-H. og grænser mod n. til H.-Nassau,
mod 0. til Bayern, mod s. til Baden og mod v. til
Rheinpfalz og Rhin^ovinsen. 7681 km.^ med 1 209 175 indb.
(1905). — Ober-H. er bjergfuld, mod ø. hæver sig
basaltkeglen Vogelsberg med toppen Taufstein (772 m.), der
er landets høieste punkt. Mellem Vogelsberg og de
udløbere, som Taunus sender ind i landet, ligger den
frugtbare dal Wetterau. Elvene udgaar alle fra Vogelsberg
og gaar dels til Fulda, dels til Main og Rhin. Den
sydlige hoveddel deles af Rhin i Starkenburg i ø. og
Rhein-H. i v. Den østlige del af Starkenburg opfyldes af det
skogklædte Odenwald, som i Seidenbucher Höhe (599 m.)
naar sin største høide. Den vestlige del er frugtbar,
her trives udmerkede vinsorter, frugttrær og
ædelkastanjer tilligemed valnød danner hele skøge. Elvene
udstrømmer fra Odenwald og gaar til Main og Rhin, kun
paa en kort strækning i syd berøres provinsen af Neckar.
Klimaet er særdeles mildt, og distriktet regnes til et af
Tysklands vakreste. Rhein-H. hører for en del til
Rhinsletten, men danner forøvrigt et frugtbart bakkeland uden
betydelige høider, kun i s. har man i Eichelberg en
høide af 321 m. Provinsen vandes af Selz, der løber
midt i landet og falder ud i Rhin. Klimaet er mildt,
her vokser vin, frugttrær og egte kastanje.
Aarstemperaturen for H. er 9—10° C. og regnmængden 710 mm.
— Af befolkningen er 66.65 pet protestanter, 31.01 pet.
katoliker og 2.04 pet. jøder. Folkeoplysningen er god.
I 1907 var der 987 folkeskoler, 34 høiere borgerskoler,
5 høiere pigeskoler, 2 lærerindeseminarier, 3
lærerseminarier og 2 pædagogiske seminarier. Endvidere var der
II realskoler, 3 realgymnasier, universitet i Glessen,
teknisk høiskole i Darmstadt o. fl. private læreanstalter.
36 pet. af befolkningen ernærer sig ved akerbrug. Meget
vigtig er ogsaa vinavl, kvægavl, skogdrift og
bergverksdrift. 12 pet. af befolkningen ernærer sig af handelen.
I 1905 var der af skibe 22 847 med 180 325 tons
indførsel og 361 497 tons udførsel. Jernbanernes længde var
i 1904 1367 km. — H.s grundlov er af 17 dec. 1820,
regjeringen er konstitutionel-monarkisk og arvelig i
mandslinjen. Landsstænderne bestaar af to kamre. Første
kammer bestaar af prinser af det storhertugelige hus,
hovederne for de tidligere rigsumiddelbare familier, en
protestantisk geistlig, den katolske biskop,
universitets-kansleren, 2 repræsentanter for den bosiddende adel og
12 af storhertugen for livstid valgte borgere. Andet
kammer bestaar af 50 medlemmer, der vælges ved indirekte
valg. H. har 3 stemmer i det tyske forbundsraad. —
Historie. Filip den høimodiges søn Georg den fromme
(d. 1596) var H.-D.s første hersker (jfr. Hessen). Under
Ludvig V og Georg II led landet meget ved
trediveaarskri-gen og ved strid med H.-Kassel. Ludvig VI (1661—78)
ophjalp det ved reformer og støttede kunst og videnskab.
Under Ernst Ludvig (1678—1739) herjedes landet under
(e) moss rose — (?) rose (f)
moussue; (træet) rosier (m) moussu.
moss (e) (torv)myr; mose;
bedække med mose. moss-clad,
-grown, mossy mosgroet.
most — ® Most m - (é)(æble )
cider; (drue-) must — (^ moût;
(æble-) cidre m.
most (g) mest; flest, at (the)
m. i det høieste.
moster — ® Tante, Muhme (f)
mütterlicher Seite — (g mother’s
sister, maternal aunt — (f) tante
(f) maternelle.
Mostert, Mostrich (t) m, (rørt)
sennep.
mot (D m, ord (glose), udtryk ;
ytring ; løsen ; løsning (paa gaade);
(forlangt) pris; bud (paa noget),
bon mot vittighed, vits. m.
d’ordre feltraab, løsen, parole.
mote (e) (støv)gran;
plante-stængel; (i sammensætninger) møde;
(bibelsk) skjæv.
motet @ & (Î) m, motet,
moteur (g) m, ophavsmand ;
motor, drivhjul, -kraft; (adj)
bevægende, drivende.
moth (e) skjælvinget insekt;
møl.
mother @ moder; bundfald af
vin, geléagtig, svampet vædske (i
eddike); være en moder for.
mother-hood © moderstand,
-kald.
mother-in-law (e) svigermoder;
(skotsk) stedmoder.
mother-liquor, water @
moderlud.
motherly @ moderlig, øm.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
