Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hestgjuvnatten ... - Ordbøgerne: M - mountain ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mourning—mousson
87
Heterotrop—Hetzer
støvdragere og den lange griffel til de lange støvdragere.
Hos kattehale (lijthriim salicaria) er der tre slags
blomster (trimorfi): langgriflede, hvor griffelen rager
høit op over støvdragerne ; disse staar atter i
for-skjelligt niveau, idet den ene halvpart af dem naar
høiere op end den anden. De kortgriflede
blomster har begge støvdragerkranse høiere end griffelen,
og endelig har i den mellemgriflede form griffelen
en længde, som staar midt imellem begge
støvdragerkransene. Darwin, som har undersøgt
bestøvnings-forholdene hos de heterostyle blomster, har fundet, at
bestøvning giver de bedste resultater mellem de støvdragere
og ar, som befinder sig i samme høide, medens enhver
anden bestøvning er mere eller mindre virkningsløs.
Heterotrop (græ) el. anisotrop kaldes et stof, som
har forskjellige fysikalske egenskaber (elasticitet,
lysbrydning o. s. V.) i forskjellige retninger. H. er alle
krystaller, som ikke krystalliserer regulært, glas, som er
presset i en vis retning o. s. v.
Heti’ter, se Che ti ter.
Hetland, se Shetlandsøerne.
Hetland, herred i Stavanger amt, omkring Stavanger
by, 114.97 km.2 med 5638 indb.; 51.19 pr. km.^
Herredet, der svarer til Frue, Randeberg og Riskekverven
sogne under H. prestegjeld, bestaar dels af øer (15.98 km.^),
dels af fastland og strækker sig fra Tungenesod den n.v.
for Stavanger til henimod Høgsfjorden i s.ø. Ved den
mod syd gaaende Gandefjord er herredet delt i en vestlig
forholdsvis flad del og en østlig mere kuperet del
(Riskekverven). I den østlige del naar aaserne op til 335 m.
(Storberget og Viksfjeld) paa grænsen mod Høgsfjord; i
den vestlige del er det bekjendte udsigtspunkt Ullenhaug,
s.v. for Stavanger, 131 m. 1 den vestlige del er der flere
vande (ferskvand ialt 5.08 km.^). 1 Riskekverven er der
lidt løvskog, ialt ca. 10 km.^ skog. Den vigtigste
næringsvei er jordbruget, der staar høit. Der opdyrkes
aarlig-aars betydelige arealer; i tidsrummet 1900—05 ialt 1744
maal. Desuden spiller fabrikdriften en betydelig rolle,
saaledes de store fabriker ved Hillevaag (uldspinderi m.v.,
en kemisk fabrik, en sardinfabrik) og i byens nærhed
(to foderfabriker, to skibsophugningskompanier, en
sardinfabrik, en farvefabrik m. v.). Fiskeriet spiller ingen
væsentlig rolle; samlet udbytte i 1907 var 21 030 kr.,
hvoraf 14 G80 kr. falder paa brislingfisket. Paa n.v.-pynten
af Halvøen n.v. for Stavanger ligger Tungenes fyr.
Jæder-banen passerer gjennem herredet langs Gandefjordens
Vestbred. Der er gjort adskillige oldfund, deriblandt
flere fra stenalderen. Antagen indtægt 1908 790 450 kr.,
formue 7 779 500 kr.
Heitman el. rigtigere atama’n kaldes chefen for de
’<hære», hvori de rus. kosakker er organiseret. Hver
kosakhær har sin egen nakasny (stedfortrædende) ataman,
og hver af de kredse, hvori hærene deles, sin
kreds-ataman. Som øverste ataman for alle kosakhære staar
siden 1835 den rus. tronfølger, for tiden (1909) storfyrst
Aleksej Nikolajevitsj.
Hetsch, Gustav Friedrich (1788—1864), d.
arkitekt, født i Stuttgart og studerede først i Tübingen,
men drog snart til Paris, hvor han uddannede sig til
bygmester. Foretog reiser i Italien og drog 1815 til
Danmark, hvor han blev ansat som lærer ved akademiet.
Forestod bl. a. den indre udsmykning af Kristiansborg;
men virkede mest som lærer og i kunsthaandverkets
tjeneste, paa hvilke omraader han udøvede stor
indflydelse. Var mangeaarig direktør ved Teknisk institut
og kunstnerisk leder af porcellænsfabriken.
Hetting, Magnus Gabriel (1811—92), n.
fiskerikyndig, var oprindelig jurist; 1855—74 inspektør for
ferskvandsfiskerierne. I forening med professor Rasch
maa H. betegnes som grundlægger af statens arbeide for
fremme af vore ferskvandsfiskerier. Særlig virkede han
med iver og kyndighed for den kunstige fiskeavl, og det
lykkedes ham, bl. a. ved konstruktion af hensigtsmæssige
og billige apparater samt ved udgivelse af oplysende
smaaskrifter, at vække interessen for denne næringsgren,
som dengang endnu var lidet kjendt i Europa. Ogsaa i
de legislative foranstaltninger vedkommende
ferskvandsfiskeriet har han havt en væsentlig andel.
Hettner, Alfred (1859—), t. geograf; bereiste 1882
— 84 Colombia, 1888—90 Peru og Bolivia; siden 1898
professor i Heidelberg. Han har bl. a. skrevet «Reisen
in den kolumbianischen Anden» (Leipzig 1888),
«Grundzüge der Länderkunde, I: Europa» (1907), og tekst til
Otto Spamers «Grosser Handatlas» (2 opl. 1900) og
udgiver siden 1895 «Geographische Zeitschrift».
Hettner, Hermann Theodor (1821—82), t.
litt.- og kunsthistoriker. H. studerede i Berlin, Halle og
Heidelberg filosofi og filologi og deltog ivrig i tidens
bevægelser. Han skrev «Die romantische Schule in ihrem
Zusammenhange mit Goethe und Schiller» (1850) og «Das
moderne Drama» (1852), to betydelige arbeider, hvoraf
det sidste har øvet indflydelse paa Ibsen. 1851 blev han
prof. i Jena og 1855 prof. og direktør for antiksamlingen
i Dresden. Her udgav han sit hovedverk,
«Litteratur-geschichte des 18 Jahrhunderts» (1856—70), en skildring
af Englands (1 bd.). Frankriges (2 bd.) og Tysklands
(3—5 bd.) litteratur, et hovedverk i moderne
litteraturstudium og et verk, som har øvet europæisk indflydelse.
Det er almenhistorisk anlagt, og dets liberale tendens
sterkt fremtrædende; den sidste hindrede H.s ansættelse
som professor ved Berlins universitet, som han haabede
paa, og som han havde fortjent.
Hettstedt, by i Preussen, regjeringsdistrikt
Merseburg, Sachsen, ved Wipper, bielv til Saale; 9230 indb.
(1905). H. har 4 evang. og 1 kat. kirke, pianofortefabrik.
I omegnen findes kobbergruber.
Hetzel [ætzæl], Pierre J u 1 es (1814—86), fr.
forlagsboghandler og forf. (pseudonym P. J. Stahl). Spillede
politisk rolle under februarrevolutionen. Efter
stats-kupet 1851 drog han i landflygtighed til Brüssel, hvor’
han leverede en række gode og billige miniaturudgaver
af V. Hugo o. a., et foretagende, som han siden med stort
held fortsatte i Paris. Ogsaa hans forfattertalent var
betydeligt, navnlig i retning af at skrive for barn og
ungdom. Hans herhen hørende bøger har opnaaet stor
popularitet, saaledes «L’histoire d’un âne et de deux
jeunes filles», «Maroussia», «La bibliothèque de M.Ile Lili».
I «Le voyage ou il vous plaira» havde han Musset til
medarbeider. Nogle af hans skrifter er overs, paa svensk.
Hetzer (Haetzer), Ludwig (omkr. 1500—29), schw.
anabaptist, 1517 kapellan i Wädenschwyl, senere prest
i Zürich, sluttede sig til Zwingli, men gik 1525 over til
mourning @ sorg, sørgedragt.
be in m. have, bære sorg.
mourningly (g) sørgende, sørge-,
mouron ® m, (bot.) arve. m.
des oiseaux vasarv, fuglegræs.
mourre (f) f, morra (spil),
mouse (e) mus; fange mus,
lure; sønderrive, opjage.
mouse-coloured, -dun, -grey
@ musegraa.
mouse-ear @ forglemmigei.
mouse-hawk @ musvaag.
mouser (e) musefænger.
mousing @ musefangst,
mousquet ®m, musket,
luntebøsse.
mousquetade ® f, musketild,
-salve.
mousquetaire® m, musketer.
mousqueterie (^ f: feu (m)
de m. geværild, -salve.
mousqueton (î) m, karabin,
mousse (f) f, (bot.) mose; skum.
m. aquatique andemad, m. au
café, au chocolat kaffe-,
chokoladekrem.
mousse (f) m, skibsgut; (adj)
sløv, stump.
mousser moussieren ®
skumme, bruse, mussere, faire
m. (t) bringe (en) i kog; lovprise,
gjøre væsen af.
mousseron (f) m, (bot.)
musseron (champignon).
mousseux (f) mosagtig,
mos-klædt; skummende, brusende.
moussoir ® m, skumpisker,
flødevisp.
mousson ® f, monsun (vind).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
